Skip to main content

Fra Bilbao til Toulouse - en rundrejse i Nordspanien og Sydfrankrig

9 dage - pris pr. person fra
14.995,-
Bestil rejse

Nordspanien og Sydfrankrig

Tag med på en kulturel opdagelsesrejse, der tager os gennem den fascinerende baskiske region i Nordspanien, hvor tradition møder innovation på tværs af grænser, og hvor det lokale sprog bidrager til den dragende oplevelse. Den ægte sydfranske charme kommer til sin ret i den store regionshovedstad, Toulouse, der imponerer med smalle gader og smuk arkitektur i den gamle bydel.

Kulturelle perler

I Bilbao pryder det ikoniske Guggenheim-museum byens skyline og giver et spændende pust af moderne kunst og arkitektur. I UNESCO-byen Vitoria-Gasteiz, Baskerlandets hovedstad, fordyber du dig i den charmerende middelalderlige bydel og dykker ned i byens imponerende historie.

Lourdes, den største pilgrimsdestination i Sydfrankrig, lokker med en overvældende åndelig atmosfære og en rigdom af religiøs arv. I Toulouse, Sydfrankrigs "rosenby", byder den blomstrende kunstscene og det livlige kvarter Capitole på sanselige oplevelser.

Gastronomiske højdepunkter

Både det nordspanske og sydfranske køkken er verdensberømte og går i disse år en gastronomisk sejrsgang. Det baskiske som ”det nye sort” inden for mad i Nordspanien – det sydfranske som vogter over det traditionelle, virkelig gode franske landkøkken. Vi har inkluderet kulinariske oplevelser i begge lande, og du kan glæde dig til selv at gå yderligere på opdagelse i begge landes gastronomi. Nyd de berømte baskiske pintxoer på de små trendy beværtninger med den lokale Riojavin, eller smag den traditionelle cassoulet med et godt glas af signaturvinen, Toulouse Pinot Noir.

Derfor skal du rejse med os til Nordspanien og Sydfrankrig:

  • Oplev Baskerlandet og den baskiske kultur i to lande
  • Vinsmagning i smukke, landlige omgivelser
  • Besøg San Sebastián og pilgrimsbyen Lourdes
  • UNESCO-byen Vitoria-Gasteiz – baskernes hovedstad
  • Gå på opdagelse i charmerende Toulouse
  • Dansktalende rejseleder

Kort dagsprogram for rundrejsen:

Dag 1: Ankomst. Panoramisk transfer. Middag på restaurant. (A)
Dag 2: Byrundtur i Bilbao (M)
Dag 3: Udflugt i Baskerlandet og ”De tusinde vines land”, Rioja (M)
Dag 4: Guggenheim-museet. Tid på egen hånd i Bilbao (M)
Dag 5: San Sebastián, det franske Baskerland, ankomst til Lourdes. (M,A)
Dag 6: Lourdes og Saint-Bertrand-de-Comminges. Ankomst til Toulouse (M,A)
Dag 7: Den lyserøde by Toulouse. (M)
Dag 8: Fridag i Toulouse (M)
Dag 9: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, A = Aftensmad

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst. Panoramisk transfer. Middag på restaurant (A)

Vi ankommer først på eftermiddagen til lufthavnen i Bilbao. Herfra kører vi en panoramisk transfer til vores hotel i det centrale Bilbao. Vi gør et kort stop på turen ved udsigtspunktet Artxanda. Herfra har vi et smukt vue fra oven ud over Bilbao, floden og byens monumenter omkranset af det smukke, grønne bjergområde, byen er omgivet af.


Billede: Udsigt over Bilbao.

Efter vi er kommet på plads på hotellet, er der tid på egen hånd og mulighed for at købe en snack eller let frokost i nærområdet. Du kan også tage turen til fods mod den gamle bydel. 

Om aftenen spiser vi middag på en lokal restaurant og får vores første oplevelse af det baskiske køkken. 

Dag 2: Byrundtur i Bilbao (M)

Efter morgenmaden skal vi på udflugt i Bilbao, som begynder med en panoramisk tur i bussen. Vi starter i udkanten af byen med den UNESCO-bevarede Bizkaia-bro, og området omkring, der har undergået en stor byudvikling - fra gammelt havne- og industrikvarter til en helt moderne og ganske rekreativ bydel. 


