Skip to main content

Krydstogt - den kroatiske skærgård

Kroatisk skærgård, Split
Krydstogt - Den kroatiske skærgård
Makarska - Den kroatiske skærgård
Nationalparken i Mljet
Krydstogt - Dubrovnik
Korcula
Hvar havn - kroatisk skærgård
Hvar - krydstogt
Zlatny Rat
Pris fra:
11.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Krydstogt i kroatien

Oplev Den kroatiske skærgård på et krydstogt for livsnydere

Dalmatien - som dækker størstedelen af den kroatiske kyststrækning plus et mindre stykke ind i landet - er blevet et af de mest attraktive ferieområder i Europa de seneste år. Ikke mindst grundet den fortryllende kyststrækning, de mange smukke øer og den autentiske middelhavsstemning. Dalmatien har også en fantastisk historie og kultur, som vi får indtryk fra gennem ugens mange stop på kysten eller på øerne.

I 2021 har vi et spændende luksuriøst særkrydstogt i den kroatiske skærgård med afrejse d. 1/10. Her sejler vi gennem hele den kroatiske kyst, fra Opatija i Nord til Split i Syd. Krydstogtet er en ekstra dag, så vi også får set hovedstaden Zagreb, og den enestående Plitvice Nationalpark. Skibet er opgraderet en tand til et Primium Superior skib.

Derfor skal du rejse med os på krydstogt i Kroatien:

  • Kun Kulturrejser Europas gæster ombord
  • Tid til fordybelse og afslapning
  • Direkte fly
  • Inklusive spændende udflugter arrangeret specielt til vores gruppe
  • Premium skib fra Katarina line inkl. halvpension ombord
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Split og Dubronik

Odysséen begynder og slutter i storbyen Split ombord på vores eget chartrede skib. Her er stemningen intim, maden god og komforten i top. Vi kombinerer livsnydelsen med kulturelle besøg og fantastisk natur, når vi sejler på kryds og tværs i det fantastiske ø-rige mellem Split og Dubrovnik. Der er sørget for tid til egne oplevelser hvor vi overnatter, og i løbet af dagene er der rigelige muligheder for at tage en dukkert i det azurblå Adriaterhav.

Kort dagsprogram 4/9 og 11/9:

Dag 1: Ankomst til Split, sejlads Split - Makarska (F)
Dag 2: Sejlads Makarska - Mljet (Polaca), besøg i nationalparken i Mljet (M,F)
Dag 3: Sejlads Mljet - Dubrovnik, guidet byrundtur i Dubrovnik (M,F)
Dag 4: Dubrovnik på egen hånd, sejlads Dubrovnik - Sipan (M,F,A*)
Dag 5: Sejlads Sipan - Korcula, guidet rundtur i Korcula (M,F)
Dag 6: Sejlads Korcula - Hvar, guidet rundtur i Hvar (M,F)
Dag 7: Sejlads Hvar - Zlatny Rat - Split, guidet rundtur i Split (M,F)
Dag 8: Afmønstring fra skibet og hjemrejse (M)

* Aftensmaden (Captain's dinner) er sat på dag 4 som illustration. Det er endnu ikke fastlagt, hvilken dag det bliver.

Kort dagsprogram 1/10:

Dag 1: Afrejse. Ankomst til Zagreb. Byrundtur i Zagreb. Kørsel til hotel. (A)
Dag 2: Plitvice National park m. lokal guide. Kørsel til Opatija. Sejlads til øen Krk. (M,A)
Dag 3: Sejlads Krk – Rab. Byrundtur med Romerske og Venezianske spor i Rab by. (M,F)
Dag 4: Sejlads Rab – Zadar. Byrundtur i Zadar m. havorgelet. (M,F)
Dag 5: Sejlads Zadar – Vodice. Besøg Kornati Nationalpark. (M,F)
Dag 6: Sejlads Vodice – Primosten. Besøg i Krka Nationalpark. (M,F,A*)
Dag 7: Sejlads Primosten – Brac.
Dag 8: Sejlads Brac – Split.  Byrundtur i Split. (M,F)
Dag 9: Hjemrejse (M)

