Skip to main content

Beograd - Balkans hovedstad

Pris fra:
5.995,-
Dage:5
Bestil rejse

Beograd – Balkans hovedstad

Serbiens hovedstad er en af de seneste års hotteste destinationer i Europa. Beliggende lige hvor floderne Sava og Donau mødes, som den fysiske grænse mellem Balkan og Mellemeuropa. Sjæl og nerve er karakteristika for byen og dens stolte gæstfri indbyggere. Fra en lidt grå og trist storby ovenpå landets krise i 90’erne har Beograd udviklet sig til en trendy og meget interessant storby i bevægelse.  Med både royale gemakker for den tidligere kongefamilie og imponerende kirker er der også meget at byde på arkitektonisk – men det er på gadeplanet, på markederne, i området ved floden, i de små caféer og restauranter, man møder livlig melankolsk musik og ægte balkanstemning.

Derfor skal du rejse med os til Serbiens hovedstad, Beograd:

  • Autentisk balkanstemning
  • Gode middage inkluderet
  • Historisk fascinerende
  • Dansktalende rejseleder

Kort dagsprogram for Beograd - Balkans hovedstad:

Dag 1: Ankomst til Beograd, panoramatur i Beograd med bus, middag på restaurant (A)
Dag 2: Den store byrundtur og kongeslottet (M)
Dag 3: Fridag i Beograd eller udflugt til Sremski Karlovci og Novi Sad (M)
Dag 4: Bådtur på Sava og Donau, middag på flodbåd (M,A)
Dag 5: Hjemrejse (M)

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Beograd, Panorama tur i Beograd med bus, middag på restaurant (A)

Vi ankommer til Nikola Tesla lufthavnen omkring middagstid. Herefter starter oplevelserne i og omkring Beograd. Fra lufthavnen starter vi en panorama sightseeing i bus og kører de 12 km mod centrum. Undervejs bliver vi vidner til enorme mængder af socialistisk arkitektur. Skræmmende grimt for de fleste, men alligevel også ganske fascinerende. Når vi nærmer os det centrale Beograd ændres arkitekturen, og flere ældre og en del kønnere bygninger toner frem. 


Billede: Beograds parlamentsbygning.

Efter vi er vel indlogeret tager vi på en orienterende byvandring med vores rejseleder. Her finder vi byens vigtige kendetegn som den store gågade Knez Mihajlova og kommer forbi det historiske og prægtige Hotel Moskva, som også er et godt sted at nyde kaffe og kage.  Vores tur slutter i boheme-kvarteret Skardalija, som også er byens travleste restaurationsområde. Her indtager vi en rigtig omgang Balkanmad (og der er nok af det)ledsaget af melankolsk folkemusik, der spilles af forskellige ensembler i området. En interessant, levende og højlydt oplevelse.

Dag 2: Den store byrundtur og kongeslottet (M)

Efter vi har nydt morgenmaden på hotellet skal vi på en guidet rundvisning i hovedstaden. Turen kommer til at foregå både med bus og til fods. Selv om vi har været på den store gågade lægger, vi vejen forbi igen, denne gang med ekspertguide, og får historien om byens fineste handelsgade. For enden af gaden begynder det grønne område ved byens gamle fæstning Kelemegdan. Fæstningen ligger placeret på toppen af bakken ned mod sammenløbet af de to store floder Sava og Donau - hvorfra man kunne se fjendens komme. Parkområdet og fæstningen er i dag den mest besøgte attraktion i Beograd, og parken synes også at have en magnetisk tiltrækning på byens unge forelskede par. Herefter kører vi mod den imponerende Sankt Sava Kirke, som er en af verdens største ortodokse kirker. Et meget imponerende bygningsværk, og måske det iøjenfaldende byggeri i hovedstaden. 

Udflugten fortsætter til det tidligere kongeslot, som findes i Dedinje, der er en forstad til Beograd. I forhold til andre kongeslotte, så adskiller det tidligere serbiske slot sig ved at være meget moderne. Det er først og fremmest meget beskedent i størrelsen - af kongelige residenser at være vel at mærke - og det er ret nyt, og faktisk først bygget i 1920'erne. Slottet havde også sin funktion under socialismen, og vi kommer på en meget interessant rundvisning derinde.