Billeder: Zubizuri-broen i Bilbao og Chavarri Paladset.
 
Derefter bevæger vi os mod det gamle centrum, hvor elegancen er i højsædet ved ”de 7 gader”, der mødes i den centrale rundkørsel Moyua. Her ligger bl.a. en af byens mest elegante bygninger, Chavarri-paladset. Vores lokalguide tager os med til fods gennem Baskerlandets største by og industrielle kraftcenter.

Vi har herefter tid til at købe frokost på en af byens mange restauranter, og eftermiddagen og aftenen er fri til at gå på opdagelse eller til blot at nyde livet. 

Dag 3: Udflugt i Baskerlandet og ”De tusinde vines land”, Rioja (M)

Dagens udflugt tager os først til den baskiske hovedstad Vitora-Gasteiz, der ligger en lille times kørsel syd for Bilbao. Byen er kendt som den grønne hovedstad, da den var den første, der fik titlen ”European Green Capital”. Sammen med vores guide går vi gennem middelalderbyen og bliver sat ind i det politiske system og i den baskiske historie, som er spændende og temmelig dramatisk.


Billede: Vitora-Gasteiz - den baskiske hovedstad.
 
Efter besøget kører vi lidt længere sydpå og forlader Baskerlandet. Vi besøger La Rioja-regionen, og det bliver naturligvis i vinens tegn. Vi besøger den lille provinsby, Laguardia, der er betegnet som en af Spaniens smukkeste landsbyer, oprindelig grundlagt som en forsvarsbastion for Kongedømmet Navarra i det 10 århundrede. Layoutet er næsten intakt i dag, og et spændende besøg venter os. Her får vi den første smagning på Rioja-vinen og en pintxo.


Billeder: Vin i La Rioja og landsbyen Languardia - en af Spaniens smukkeste byer.

Efter frokost venter der mere af det, man forbinder Rioja mest med, nemlig vin. Det foregår i byen Haro, der har den største koncentration af over 100 år gamle vingårde i verden. Her går vi fra den ene producent til anden og smager forskellige typer af vin. 

Tilbage i Bilbao er aftenen på egen hånd.

Dag 4: Guggenheim-museet. Tid på egen hånd i Bilbao (M)

Efter vi har spist morgenmad, går vi samlet til byens største vartegn og i særklasse mest kendte attraktion, Guggenheim-museet, der er tegnet af den canadisk-amerikanske arkitekt, Frank Gehry, og blev indviet i 1997. Vi får en guidet rundvisning i den arkitektoniske perle. Efter museet har vi resten af dagen på egen hånd til at gå på opdagelse i Bilbao.


Billede: Guggenheim-museet.

Dag 5: San Sebastian, det franske Baskerland, ankomst til Lourdes (M,A)

Efter fire spændende dage i og omkring Bilbao er det tid til at bevæge os nordpå. Vi stopper først i Donastia – San Sebastian og efter en tur op af Igueldo-bjerget bliver vi belønnet med den smukkeste udsigt over Donastia-bugten. Herfra går det til den gamle bydel i San Sebastian og den kendte strand, La Concha. Mens man bevæger sig gennem byen, opdager man for alvor, hvorfor det er netop San Sebastian, der betegnes som verdens Pintxo-hovedstad. Her har vi også tid til at spise frokost, og der er alverdens muligheder for at få Pintxo i lige netop den variant, du ønsker.


Billeder: San Sebastián og udsigt fra Igueldo-bjerget.
 
Efter frokosten kører vi mod grænsen til Frankrig, og ikke langt derfra stopper vi i den lille fiskerby Saint Jean de la Luz. Vi er nu i det franske Baskerland, og netop her blev Louis XIV og Maria Teresa af Spanien gift i 1660 - et giftermål, som afsluttede en lang krig mellem de to nationer. Vi har tid til at drikke kaffe og se på den smukke arkitektur. 

Vi fortsætter mod Lourdes og har ca. 2 timers kørsel, inden vi kan indlogere os på vores hotel. Vi kan nyde udsigterne til Pyrenæerne undervejs.  Aftenen byder på fælles aftensmad på hotellet.

