Kroatiens smukke kyst

Kulturrejse til Kroatiens smukke kyst
Havn i Kroatien
Hustage i Split i Kroatien
Dubrovniks smukke gader, Kroatien
Dubronik med den gamle bymur
Smuk bro, Kroatien
Kulturoplevelser, Kroatiens kyst
Fortovsrestaurant i Kroatien

Kroatiens smukke kyst

Bo på Kroatiens adriaterhavskyst, som er en af verdens smukkeste kyststrækninger, og følg med på en rejse hvor storslåede natur- og kulturskatte ledsages af den gribende historie området emmer af. Oplev f.eks Dubrovnik, der ligesom Trogir, er optaget på Unescos liste for verdens kulturarv. For de nysgerrige er der også mulighed for tage på udflugt til Mostar i Bosnien, der er berømt for sin smukke stenbro, men også kendt for sin dramatiske historie. Rammen er sat i den hyggelige kystby Baska Voda, hvor der bliver rig lejlighed til at koble helt af, og nyde det azurblå Adriaterhav.

Kort dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Split, Trogir, Baska Voda (A)
Dag 2: Udflugt til Dalmatiens hovedstad, Split(M,A)
Dag 3: Baska Voda på egen hånd eller tilkøbsudflugt til Mostar i Bosnien (UNESCO) (M,A)
Dag 4: Minicruise til øerne Brac og Hvar med frokost ombord (M,F,A)
Dag 5: Baska Voda på egen hånd (M,A)
Dag 6: Udflugt til Dubrovnik (M,A)
Dag 7: Baska Voda på egen hånd + folkloremiddag (M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

 

Pris fra:
7.995,-
Dage:8
Bestil rejse »

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Split, Trogir, Baska Voda (A)

Vi lander tidligt i Split lufthavn, hvor vi mødes af vores rejseleder. Turen går derefter til den gamle middelalderby Trogir, der blot ligger få kilometer fra lufthavnen. Byen er på Unescos liste for verdenskulturarv grundet dens smukke arkitektur fra middelalderen, der først og fremmest er præget af mange smalle gader. Men byens historie går endnu længere tilbage, til den hellenistiske periode for 2300 år siden, og det skal vi naturligvis også høre mere om. 


Billede: Trogir

Herefter går turen videre sydpå til Baska Voda, hvor vi skal bo. Byen ligger smukt placeret for foden Biokovo bjergkæden ud til Adriaterhavet. Med rejselederen tager vi om eftermiddagen på kort byvandring i den lille turistby Baska Voda, inden middagen venter på hotellet.  


Billede: Baska Voda med Biokovo bjergkæden i baggrunden

 

Dag 2: Udflugt til Dalmatiens hovedstad, Split(M,A)

Dagens udflugt går til Kroatiens næststørste by Split. Nu om dage er det landets maritime centrum med flådebase for militæret, og den vigtigste havn for passagertrafik. Som tilfældet er for mange af kystbyerne i Kroatien, har Split også haft en lang og mangfoldig historie præget af mange forskellige herskere. Den gamle bydels altoverskyggende seværdighed er den romerske Kejser Diolectians palads. Ruinerne er nogle af de bedst bevarede fra den romerske periode, og området, hvor paladset lå, beboes nu af 3.000 indbyggere, som en del af den gamle middelalderbydel. Efter den guidede byvandring er der god tid på egen hånd til at gå på opdagelse i Split som, udover de mange gamle bygninger og museer, byder på moderne storbyliv med masser af forretninger, restaurater og caféer.  


Billede: Split

Efter vores hjemkomst er dagens program overstået, og der er middag på hotellet.

Dag 3: Baska Voda på egen hånd eller tilvalgsudflugt til Mostar i Bosnien (UNESCO) (M,A)

Dagen kan bruges til ren afslapining i Baska Voda eller en udflugt til Mostar i Bosnien. Turen dertil i bus er et vidnesbyrd om den store variation af landskaber, som regionen har. Lige fra det frodige kystklima til de tørre, og til tider næsten westernagtige, landskaber, som findes væk fra kysten.

Ingen tvivl om, at Mostars absolutte vartegn er den smukke stenbro over Neretvafloden. Broen er bygget i den osmanniske periode i det 16. århundrede og optaget på Unescos liste over verdensarv. Byen har også en meget interessant og dramatisk historie at byde på - seneste påvirkninger kom under krigen på Balkan i 1990'erne. Byens største befolkningsgruppe i dag er kroatere, der udgør cirka 60 procent, mens de muslimske-bosniere udgør cirka 40 procent. Før krigen var Mostar en af de mest etnisk blandede byer, hvor serberne udgjorde omkring 30 procent af byens befolkning. Mostar er dog stadig i dag ret opdelt, og har primært kroaterne på den vestlige side af floden og bosniere på den østlige side. De forskellige kultures sameksistens afspejles i byens arkitektur med mange kirker og moskéer.


Billede: Den smukke stenbro over Neretvafloden, Mostar

Efter besøget i Mostar tager vi bussen tilbage til Baska Voda, hvor aftensmaden indtages på hotellet.