* Aftensmaden (Captain's dinner) er sat på dag 6 som illustration. Det er endnu ikke fastlagt, hvilken dag det bliver.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, ombordstigning til det gode liv (F)

Efter vores tidlige ankomst til Split kører vi de ca. 20 km fra lufthavnen, hvor vi skal påmønstre vores hyggelige private skib, der gennem ugen er vores helt eget. Sejladsen begynder omkring kl. 13:00, hvor vi stævner ud fra havnen i Split og bevæger os sydover langs den smukke dramatiske kyst mod Markarska. Undervejs laver kokken en god frokost, som vi nyder mens den spektakulære kystlinje passerer forbi. Vi lægger til undervejs, så det er muligt at komme i vandet og få sig en dukkert. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores havn for natten i Makarska.  Byen ligger for vores fødder, og aftenen er til egen afbenyttelse. Der er et godt udvalg af restauranter, hvor man kan komme lidt tættere på det kroatiske køkken. 

Hyggelig plads i Makarska i Kroatien og havnen i aftenstemning
Billede: hyggelig plads i Makarska og havnen i aftenstemning.

Dag 2: Makarska - Mljet (M,F)

Vi sejler tidligt om morgenen og sætter kurs mod øen Mljet. Her skal vi opleve det smukke ø-rige, som den kroatiske kyst består af. Der bliver lavet stop undervejs, så man kan få sig en formiddagsdukkert inden frokosten ombord. Båden lægget til ved Mljet Nationalpark, hvor vi bliver mødt af vores lokalguide. Herefter følger en kortere tur og fortælling omkring parken, naturen og kulturen på øen Mljet. Efter besøget sejler vi mod vores overnatningshavn i Pomena. En hyggelig og meget lille havneby, hvor man kan hygge sig på de små restauranter i havneområdet.

Dag 3: Mljet - Dubrovnik (M,F)

Dagen byder på et af rejsens absolutte højdepunkter, hvor vi skal besøge Adriaterhavets perle, Dubrovnik.

Byens vartegn er den omkrandsende bymur og fæstningsværk, der måler to kilometer i omkreds. Et imponerende og smukt byggeri, hvor en vandring på de 4-6 meter tykke mure er den bedste måde at få overblik over byen, og hvor man kan nyde den helt eventyrlige udsigt til havet, byen og bjergene i baggrunden. Fæstningsværket er blot en lille del af byens fascinerende historie, hvor et utal af fremmede magter har aflagt visit og gjort indflydelse siden byens opståen.

Smukke Dubrovnik i Kroatien
Billede: Dubrovnik.

Dubrovnik hed f.eks. fra 1358-1806 Ragusa og var en italiensk domineret sø-republik. Området under Ragusa dækkede i det store hele den kroatiske strækning fra Neum i nord (den eneste bosniske havneby) til den montenegrinske grænse i syd samt er par af øerne. Republikken eksisterede fra 1358 til 1808, hvorefter det blev erobret af Napoleons franske imperium.

Efter den guidede rundtur er der god til at danne sig sine egne indtryk af den smukke by og udvælge en god restaurant til aftensmaden.

Dag 4: Dubrovnik - Sipan/Trstenik, formiddag på egen hånd i Dubrovnik (M,F)

Efter morgenmaden på båden er der mulighed for at se mere af Dubrovnik på egen hånd, inden båden sejler nordpå. Afhængig af det aftalte tidspunkt for afsejling kommer turen til at gå til enten øen Sipan eller den lille by Trstenik, som ligger på den kystens store halvø Peljesac. Begge byer er hyggelige små fiskelejer. Ankomsten bliver om eftermiddagen, og der er tid til at nyde livet på båden og de smukke omgivelse.

Dag 5: Sipan/Trstenik - Korcula, guidet rundtur og vinsmagning (M,F)

Vi stikker til søs efter vores morgenmad og kursen er sat mod en af de mest spændende øer i ø-riget, Korcula.

