Skip to main content

Portugals grønne ø-rige - Madeira og Azorerne

azorerne madeira slideshow 1
azorerne madeira slideshow 2
azorerne madeira slideshow 3
azorerne madeira slideshow 4
azorerne madeira slideshow 5
azorerne madeira slideshow 6
azorerne madeira slideshow 7
azorerne madeira slideshow 8
azorerne madeira slideshow 9
Pris fra:
15.955,-
Dage:15
Bestil rejse

Kulturrejse til Madeira og Azorerne

Farvestrålende hortensiaer i grøftekanten. Søer i udslukte vulkaner. Naturscenarier i rå mængder. Kom med på en rejse hvor fauna, flora, himmel og hav er dragende – og hvor historien begynder med en portugisiske søfarer, der erobrer Madeira og Azorerne.

Siden er de skønne øer gået deres sejrsgang i resten af verden, der også har fået øjnene op for idyllen og det subtropiske kystklima på de frodige Atlanterhavsøer.

Denne rejse giver dig chancen for at opleve den mangfoldige natur på de to betagende ødestinationer, hvor du nyder én uge hvert sted i kyndigt selskab med vores dansktalende rejseleder.

Du føres sikkert gennem eksotiske blomster, dramatiske kyster, frugtbare landskaber og gribende historie lige fra slavernes slid med at etablere Madeiras vandingssystem (levadaerne) til Azorernes strategiske betydning under Anden Verdenskrig.

Fem udflugter inkluderet

Du får hele fem udflugtsdage inklusiv introduktion til begge øers ”hovedstæder” på en byvandring. Derefter kommer du godt rundt til øernes store seværdigheder, men har samtidig god tid til egne eventyr på både Azorerne og Madeira.

Derfor skal du rejse med os til Azorerne og Madeira:

  • Det bedste af Madeira og Azorerne i én rejse
  • Behageligt klima og bjergtagende natur
  • Byhotel på Azorerne og strandhotel med all inclusive på Madeira
  • Mange måltider inkluderet
  • Mulighed for vandring og havsafari
  • Erfaren dansktalende rejseleder

Azorerne São Miguel, Madeira og Porto Santo

Allerede i det 14. århundrede sejlede søfarere som Silves, Zarco og Henrik Søfareren ud og opdagede øgrupperne Azorerne, Madeira og Porto Santo – og fik dem indlemmet i det portugisiske rige. Derfor kan du glæde dig til at opleve forskelligheder og fællestræk i historie, kultur og livsvilkår samt betagende landskaber formet af vulkaner.

Vandring på Azorerne og Madeira

Tag vandreskoene med og nyd et par spændende vandreture sammen med rejselederen, hvor den friske luft og naturen kommer helt ind under huden.

Hvaler og delfiner på Azorerne  

Hvaler og delfiner kan du opleve på en havsafari på Azorerne, hvor der er optimale livsbetingelser for de maritime vilde dyr. Det er fascinerende at opleve dyrelivet helt tæt på.  

Hoteller på Azorerne og Madeira

På Azorernes São Miguel bor du på et 3* byhotel i Ponta Delgada. På Madeira bor du på et roligt beliggende 4* hotel med all inclusive i første række til vandet ved Formosa-stranden med havudsigt fra balkonen.

Blomsterfestival på Madeira 2023 

Rejse med den 22. april 2023 og oplev Madeira i det vildeste blomsterflor, når Madeiras imponerende blomsterfestival finder sted. 

