Skip to main content

Vandreferie i Skotland

Seks vandredage i det skotske højland

Pak vandreskoene, og tag med til det skotske højland. Vi oplever det betagende landskab, de majestætiske bens (bjerge) spejlblanke lochs (søer) og dybe glens (dale), når vi i vandrer i flot natur og historiske vandreruter og bliver klogere på Skotlands dramatiske historie.

Derfor skal du rejse med på vandreferie i Skotland:

  • Fuldt dagsprogram med halvpension
  • Fantastisk natur og seks dage med vandring
  • Uforglemmelige vandreoplevelser
  • Dansktalende rejseleder

Vandreruter i Skotland

Skotland er kendt for sine langdistancevandreruter, og på denne rejse skal vi vandre del-strækninger på to af dem. The West Highland Way, Skotlands første og mest populære vandrerute, og The Speyside Way, som følger floden Spey. Rejsens vandreruter er meget forskellige og vi går både i den næsten uberørte natur, skov, ser brusende vandfald og følger stier, gamle militærveje og nedlagte jernbanestrækninger, ligesom vi vandrer i Arrochar Alps og i den betagende smukke Glencoe-dal.

Whisky og en dårlig hårdag

På denne rejse får du fuldt program og hele fem dage med vandringer samt flere oplevelser. Du bliver klogere på sækkepiber, kilte, klaner og Skotlands dramatiske historie og onde fejder. Ser slotsruinen, Urquhart Castle ved Loch Ness og besøger den fine have og slottet i Inveraray, som alle Downton Abbey-fans straks genkender som slottet Duneagle. Her besøger hele Grantham-familien og deres personale fra den populære serie deres fjerne slægtning i Skotland. Undervejs på rejsen skal vi naturligvis også smage Skotlands gyldne dråber, whisky. Vi møder det berømte højlandskvæg, der tager begrebet ”en dårlig hårdag” til et helt nyt niveau. Husk: Vejret i Skotland kan være uforudsigeligt, så husk at pakke til forskelligt vejr. Og regner det, er det kun godt for whiskyproduktionen, der kræver masser af vand. Deraf det skotske ordsprog: ”Dagens regn er morgendagens whisky”.

Vandreferie i det skotske højland med dansk rejseleder

Vi overnatter tre nætter i nationalparken Cairngorms i byen Grantown-on-Spey og tre nætter i nationalparken The Trossachs, hvor vi bor i første række til vandet ved Loch Long i den hyggelige by Arrochar. Midt på ugen bor vi - afhængig af rejseperiode i andre hyggelige små højlandsbyer som Pitlochry (maj) og Fort William (sept). Hver aften spiser vi middag sammen på hotellet og udveksler dagens oplevelser.

Hvad kræver turen?

Tag med på vandreferie i det skotske højland, hvis du elsker fællesskab med andre vandreglade og sætter pris på aktiv ferie i trygge rammer og store naturoplevelser. For at du får mest muligt ud af vandringerne, anbefaler vi, at du som mimimum medbringer gode vandresko/støvler, som er ”gået til”, og at du er i almindelig god fysisk form. Vi vandrer seks dage i træk og du får mest ud af turen, hvis din grundform er i orden. Vandreerfaring er ikke nødvendig. Læs her vores guide til, hvordan du bedst forbereder din vandreferie.

Kort dagsprogram for vandreferien i Skotland:

Dag 1: Ankomst til Edinburgh og kørsel til Grantown on Spey (A)
Dag 2: Vandring The Speyside Way og scenisk køretur (M, A)
Dag 3: Vandring i området ved Loch Ness og besøg Urquhart Castle (M, A)
Dag 4: Vandring i Glencoe-dalen - Den glemte dal (M, A)
Dag 5: Vandring The West Highland Way og til Loch Long (M,A)
Dag 6: Vandring ved Loch Long og Inveraray Castle inkl. besøg (M, A)
Dag 7: Vandring ”The Cobbler” ved Ben Arthur (M,A)
Dag 8: Til Edinburgh lufthavn og hjemrejse (M)

M= Morgenmad, A = Aftensmad

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Edinburgh og kørsel til Grantown on Spey (A)