Kroatien er de senere år, velfortjent, ved at blive anerkendt som en seriøs producent af kvalitetsvine. Korcula spiller en særlig rolle i forhold til vinproduktionen i Kroatien, og mange mener, at vinen her er noget af landets bedste. Landet er i det hele taget en kulinarisk oplevelse og noget der satses meget på. Agroturismen er langt fremme i de små landsbyer - og som i Danmark er lokale råvarer populære som basis for nyfortolkninger af egnsretter. 

Øen Korcula i Kroatien
Billede: Korcula by.

Vi lægger til i Korcula by, som er øens kulturelle knudepunkt med mange kunstgallerier og en smuk middelalderby beliggende ned til Adriaterhavet. Vi får en rundvisning i byen og bliver med sikkerhed præsenteret for øens stolte søn og søfarer - Marco Polo - som efter sigende blev født her. Vi har derefter smagsprøve på øens specialiteter, hvad mad og vin angår.

Efter smagsprøven er resten af dagen til fri afbenyttelse

Dag 6: Korcula - Hvar, byvandring i Hvar by (M,F)

Vi stævner ud efter morgenmaden mod øen Hvar, som i utallige undersøgelser er nævnt som en af de 10 smukkeste øer i verden. Gennem det seneste årti er den smukke middelalderby blevet et jetsetter-paradis med alt hvad det medfører af butikker, natklubber, og gigantiske privatbåde. Efter ankomsten til byen, møder vi vores lokale guide, som tager os med rundt i de små gyder, og vi besøger det naturlige samlingspunkt på byens store centrale plads. Øen og byen har en lang omskiftelig historie, som går tilbage til 1300-tallet, og vi bliver sat ind historien undervejs og kommer forbi den store renæssance katedral.

Hvar by og skærgården set fra borgen, Kroatien
Billede: Hvar by og skærgården set fra borgen.

Efter rundturen er resten af dagen og aftenen fri. For de historisk interesserede kan det anbefales at tage en tur op til byens fæstningsværk. Det ligger på toppen af de små bjerge som omkranser bugten og herfra er en fantastisk udsigt over byen, bugten og de små vinmarker på de omkringliggende skråninger. De snoede gader indbyder til at gå på egne eventyr og der er rigeligt med små hyggelige restauranter og cafeer hvor man kan nyde den gode mad.

Dag 7: Hvar - Split, stranden i Bol og historiske Split (M,F)

Vi sejler fra Hvar efter morgenmaden mod Split. Mellem Hvar og fastlandet ligger en anden af de større Adriaterhavsøer, nemlig Brac. Her laver vi et stop ved Kroatiens mest berømte strand Zlatni Rat ved byen Bol.

Zlatni Rat-stranden og Split i Kroatien
Billede: Zlatni Rat stranden og Split.

Efter vi har fået vores frokost ombord sejler vi mod Split - hovedstaden i Dalmatien og Kroatiens næststørste by. Her får vi også en guidet rundvisning, som koncentrerer sig om den gamle bydel, hvis helt centrale bygning er den romerske kejser Diolectins palads. En arkitektonisk perle, som er optaget på UNESCO's liste for verdenskulturarv. Den gamle bydel i Split indeholder over 1000 års dramatisk dalmatisk historie, så der er ingen tvivl om at der venter os spændende fortællinger på rundturen. Efterfølgende er resten af dagen til fri afbenyttelse, og mulighederne for eksempelvis shopping er næppe større andre steder på den kroatiske kyst.

Dag 8: Afmønstring og afrejse (M)

Vi har vores sidste morgenmad på båden i Split, hvorefter det er tid til at sige farvel til kaptajnen og besætningen på skibet. En kort bustur til lufthavnen følger, og vi vender nordpå mod København igen.

Dagsprogram 1/10

Fra Nord til Syd i den kroatiske skærgård - Billeder/Kort er på vej

Dag 1: Afrejse. Ankomst til Zagreb. Byrundtur i Zagreb. Kørsel til hotel. (A)

Efter ankomsten til Zagreb tager vi på en byrundtur i den kroatiske hovedstad. Byen bærer meget præg af tiden under Østrig-ungarsk herredømme i sin fremtoning, og ser udpræget mellemeuropæisk ud. Men der skal ikke kradses meget i overfladen inden man finder de særegne kroatiske spor, og den spændende historie.

