REJSER TIL LIBANON
Beliggenheden lige imellem Vesten og Mellemøsten, kristendom og islam samt det traditionelle og det hypermoderne, gør Libanon til et spændende og kontrastfuldt rejsemål. I både Beirut, og den øvrige del af landet, er der spor fra årtusinders historie og skiftende civilisationer, bl.a. ottomanere, fønikere, persere, grækere, romere, korsriddere m.fl.. Libanons enestående natur byder på store cedertræsskove, der kun findes lige her, samt imponerende bjerglandskaber med dybe frodige kløfter og dale. Den attraktive Middelhavskyst med smukke strande gemmer på idylliske fiskerlejer, moderne feriebyer og landsbyer, der stammer tilbage fra bibelsk tid.
På vores rejse til Libanon venter en gribende historie med fantastiske kulturelle levn, libanesisk mad- og vinkultur og mellemøstlig mystik - alt sammen ledsaget af landets omfavnende gæstfrihed.
Velkommen til Mellemøstens grønne perle!