Flyrejse til Edinburgh. Kørsel til hotellet i byen Grantown-on-Spey i det skotske højland. Allerede på køreturen får vi den første fornemmelse af den storslåede natur og de betagende landskaber, der venter i de kommende dage. Vi kører gennem nationalparken The Cairngorms, hvor bjergene i sensommeren er iklædt et lilla tæppe af lyng, for at komme til vores hotel, som er beliggende i byen Grantown-on-Spey i udkanten af nationalparken. Floden Spey, som både giver navn til regionen Speyside og vand til whisky, løber gennem denne typiske højlandsby. Mange af byens bygninger er bygget i grå granit, og den lange hovedgade byder på enkelte butikker, caféer og et mindre supermarked og ellers sker her ikke meget. Indkvartering og middag.


Billede: Nationalparken The Cairngorms

Dag 2: Vandring Speyside Way og scenisk køretur (M,A)

Efter rejsens første solide skotske morgenmad drager vi på tur, hvor vi går ud af byen og følger en strækning af vandreruten ”The Speyside Way” fra Grantown-on-Spey til Nethy Brigde. Størsteparten af ruten er på nedlagte jernbanespor. Ruten fører os ud gennem byen, og vi krydser floden Spey ad et par omgange. Ruten er forholdsvis flad og bringer os gennem skov og landlige omgivelser til Nethy Bridge. Vi vandrer på stier, grusveje, græs, i skov og på lidt asfalt. Nethy Bridgde, eller ”Nethy” blandt de lokale, er opkaldt efter broen af samme navn. Vi slutter vores vandring i Nethy Bridge, og eftermiddagen byder på en scenisk køretur i det skotske højland. Sidst på eftermiddagen er vi retur på hotellet. Fælles middag.

The Speyside Way er en af de skotske langdistancevandreruter. Den følger floden Spey og den nedlagte jernbane Strathspey nordøstlig retning fra Monadhliath-bjergene nordpå til kysten. Hele vandreruten The Speyside Way er på ialt 137 km.

Dagens vandring er ca. 10 km og i kategorien let. Ruten er forholdsvis flad.


Billeder: Højlandskvæg / Vandring i storslået natur.

Dag 3: Vandring i området ved Loch Ness og besøg på Urquhart Castle (M,A)

Morgenmad. I dag skal vi til området ved Skotlands vel nok mest berømte sø; Loch Ness. Den snor sig gennem dalen fra Den Kaledoniske Kanal til Invernvess mod nord. Loch Ness er 37 km lang og er Skotlands næststørste sø. Den mørke ferskvandssø har en dybe på op til svimlende 230 meter. Ud over at være beliggende i naturskønne omgivelser er Loch Ness kendt som hjemsted for det mytiske søuhyre ”Nessie”, som ingen endnu har fanget hverken i kameralinsen eller i virkeligheden.

Vores vandring starter i byen Drumnadrochit på den vestlige søbred. Turen er let kuperet, og vi vandrer op gennem skoven og op i bakkerne til udsigtspunktet ved Craigmonie, hvorfra vi har en billedskøn udsigt over dalen og Loch Ness. Vi fortsætter til vandfaldet Divach Falls og ser (og lytter til) det 30 meter høje, brusende vandfald, inden vi vandrer samme vej tilbage til udgangspunktet. 


Billeder: Vandring ved Urquhart Castle med Loch Ness i baggrunden / Vandfaldet Divach Falls.

Ved søbredden af Loch Ness ligger slotsruinen Urquhart Castle, som vi aflægger et besøg. Slottet var det største i højlandet i middelalderen. Det blev bygget i 1200-tallet og spillede en stor rolle i den skotske frihedskamp i 1300-tallet. I dag er der kun ruinerne tilbage, men man fornemmer nemt historiens vingesus, der vidner om storhed og dramatiske fejder.

Dagens vandring er ca. 10 km og i kategorien let til middel med ca. 270 højdemeter.