Sidst på eftermiddagen kører vi sydover i den indre del af landet mod Plitvice Nationalpark. Området vi kører igennem, er det tidligere serbiske Krajina, der have en stor etnisk serbisk befolkning inden krigene i 90’erne. Det er også her, der var udstationeret danske FN-soldater. Vi stopper tæt på Plitvice Nationalpark på et rigtigt godt landevejshotel. Her serveres en god lokal middag.   


Dag 2: Plitvice National park m. lokal guide. Kørsel til Opatija. Sejlads til øen Krk. (M,F)

Efter indtaget morgenmad kører vi en halv times tid til Plitvice Nationalpark. Parken er inkluderet på UNESCOs liste over naturarv, og er landets Kroatiens største nationalpark. De 16 turkisblå søer, der ligger i forskellige niveauer, er den mest åbenlyse attraktion ved Plitvice, men der findes også et rigt dyreliv i parken. Vores vandretur gennem parken tager 2½-3 timer, og det er derfor en god idé at tage lidt drikkevarer med. Turen afsluttes med en hyggelig sejlads på en af de større søer.

Herefter sætter vi kursen mod kysten, og vores skib i Opatija på den kroatiske riviera. Vi ser undervejs en del af den smukke Adriaterhavskyst fra landsiden, som vi skal sejle langs blot et par timer senere.

Vi går ombord på Moonlight – vores Premium Superior skib midt på eftermiddagen. Herefter indlogeres vi i vores kahytter og gør klar til afsejling mod Kroatiens største ø, Krk, og i byen af samme navn, Krk. Undervejs får vi en god frokost og kan nyde de smukke kyslandskaber.

Aftenen på Krk er på egen hånd – og en rigtig god lejlighed til at kaste sig ud i det kroatiske køkken.

Dag 3: Sejlads Krk – Rab. Byrundtur med Romerske og Venezianske spor i Rab by. (M,F)

Dagens sejlads fortsætter i det kroatiske ø-hav mod naboøen Rab. Undervejs er det værd at lægge mærke til de golde småøer vi passerer. Her lægger vi til i hovedbyen af samme navn. Vi har naturligvis gjort stop undervejs for at tage en dukkert. Det er en af de mest charmerende middelalderbyer i det kroatiske ø-hav. Vi tager på en guidet rundvisning og får historier fra en fortid med Romerne, og Venezianerne – samt en nyere historie, om hvordan øen selv i det 20 århundrede har vekslet mellem flere nationer.

Aftenen er til egen brug, og der er gode restauranter at gå ombord i.    

Dag 4: Sejlads Rab – Zadar. Byrundtur i Zadar m. havorgelet. (M,F)

Dagens sejlads tager os, med indlagte svømme stop, længere sydpå,  til en af den dalmatiske kysts få større byer, Zadar. Et kulturelt centrum på kysten med en historie, der går helt tilbage til stenalderen, og den by i Kroatien, der kontinuerligt har været længst tid beboet. Så der er rigtigt meget at se her, og så er der et ægte kroatisk leben, der findes året rundt. Ud over de vigtigste historiske bygninger, så skal vi opleve noget så særligt som prisbelønnet symfonisk arkitektur. Og når den guidede byrundtur er slut, har vi en rigtig by for os selv at gå på opdagelse i med et væld af tilbud.  


Dag 5: Sejlads Zadar – Vodice. Besøg Kornati Nationalpark. (M,F)

Vi sejler fra Zadar om morgenen, og bevæger os ud i en ny og spændende del af det kroatiske ø-rige. Turen går via Kornati øerne – som er klassificeret som Nationalpark. Den består af over 100 øer, større og mindre, og det er i dette mikro ø-rige, vi skal sejle slalom og opleve dagen igennem. Øerne er anderledes end mange af de øvrige øer. I princippet golde som i Nord, og med stejlere klipper der går helt ud til vandet. Der findes ingen fastboende mennesker i Nationalparken, men der er sæsonbeboere, der både driver landbrug, og naturligvis nogen, der har åbnet caféer og restauranter. En dag på havet med fantastisk natur, og god livsnydertid.