Læs mere om blomsterfestivalen her

Kort dagsprogram for Portugals grønne ø-rige:

Dag 1: Flyrejse til Azorerne (São Miguel) 
Dag 2: Byvandring i Ponta Delgada. Middag på hotellet (M,A)
Dag 3: Furnas  (M,F)
Dag 4: Sete Cidades (M,F)
Dag 5: Fridag eller ekstra udflugt: Vandring (M)
Dag 6: Fridag eller ekstra udflugt: Havsafari (M)
Dag 7: Fridag (M)
Dag 8: Flyrejse til Madeira. Transport til hotellet (M,A)
Dag 9: Byvandring i Funchal, Eira do Serrado, Cabo Girão og vinsmagning (AI)
Dag 10: Fridag eller ekstra udflugt til Porto Santo (AI)
Dag 11: Fridag (AI)
Dag 12: Det nordøstlige Madeira med frokost (AI)
Dag 13: Fridag eller ekstra udflugt: Vandring (AI)
Dag 14: Fridag (AI)
Dag 15: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad, AI = All Inclusive

Vi tager forbehold for evt. ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Søg rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Flyrejse til Azorerne 

Flyrejse til São Miguel på Azorerne med flyskifte i Lissabon. Transfer til hotellet og indkvartering. 

Dag 2: Byvandring i Ponta Delgada. Middag (M,A)

São Miguel er Azorernes største ø, og vi bor i hovedstaden Ponta Delgada. Har du tidligere rejst i Portugal, er du ikke i tvivl om, at Azorerne er portugisisk. Ud over sproget og kulturen, ser man det også tydeligt i byggestilen og bl.a. på fortovenes flotte flisebelægning.

Vi går en byrundtur i det historiske centrum, der har mange fine og velbevarede bygninger, og vi ser madmarkedet, marinaen og promenaden. Pladsen Gonçalo Velho Cabral, der ligger midt i byen og er opkaldt efter manden, der opdagede São Miguel, har en fin triumfbue. Byrundturen slutter i byen inden frokost.

Fælles middag om aftenen. 

Dag 3: Udflugt til Furnas (M,F)

I dag venter et udpluk af Azorernes smukke naturscenarier, når turen går til Furnas, der blandt andet er berømt for sine yndige, hvide huse og boblende varme kilder i det termiske område. Som så mange andre steder på Azorerne er området beriget med frugtbar jord, der er opstået af tidligere tiders vulkanske aktivitet.

Her er en frodig vegetation og et smukt blomsterflora, blandt andet her i Furnas-dalen, hvor skråningerne, i øens største krater, er dækket af blomster. Vi besøger Azorernes botaniske have Terra Nostra: En oase med fantastiske blomster, planter, træer og haverum. Tag badetøjet med, hvis du vil bade i søens varme vand.

Dagens inkluderede frokost er egnsretten Cozido das Furnas, som består af kød, pølser og grøntsager, som er tilberedt traditionelt. Efter et velsmagende måltid fortsætter vi mod nordøst og runder en teplantage. Azorerne er et af de få steder i Europa, hvor der dyrkes te. Entré til Terra Nostra og søen er inkluderet. 

Oplev de varme kilder i Furnas
Billede: Varme kilder i Furnas.

Dag 4: Udflugt til Sete Cidades (M,F)

Glæd dig til en skøn dag omkring den vestlige del af São Miguel, hvor der venter pragtfulde landskaber og blændende smukke naturscenarier. Efter et besøg på en ananasplantage og en smuk bjergtur, stopper vi ved udsigtspunktet Vista do Rei, der betyder ”Kongens udsigt”.

Her er den berømte og pragtfulde panoramaudsigt over tvillingesøerne Sete Cidades og landsbyen af samme navn. Sete Cidades - eller ”De Syv Byers Sø” - er et af rejsens højdepunkter. Her er ufatteligt smukt! 

Tvillingesøerne ligger i krateret af den store, udslukte vulkan. En meget smal passage, der forbinder (eller rettere adskiller) de to søer, har hver sin farve; blå (Lagoa Azul) og grøn (Lagoa Verde). Sete Cidades er, udover at være en velbesøgt naturseværdighed, også det sted på Azorerne, hvor de største, naturlige ferskvands-reserver findes.
Det er derfor ikke uden grund, at Sete Cidades står på listen over Portugals syv vidundere. Såfremt det etnografiske museum er åbent, kigger vi indenfor (entré 2 EUR betales direkte).

