Langtidsferier med afslapning, kultur og samvær
En langtidsferie er oplagt til at få et afbræk fra den kolde, danske vinter. Derfor tilbyder vi langtidsrejser til rejsemål, som har en behagelig gennemsnitstemperatur i de kolde vintermåneder herhjemme.
Hos Kulturrejser Europa tilbyder vi forskellige typer af langtidsferier, men fælles for dem alle er, at du har god tid. God tid til at opleve rejsemålet og kulturen og god tid til at slappe af og til at nyde det milde klima.
Vores kulturelle langtidsferier er typisk af 3 ugers varigheder og inkluderer et udvalg af spændende kulturelle udflugter med din dansktalene rejseleder, der også er tilgængelig for praktiske råd og vejledning under hele opholdet. Derudover er der god tid til oplevelser på egen hånd. På nogle kulturelle langtidsferier bor du på samme hotel under hele opholdet, mens du på andre rejser rundt og bor på forskellige hoteller.
Udover de kulturelle langtidsferier, tilbyder vi fra 2023 et helt nyt langtidsferiekoncept: Det Gode Liv er langtidsferier med hjertet på rette sted. Disse rejser er af 3-8 ugers varighed, og her er fokus på fællesskab, varme, liv og glæde. Du bor på det samme hotel hele ferien og altid i en lejlighed med eget køkken og balkon/terrasse. Vores danske værter bor på samme hotel og tilbyder herlige aktiviteter og spændende udflugter, som du kan vælge til og fra, som det passer dig bedst. Det Gode Liv bliver dit andet hjem i solen. Vi glæder os til at byde dig velkommen til Det Gode Liv!