Vi lægger til for natten i charmerende Vodice på kysten, hvor havnen og den hyggelige promenade er det absolutte centrum.  

 

Dag 6: Sejlads Vodice – Primosten. Besøg i Krka Nationalpark. (M,F,A*)

Vi sejler tidligt om morgenen og bevæger os sydpå og nærmest ind i landet, og nye store naturoplevelser. Vi passerer byen Sibenik, og fortsætter ad fjorde mod Krka Nationalpark. Vi stopper ved parkens indgang i Skradin, hvorefter vi tager ind i parken med en af parkens både (entré inkluderet). Herfra er der de mest fantastiske udsigter til parkens meget blå søer, og til de smukke vandfald.

Efter parken og frokosten ombord sejler vi mod en virkelig kystperle, Primosten. Den gamle bydel ligger på en lille ø, som er forbundet til fastlandet, og der oser af Middelhavsidyl og gode badestrande. Byen er også kendt for sine omkringliggende vinmarker, og det er bestemt ikke et dårligt sted at smage på de lokale druer.


Dag 7: Sejlads Primosten – Brac.  (M,F)

I dag går turen mod en af de mest populære øer for kroaterne selv, Brac. Det er også en af de største øer af de over 1100 øer, der er i øriget. Vi kan nyde en sejlads med kysten og storbyen Split til bagbord og de populære sydlige øer Hvar og Vis til styrbords side. Brac har ligeledes al den charme som ø havet er så kendt for, og tilmed også den mest berømte strand i Kroatien, Zlatni Rat. Der kan vi naturligvis tage en dukkert, og nyde at det stadig er vejr til at svømme i havet.


Dag 8: Sejlads Brac – Split.  Byrundtur i Split. (M,F)
Rejsens sidste dag er kommet, hvor vi efter morgenmaden sejler mod Split, der er kystens største by, og landets vigtigste havneby. Som tilfældet er for mange af kystbyerne i Kroatien, har Split også haft en lang og mangfoldig historie præget af mange forskellige herskere. Den gamle bydels altoverskyggende seværdighed er den romerske Kejser Diocletians palads. Ruinerne er nogle af de bedst bevarede fra den romerske periode, og området, hvor paladset lå, bebos nu af 3.000 indbyggere, som en del af den gamle middelalderbydel. Efter den guidede byvandring er der god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i Split som, udover de mange gamle bygninger og museer, byder på moderne storbyliv med masser af forretninger, restauranter og caféer.  

Dag 9: Hjemrejse (M)

Vi forlader Moonlight tidligt om morgenen og kører de mod lufthavnen efter en god uges tid i lækre og smukke omgivelser og begiver os mod Danmark igen.

Kort

Rutekort for afgangene 4/9 og 11/9:
Kort over krydstogtet i den kroatiske skærgård

Rutekort for afgangen 1/10:

 

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Split på dmi.dk her

 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
4/9 - 11/9Se rejsetider KøbenhavnKrydstogt i den kroatiske skærgård - 8 dage12.495,-Bestil
18/9 - 25/9Se rejsetider KøbenhavnKrydstogt i den kroatiske skærgård - 8 dage11.995,-Bestil
1/10 - 9/10Se rejsetider KøbenhavnLuksuriøst Krydstogt i den kroatiske skærgård - 9 dage12.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København - Split t/r med Norwegian  inkl. skatter afgifter
  • Transport fra lufthavn til skib t/r
  • Syv nætter på Premium skib fra Katarina Line i kahyt på nedre dæk
  • Halvpension (Morgenmad, frokost og en "Captain's dinner")
  • Obligatoriske skibsskatter/havneafgifter (40 euro pr. person)
  • Én liter vand pr. person pr. dag
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg i kahyt på nedre dæk fra, kr. 4.995
  • Kahyt på mellem dæk kr. 1195 pr. person
  • Kahyt på øvre dæk* kr. 1495 pr. person.
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge til skibets besætning, beregn ca. 50 euro pr. person for hele opholdet.
    (dette beløb er blot en vejledning, drikkepenge er ikke obligatorisk i Kroatien(naturligvis velkomment) og et frivilligt anliggende)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr 95 kr. pr. person

Hotel