Se tvillingesøerne, Sete Cidades
Billede: Tvillingesøerne; Sete Cidades.

Dagens udflugt fortsætter mod nordvest og krydser øens bjergkæde i retning mod landsbyen Bretanha, som blev grundlagt af franske immigranter fra Bretagne, heraf navnet. 
Dagens frokost er inkluderet.

Dag 5: Fridag eller ekstra udflugt vandring og Lagoa do Fogo (M)

Fridag eller ekstra udflugt med et par skønne vandringer i naturskønne omgivelser og opleve Lagoa do Fogo, Ildsøen! Vi deler vandringerne op i to dele. Første del er langs kysten, hvor vi vandrer mellem landsbyerne São Vicente Ferreira og Calheta og nyder den friske brise og skøn havudsigt. Vi kører mod sydkysten og gør holdt ved udsigtspunktet ved Lagoa do Fogo, Ildsøen, som er en af São Miguel tre store smukke kratersøer, som er højt beliggende ca. 900 meter over havet.

Tag med på en ekstra udflugt til Lagoa do Fogo
Billede: Lagoa do Fogo.

Sidste vandreetape er en kort vandring på 2 km på den sydlige del af São Miguel, hvor vi blandt andet ser vandreservoir, vandfald og ruinerne fra 1800-talles industrialisering. Ruten går nedad det meste af vejen. 
Vandringer er lette i sværhedsgrad. Distance på dagens første vandring er på 6,5 km (2-2 ½ time) og næste vandring er på 2 km (ca. 1 ½ - 2 timer). Turen skal bestilles og betales sammen med rejsen og gennemføres ved min. 10 tilmeldte. 

Dag 6: Fridag eller ekstra udflugt havsafari (M)  

Havet omkring Azorerne er et stort spisekammer for mange af verdens delfin- og hvalarter grundet havdybden og masser af føde. São Miguel er ingen undtagelse. Du kan komme med på et maritimt eventyr ved at tilmelde dig vores havsafari-udflugt.

Vi sejler ud med et af øens velrenommerede selskaber, der er eksperter i at spotte delfiner og hvaler og håber, at de vilde dyr viser sig for os. Det er en storslået oplevelse. Turen er en halvdagstur. Tilmelding og betaling sammen med rejsen. 

Tag med Kulturrejser på havsafari
Billede: Havsafari.

Dag 7: Fridag (M)

Dag 8: Flyrejse til Madeira. Transport til hotellet (AI) 

Vi forlader Azorerne og sætter kursen mod vores næste eventyrø, Madeira.

Grundet tidlig afgang fra hotellet udleveres en morgenmadsboks. Vi flyver fra Ponta Delgada omkring kl. 8 og lander på Madeira omkring kl. 11. Vi flyver med direkte fly (ca. to timer – der er en times tidsforskel) og har en kort køretur til vores hotel, som er beliggende på Madeiras solrige sydkyst i første række til havet.
På hotellet kan du nyde de rummelige værelser og havudsigten fra balkonen samt all inclusive (fri bar og tre hovedmåltider samt snacks). 

Dag 9: Udflugt til Funchal, Eira do Serrado, Cabo Girão og vinsmagning (AI)

I dag oplever vi Madeiras charmende hovedstad på en byvandring med introduktion til byens seværdigheder og geografi. Så er du godt klædt på til selv at gå på opdagelse på fridagene.

Vi skal rundt i det historiske centrum og oplever en by fyldt med skønne blomsterparker, en moderne havnefront med smukke palmer samt store pladser, flot arkitektur og masser af liv på hovedstrøgene med hyggelige spisesteder og handelsliv.

Efter frokost (på hotellet) fortsætter vores udflugtsdag ved et par af Madeiras skønne udsigtspunkter. Ved Eira do Serrado kigger vi ned i dalen, som i folkemunde ikke hedder andet end Nonnernes dal, og ser et herligt lilleputlandskab omkranset af bjergeskråningerne som kulisse.