Dag 4: Vandring i Glencoe-dalen - Den glemte dal (M,A)

Morgenmad og check ud fra hotellet. Vi kører gennem de imponerende landskaber og skal til den vestlige del af højlandet. Turen går videre gennem den billedskønne Glencoe-dal, som viser den skotske natur, når den er allerbedst og har en tragisk historie, hvor MacDonald-klanen blev nedslagtet af englænderne i 1692. Her vandrer vi i Den glemte dal - The Hidden Valley Coire Gabhail, hvor netop MacDonald-klanen gemte sit kvæg. Vores vandring bringer os ind i en meget smuk og dramtisk del af vildmarken og det er en populær vandrerute i et vildt terræn. Der kan være passager, hvor det er vådt underlag. Vi vandrer samme vej frem og tilbage.  

Dagens vandring: 4 km - ca. 2-3 timer/ 335 højdemeter

Overnatning i Pictochry (maj) eller Fort William (september). Middag på hotellet. 

Dag 5: Vandring på The West Highland Way og til Loch Long (M,A)

Dagens vandring begynder ved Bridge of Orchy. Det meste af ruten er på den gamle militærvej med en fabelagtig udsigt til bjergene Beinn Odhar og Beinn Dorain med pyramidetoppen. Det meste af ruten er på grusstier og brosten, og er for det meste flad, men har enkelte op- og nedstigninger.


Dagsprogram: Vandring ved Bridge of Orchy.

 Dagens rute er 11 km i kategorien middel med ca. 280 højdemeter.

The West Highland Way er Skotlands første langdistancevandrerute og er den mest populære vandresti med 50.000 årlige vandrere. Ruten går fra storby til højland. The Highland Way starter tæt ved Glasgow (Milngavie) og slutter ved Fort Williams og er på 152 km.


Billeder: Glencoe-dalen.

Efter dagens vandring kører vi til vores hotel i byen Arrochar ved Loch Long for indkvartering og middag.  Arrochar er en hyggelig landsby beliggende ved søbredden af  Loch Long (i bunden af fjorden) i nationalparken The Trossachs og Loch Lomond. I Arrochar sker der ikke meget, men beliggenheden er fantastisk naturskøn. Her er nogle få spisesteder og et enkelt supermarked, og ellers er det naturoplevelserne, folk kommer for.

Dag 6: Vandring ved Loch Long og Inveraray Castle inkl. besøg (M,A)

Morgenmad. Dagens vandringer er delt i to etaper. Den første vandring starter i området ved Arrochar, hvor vi følger i vikingernes fodspor fra sø til sø. Vi vandrer til Tarbet ved Loch Lomond af ruten The Hidden  Heritage Trail. Ved slaget ved Largs i 1263 slæbte vikingerne 60 skibe fra Loch Long til Loch Lomond og fortsatte sydpå for at plyndre og erobre land. Vi befinder os ligeledes i område, hvor McFarlane-klanen var berygtet for sine kvægtyverier i måneskin. Første etape er på ca. 7 km med start og slut i Arrochar området.


Billede: Loch Long ved Arrochar.

Anden vandreetape begynder efter en lille køretur til slottet i Inveraray. Vandreruten er ligeledes på ca. 5 km og er mere kuperet, da vi vandrer til udsigtspunket Dun na Cuaiche. Herfra toppen, nyder vi nyder den flotte udsigt over slottet og haven ved Inveraray Castle. Der er ca. 230 højdemeter i alt på turen. Ud over vandringen skal vi naturligvis også en tur rundt i pakren/haven og ind på selve slottet, som tilhører hertugen af Argyll fra Campell-klanen.



Billede: Iveraray Castle.

Har du fulgt med i serien om familien Grantham fra Downton Abbey, kan du måske genkende slottet som Duneagle Castle? Slottet dannede rammen om filmoptagelserne for familiens besøg i Skotland. Om aftenen er vi retur på hotellet til fælles middag.

Dagens første vandring er på ca. 7 km og i kategoriern let med et brat opstigning. Dagen anden vandring er på ca. 5 km i kategorien let til middel med ca. 230 højdemeter.

Dag 7: Vandring på The Cobbler ved Ben Arthur (M,A)

Vi har kigget op mod dagens vandring de sidste par dage – bjerget Ben Arthur med toppen The Coobler, som er et af Skotlands 282 munros, dvs. bjerge over 3000 fod (914 moh). Det var Sir Hugh Munro, der opfandt begrebet ”Munro Bagging” i 1891 for dem, der vil vandre til tops. Ben Arthur er en del af bjergkæden Arrochar Alps i det sydlige højland, hvis top rejser sig nær det sted, vi bor.


