REJSER TIL KROATIEN
En rejse i Kroatien er som at rejse i flere lande på en gang. Her er en centraleuropæisk stemning og tradition i hovedstaden, og den nordlige del af landet er præget af kulturen i det østrig-ungarske rige. I den sydlige del af landet er der ægte middelhavsstemning, som læner sig mere op ad det gamle, venezianske rige. Begge områder har desuden et umiskendeligt præg af det slaviske, nemlig den kroatiske folkesjæl, som er usædvanlig gæstfri og historisk interessant.
Tag med på kulturrejse, krydstogt og bustur til Kroatien
Uanset om du vælger en bustur til Kroatien, tager på Krydstogt i Den Kroatiske Skærgård eller tyer til en kulturrejse, så er du garanteret store oplevelser i det smukke land. Kroatien har en gribende historie, spændende kultur og er desuden hjemsted for mange unikke naturscenerier. Vidste du, at Kroatiens kyststrækning betegnes som en af de flotteste i verden? Sammen med god gastronomi gør det landet til et meget eftertragtet rejsemål.
Bustur til Kroatien
På en busrejse til Kroatien med Kulturrejser Europa kommer du sydover på en ny måde. Der skal nemlig opleves noget hver dag, og helst flere gange om dagen. Turen er en utraditionel busrejse, hvor det ikke må gå for hurtigt. For der ligger oplevelser på vejen – og dem skal vi have med alle sammen. Busrejsens endelige mål er Kroatien – og den fantastiske kroatiske riviera i Opatija. På busturen til og fra Kroatien kan du glæde dig til at opleve Berlin, Dresden, Marianske Lazne, Graz, Plitvice, Bled, München og Salzburg.
Læs mere om busrejsen til Kroatien her
Krydstogt for livsnydere i Den Kroatiske Skærgård
Dalmatien, som dækker størstedelen af den kroatiske kyststrækning plus et mindre stykke ind i landet, er blevet et af de mest attraktive ferieområder i Europa de seneste år. Ikke mindst grundet den fortryllende kyststrækning, de mange smukke øer og den autentiske middelhavsstemning. Dalmatien har også en fantastisk historie og kultur, som vi oplever på nært hold gennem ugens mange stop på kysten eller på øerne. Ombord på Kulturrejser Europas chartrede skib er stemningen god, maden i top og udsigten fantastisk.