Ved Cabo Girão venter der ligeledes en spændende oplevelse fra platformen med glasbund. Herfra har vi en skøn udsigt ud over sydøstkysten, havet og ikke mindst 580 meter lodret ned til landtangen og stranden under os.

Sidst, men ikke mindst, skal vi besøge et af de lokale firmaer, der producerer Madeira-vin. Der er rundvisning og smagning af de skønne Madeira-vine, som englænderne var med til at gøre berømte.  

Oplev Funchal og Cabo Girao, Portugal
Billede: Funchal og Cabo Girão.

Dag 10: Fridag el. ekstra udflugt til Porto Santo med ø-rundtur (AI)

Fridag eller ekstra udflugt.

Vil du opleve endnu en grøn Atlanterhavsø, tilbyder vi en dagstur til Madeiras naboø Porto Santo. Den er mindre end Madeira og kendt for sin skønne natur og en ni km lang sandstrand med ”helbredende” sand. Hovedbyen hedder Vila Bailera, og byens historie går tilbage til de portugisiske søfarere, der opdagede øerne og Columbus, der opholdt sig her.

På ø-turen nyder vi blandt andet et par skønne udsigtspunkter og har ligeledes tid på egen hånd. Vi sejler til og fra Porto Santo. Sejlturen tager ca. 2½ time pr. vej. Det er muligt at bestille billet til færges 1. klasse mod tillæg. Det inkluderer adgang til en lounge, hvor der serveres lette måltider. Turen er en heldagstur med tidlig afgang fra hotellet (omkring kl. 7 og du er retur på hotellet omkring kl. 21:30) Turen bestilles og betales samme med rejsen.   

Tag med på ekstra udflut til Porto Santo, Portugal
Billede: Porto Santo.

Dag 11: Fridag (AI)

Dag 12: Udflugt til det nordøstlige Madeira med let levada-vandring og frokost (AI)

Madeiras smukke bjerglandskaber er på programmet, når vi kører til Pico do Arieiro, øens tredjehøjeste punkt, hvorfra der er en fabelagtigt udsigt. På en klar dag kan vi se helt til Funchal langt under os, og er vi ekstra heldige, har vi skyerne hængende under os.

Næste stop er Ribeiro Frio, hvor vi ad skønne levada-stier går en lille strækning (ca. tre km) til udsigtspunktet ved Balcões. Her ses Madeiras oprindelige skovbevoksning laurissilva, der er optaget på UNESCOs Verdenskulturarvsliste. Strækningen er flad og er primært på grus/jordstier. For dig, der ikke vil gå med, er det muligt at vente på, at gruppen kommer tilbage i Ribeiro Frio (ca. en time).

Vi kører videre med bus tværs op over øen til nordkysten. I området omkring Santana, som er kendt for de trekantede traditionelle huse med stråtag, venter dagens inkluderede frokost (med drikkevarer) på en hyggelig restaurant.På vej tilbage til hotellet runder vi østkysten ved udsigtspunktet til det betagende landskab ved halvøen São Lourenco. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Den nordøstlige del af Madeira, Portugal
Billede: Hus i Santana og udsigtspunktet ved Balcões.

Dag 13: Fridag eller ekstra udflugt vandring til São Lourenco (AI)

Fridag eller du kan følge med på en ekstra udflugt/vandring.

Vandringen er på det østligste Madeira på halvøen São Lourenco, hvor landskabet er helt unikt i forhold til resten af øen. Her er åbne landskaber, fantastiske klippeformationer i et hav af gyldne farver, naturlige blomster og ikke mindst smukke udsigter til den vilde nordkyst og milde sydkyst.

Første del af turen går til Cais da Sardinha, halvøens eneste hus, der er omkranset af palmer. Her er en udstilling om områdets historie og natur samt en lille café. Har du lyst, er der mulighed for at ”bestige” det højeste punkt bag Cais da Sardinha, inden vi vender om og går samme vej retur.