Dag 6: Lourdes og Saint-Bertrand-de-Comminges. Ankomst til Toulouse (M,A)

Efter morgenmaden tager vi sammen med rejselederen en tur rundt i den hellige by. Lourdes er kendt som en pilgrimsdestination og har en af de smukkeste katedraler i verden, Sanctuaire de Notre Dame de Lourdes. Denne er naturligvis et besøg værd, og det samme er et besøg til grotten, hvor Jomfru Maria angiveligt viste sig i 1858 og blev årsagen til Lourdes status som pilgrimsdestination. Byen var oprindelig en handelsby med forbindelser til begge sider af Pyrenæerne, og markedshallerne her er noget helt særligt – og ligeledes et besøg værd.


Billeder: Sanctuaire de Notre Dame de Lourdes.

På vejen mod Toulouse laver vi et kortere stop i Saint-Bertrand-de-Comminges. Byen betegnes som en af de smukkeste landsbyer I Frankrig og er et godt stop til en kaffe- og snack pause.
Herefter har vi ca. halvanden times kørsel, inden vi kommer til Toulouse, hvor vi skal opholde os de næste tre nætter. Til aften spiser vi middag på hotellet. 


Billeder: Saint-Bertrand-de-Comminges.

Dag 7: Den lyserøde by Toulouse (M)

Vi drager ud i den sydfranske provinshovedstad med lokalguide, efter vi har fået morgenmad. Det er over 2000 år siden, romerne etablerede bosættelse her som en militær udpost, og 1500 år siden byen blev rigtig fransk, så der er mere end rigeligt at tage fat på.


Billede: Toulouse.

Turen foregår primært i det historiske centrum, hvor vi også snart ser, hvorfor Toulouse kaldes den lyserøde by. Byen er et virvar af små, smalle gader med de relativt lave lyserøde huse omkring sig, der skaber en hyggelig og romantisk stemning. I den gamle bydel besøger vi de store vartegn som den store plads, Place Capitole, samt den flotte Basiliaca Saint-Sernin.
 
Ved det gotiske Jakobiner-kloster skal vi lægge mærke til loftet i bygningen, hvis hvælvinger får det til at ligne palmetræer, og ligeledes glaspartierne, hvis mosaikker er uovertrufne.


Billeder: Det gotiske Jakobiner-kloster i Toulouse.
 
Syd for Place du Capitole finder vi den mest charmerende del af den gamle bydel; smalle gader, små pladser omgivet af træer med gamle historiske caféer, restauranter, små indre gårde, forretninger i alle afskygninger – kort sagt et sted, man kan fortabe sig helt i. Det får vi også tid til, når den guidede rundvisning er slut. Her har vi nemlig resten af dagen og aftenen til eget brug.

Dag 8: Fri dag i Toulouse (M)

Du har dagen helt på egen hånd, og der er rigtig meget, man kan give sig til i den sprudlende sydfranske by. Et forslag kunne være at fortsætte, hvor man slap, i kvarteret syd for Place du Capitole – og nyde livet, der passerer forbi, tage sig en god fransk frokost, eller give sig hen i markeder, store som små, og gøre sig nogle indkøb. Man kan også tage sig en vandretur langs Garonne-flodens bredder eller få et anderledes syn på byen. Der er mange monumenter ved og langs floden, som gamle sluseanlæg, broer, parkområder, der hver på sin vis fortæller om byens historie.


Billede: Nyd en slentretur langs Garonne-flodens bredder.

Dag 9: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden bliver vi hentet af vores bus og tager afsked efter en oplevelsesfyldt rejse i Nordspanien og Sydfrankrig. 
 

Kort

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
22/9 - 30/9Se rejsetider KøbenhavnFra Bilbao til Toulouse - Et Nordspansk og Sydfransk Eventyr14.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København – Bilbao // Toulouse – København
  • 4 nætter på 3* hotel i Bilbao
  • 1 nat på 3* hotel i Lourdes
  • 3 nætter på 4* hotel i Toulouse
  • 1 x vinsmagning med pintxos
  • Transporter og udflugter if. program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg kr. 3.495
  • Øvrige entréer ud over program
  • Turistskat i Lourdes og Toulouse i alt pt. person ca. 14 euro. Betales direkte til hotellerne.
  • Forsikringer
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Hotel