Når vi er tilbage i Beograd i starten af eftermiddagen har vi tiden på egen hånd - og en masse indtryk at fordøje; samt nye idéer til at udforske byen.

Dag 3: Fridag i Beograd eller udflugt til Sremski Karlovci og Novi Sad (M)

Dagen kan man benytte på egen hånd, eller man kan tage med på udflugten som først går til Sremski Karlovci. Byen ligger i regionen Vojvodina for foden af bjerget Fruska Gora. Tidligere var byen hovedsæde for den serbisk ortodokse kirke og egnens kulturelle vugge. Området er ligeledes kendt for sin århundere lange vinproduktion, hvor hvert hus havde egne vinmarker. Den mulighed lader vi ikke gå fra os og kommer naturligvis også til at smage på de lokale druer i en lokal vinkælder.


Billede: Sremski Karlovci.

Turen går videre til Novi Sad, som er Serbiens næststørste by og et kulturrelt kraftcenter beliggende ved Donaus bredder. Her besøger vi også byens smukke fort Petrovaradin, der, i et land som Serbien som har været under belejring mange gange, er meget berømt for aldrig at være blevet indtaget af fjentlige styrker. Fortet har i dag en noget fredligere funktion; det indeholder bymuseet, det gamle rådhus og St. Georg kirken.

Dag 4: Bådtur på Sava og Donau, middag på flodbåd (M,A)

Indtil middagstid har vi tid til egne oplevelser i byen . Det kunne være i dag, hvor et besøg på Teslamuseet kunne være aktuelt. Tesla var både fysiker og opfinder og en af de største videnskabsmænd i det 20. århundrede. Selv om han levede det meste af sit liv i USA, er man i Serbien umådelig stolt af, at han var født at serbiske forældre, også selvom han reelt blev født i Kroatien. Begge lande gør "krav" på ophavet til den berømte herre, der med sine opfindelser har berørt alle mennesker i verden. Museet er ikke så stort, men meget spændende. For de som ønsker en mere afslappet dag er det altid muligt at dyrke det ret levende caféliv, mens man går på opdagelse lidt på må og få og får nye indtryk.


Billede: Beograd med Sava-floden.

Om eftermiddagen tager vi samlet på et minicruise på floderne Sava og Donau. Her er langs bredderne kommer vi forbi nogle af de rekreative områder i byen, som er utroligt velbesøgt. Ligeledes kommer vi også det det moderne og pulserende kreative område ved det gamle havneområde. Her er der opstået mange moderne kreative virksomheder samt barer og caféer i gamle fabriksbygninger, der i årevis har stået uberørt hen. Efter vores sejtur bliver vi ved floden og skal have middag på en af de mange restaurantbåde i havnen og runder således den sidste aften af på fornem vis. 

Dag 5: Beograd på egen hånd og hjemrejse

Vores flyafgang ligger sidst på dagen, så der er nogle timer, hvor de sidste indtryk af byen kan suges til sig inden vi midt på eftermiddagen kører mod lufthavnen. Det kunne også være man gerne ville have lidt serbiske varer med hjem, og muligheden for at kunne gøre det i ro og mag er bestemt til stede. Rejselederen vil selvfølgelig også være behjælpelig med gode råd og vejledning.

Kort

Kort over rejsen til Beograd

Vejret

Se vejret i Beograd

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
15/9 - 19/9Se flytider KøbenhavnBeograd - Balkans hovedstad - 5 dage
Nyhed
5.995,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
29/9 - 3/10Se flytider KøbenhavnBeograd - Balkans hovedstad - 5 dage
Nyhed
5.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København - Beograd t/r inkl. skatter og afgifter
  • Fire nætter på centraltbeliggende 4* hotel i Beograd
  • Morgenmad
  • To middage
  • Udflugter og transport iflg. program
  • Dansktalende rejseleder
  • Engelsktalende lokalguider

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1495
  • Tilvalgsudflugt til Sremski Karlovci og Novi Sad inkl. vinsmagning kr. 425 pr. person
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person 

Hotel