Vandringen er en mellemkategori i sværhedsgrad og foregår i et kuperet terræn, der kræver, at du er i almindelig god fysisk form. Vi anbefaler, du bruger vandresko/støvler. Distancen er 8 km t/r, og vi går samme vej frem og tilbage. Vi er tilbage på hotellet til sen frokost.

Nyd vandreturen på Sao Lourenco, Portugal
Billede: São Lourenco.

Dag 14: Fridag (AI)

Dagen er fri til egne oplevelser.

Dag 15: Hjemrejse (M)

Transport til lufthavnen og hjemrejse til København med flyskifte i Lissabon. 

Ovenstående program er vejledende, idet programrækkefølgen kan blive ændret.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet grundet lokale forhold.

Blomsterfestival 2023 på Madeira 

Deltager du på rejsen i april 2023, får du mulighed for at opleve Blomsterfestivalen på Madeira, som finder sted et par uger efter påske. Det er en periode, hvor Funchal summer af liv og der er smukt pyntet. Der er boder med specialiteter, håndarbejde, folklore, musik og naturligvis overdådige blomsterudsmykninger, som er en stor del af oplevelsen i blomsterfestivalsugen. Det er også en af de travleste perioder i Funchal, som er fyldt med turister og lokale, som skal være tilskuere til eller deltage i festlighederne. 

På denne rejse er det muligt at opleve et af Blomsterfestivalens højdepunkter; Den store parade, som finder sted søndag eftermiddag med forskellige optog og optræden sted ved havnen. Et imponerende skue og meget festligt. Vi udbyder en ekstra udflugt til Funchal om eftermiddagen med transfer og siddepladser til paraden, som skal forudbestilles inden afrejsen. 

 

Kort

Azorerne:

Kort over jeres rejse på Azorerne

Madeira:

Kort over jeres rejse på Madeira

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse
Se den aktuelle vejrudsigt i Horta på dmi.dk her - og i Funchal på dmi.dk her.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
22/4 - 6/5Se rejsetider KøbenhavnPortugals grønne ø-rige - Azorerne og Madeira
Oplev Blomsterfestivalen på Madeira
17.995,-Få pladser tilbage
21/10 - 4/11Se rejsetider KøbenhavnPortugals grønne ø-rige - Azorerne og Madeira15.955,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-São Miguel (Azorerne)  / Madeira-København (flyskifte i Lissabon t/r)  
  • Syv nætter på 3* Canadiano Urban Nature Hotel, Azorerne i værelseskategori 1*
  • Syv nætter på 4* Pestana Bay All Inclusive, Madeira i værelseskategori 1*
  • Morgenmad og en middag på Azorerne 
  • All inclusive-hotel på Madeira
  • Frokost på udflugter Azorerne (2) og Madeira (1) 
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Dobbeltværelse i værelseskategori 2 fra kr. 795 og kategori 3 fra kr. 1.095 pr. person
  • Enkeltværelsestillæg for værelseskategori 1 fra kr. 4.295    
  • Entréer på udflugter
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
  • Ekstra udflugter (bestilles og betales sammen med rejsen):

- Havsafari på Azorerne kr. 465  
- Vandring på Azorerne fra kr. 395  
- Vandring på Madeira fra kr. 275   
- Udflugt til Porto Santo fra kr. 895   
- Siddepladser til Blomsterparaden på Madeira for afgangen i april kr. 395 

*Værelseskategori 1:
Ophold i værelse med balkon (Azorerne) og med balkon og havudsigt på 1.-3. sal (Madeira)
Værelseskategori 2:
Ophold i værelse med balkon (Azorerne) og med balkon og havudsigt på 4.-6. sal (Madeira)
Værelseskategori 3: 
Ophold i værelse med balkon (Azorerne) og med balkon og havudsigt på 7. sal (Madeira)

Ekstra udflugterne gennemføres ved min. 10 personer.

Vi tager forbehold for ændringer i programrækkefølgen. For afgangen den 22. april 2023, afvikles udflugterne på Madeira i en anden rækkefølge grundet Blomsterfestivalen. 

Hotel

Se andre populære rejser her