Dag 4: Minicruise til Brac og Hvar (M,F,A)

Dagens udflugt er til søs, med besøg på to af Adriaterhavets flotte øer, Brac og Hvar. På Brac gør vi et stop ved Kroatiens mest berømte strand: Zlatni Rat ved byen Bol. Herefter går turen videre mod øen Hvar, som ofte nævnes som en af verdens 10 smukkeste øer. Vi lægger til i hovedbyen, som også hedder Hvar. Gennem det seneste årti er den skønne middelalderby blevet et jetsetter-paradis med alt hvad dertil hører af butikker, natklubber og gigantiske privatbåde. Vi tager en tur gennem de små gyder og besøger den store centrale plads - byens torv. Pladsen er en af de største i Kroatien og byens helt naturlige samlingspunkt. Undervejs på vores minikrydstogt serveres en frokost med alt godt fra havet.


Billede: Den berømte strand 'Zlatni Rat' ved byen Bol, Brac

Dag 5: Baska Voda på egen hånd (M,A)

Dagen er til hel fri disposition i Baska Voda. Det kunne være stranden lokkede til en rigtig dase dag, eller hotellets mange faciliteter kunne nydes til en god afslappende dag ved poolen. Det kunne også være dagen, hvor en tur ind i Biokovo Nationalpark var sagen, hvor man kan nyde naturen og de flotte udsigter fra de mange vandrestier.

Dag 6: Udflugt til Dubrovnik (M,A)

Et garanteret højdepunkt på rejsen er besøget i Dubrovnik. Det er vanskeligt at opdrive en smukkere by, og tilnavnet: Juvelen er ingen overdrivelse. Den flotte beliggenhed helt ned til havet, for foden af høje bjerge, og med en gammel bydel centreret i et gigantisk fæstningsværk, gør at den lever op til sin tilnavn. Dubrovnik er dog ingen hemmelighed længere, og byen er det mest kendte rejsemål i Kroatien. Vi bliver ført rundt af vores lokalguide og får indblik i en stor del af byens over 1000-årige historie. Efter rundturen er der tid på egen hånd i de små hyggelige gader og stræder. Hvis man ønsker det bedste overblik, kan man tage på en vandring på byens mure. Et imponerende byggeri, hvor man vandrer på 4-6 meter tykke mure med en samlet omkreds på 2 km. Her kan man nyde udsigten af selve byen, men også bjergene i baggrunden, og havet på den modsatte side.


Billede: Dubrovnik

Efter hjemkomsten får vi aftensmad på hotellet.

Dag 7: Baska Voda på egen hånd + folkloremiddag(M,A)

Rejsens sidste hele dag er på egen hånd i Baska Voda. Her kan man tage sin sidste dukkert, nyde en spadseretur på strandpromenaden eller tage ud i den nærliggende bjerge. Lejligheden til at nyde middelhavs-stemningen på byens caféer ligger naturligvis lige for.

Om aftenen tager vi samlet til en lokal restaurant, hvor vi indtager en middag og oplever noget af den lokale kultur, når vi lytter til den både opstemte, og melankolske, balkanmusik.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden bliver vi hentet af bussen, der kører os til lufthavnen i Split. Ankomsten til København er sidst på formiddagen.

Kort

Rejsen Kroatiens smukke kyst

Vejret

Afgange og priser

    Begræns søgning:
Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
27/5 - 3/6 København
Se flytider
Kroatiens smukke kyst - 8 dage
7.995,- Bestil »
9/9 - 16/9 København
Se flytider
Kroatiens smukke kyst
8.495,- Bestil »
23/9 - 30/9 København
Se flytider
Kroatiens smukke kyst
7.995,- Bestil »

Information

Prisen inkluderer

Fly København- Split t/r inkl. skatter og afgifter
7 nætter på 4 * hotel i Baska Voda i dobbeltværelse
Halvpension (morgenmad og aftensmad)
En frokost
Transport og udflugter iflg. program
Dansktalende rejseleder

Prisen inkluderer ikke

• Enkeltværelsestillæg kr. 1495
• Tilvalgsudflugt til Mostar 325 kr (min 20 deltagere)
• Administrationsgebyr kr. 95.
• Øvrige entreer
• Rejse- og afbestillingsforsikring.

Hoteller

Overnatning Dag 1 - 8

Hotel Horizont
VI INDKVARTERES ENTEN PÅ HOTEL HORIZONT ELLER GRAND HOTEL SLAVIA - TILDELINGEN FASTLÆGGES 1 MD. FØR AFREJSE Hotel Horizont 4* ligger på strandpromenaden i den hyggelige kyst- og fe ....

Overnatning Dag 1 - 8

Grand Hotel Slavia
VI INDKVARTERES ENTEN PÅ HOTEL HORIZONT ELLER GRAND HOTEL SLAVIA - TILDELINGEN AF HOTEL SKER 1 MD. FØR AFREJSE Grand Hotel Slavia 4* er et nyrenoveret hotel i centrum af Baska Voda. Hotel ....