Billeder: Varing på ruten "The Cobbler".

The Cobbler er en populær vandrerute i bjergene, da den så at sige er en af de kortere ruter, hvoraf man kan komme helt op i bjerglandskabet. Dagens vandring er ca. 11 km, og du skal regne med ca. 6 timer, da der er mange højdemeter – ca. 900 i alt – og ruten må derfor betegnes som kategorien middel til svær. Den første halvdel af ruten går jævnt opad, og den sidste del nedad i zigzag-mønster noget af vejen. Det er flere ruter på The Coppler og det er blandt andet de lokale forhold og vejret, der afgør hvilken rute, det er mulig. For dig, der ikke vil med hele vejen rundt/op, er det muligt at gå med et stykke af vejen, vende om og gå samme vej tilbage.

Dagens vandring er  12 km / 900 højdemeter/ kategori middel til svær.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Morgenmad og check ud fra hotellet. Vi kører til Edinburgh lufthavn og tillader tiden det, holder vi pause undervejs. Hjemrejse til Danmark.

Vi besøger et whiskydestilleri undervejs på turen, som oplyses under opholdet.

Forbehold for ændringer i programmet. Ruter kan blive aflyst/ændret/erstattet af andre ruter grundet lokale forhold  deriblandt vejret. 

 

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Grantown on Spey på dmi her.

Vejret i Edinburgh

 

Praktisk information

Hvad kræver turen / sværhedsgrad

Vandreruterne er lette til middel og middel til svær i sværhedsgrad. Der kræves ingen særlig vandreerfaring, men vi anbefaler, at du er i almindelig god fysisk form for at få mest ud af turen samt at du medbringer vandresko/støvler.

Som udgangspunkt følges vi ad som gruppe hele dagen. Bussen transporterer os til turens udgangspunkt og henter os ved slutpunktet. Bussen kan som oftest ikke møde os ude på selve ruten. For gæster, der undervejs ønsker at afkorte ruten, kan det på enkelte ruter lade sig gøre. Spørg rejselederen, der vil orientere nærmere om de praktiske forhold og på hvilke(n) dag(e), det er muligt undervejs.

Distance og ruter

Ca. 10-11 km pr. dag i varierende terræn med tid til pauser. Praktiske forhold betyder, at det kan blive nødvendigt at ændre i programmet, ændre rute, bytte rundt på rækkefølgen eller lignende. Antallet af km/ højdemeter der vandres er oplyst med forbehold.

Vi anbefaler, at du forbereder dig på al slags vejr – fra høj sol, blæst til regnvejr og evt. med vejrskift i løbet af dagen. Vejret kan være blandet på turen. Vi anbefaler, du medbringer tøj efter lag-på-lag princippet og en varm trøje/dunjakke til pauserne. 

Pakkeliste

Vi anbefaler, at du medbringer følgende til  vandringerne:

  • Vandresko eller -støvler
  • Praktisk tøj – lag-på-lag, solhat, regntøj, hue, vanter
  • Dagtursrygsæk
  • Evt siddeunderlag til pauser
  • Evt. vandrestav
  • Snacks
  • Drikkevarer (evt. drikkedunk/termoflaske) 


Vi provianterer snacks, drikkevarer og evt. frokost i de lokale supermarkeder, og det er nogle steder muligt at bestille madpakke på hotellet.

Vi anbefaler, da du søger rådgivning i butikker, der sælger vandreudstyr

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
19/5 - 26/5Se rejsetider KøbenhavnVandreferie i Skotland15.495,-Bestil
19/5 - 26/5Se rejsetider AalborgVandreferie i Skotland
Med fly fra Aalborg t/r
16.495,-Få pladser tilbage
8/9 - 15/9Se rejsetider KøbenhavnVandreferie i Skotland15.995,-Bestil
8/9 - 15/9Se rejsetider AalborgVandreferie i Skotland
Flyrejse fra Aalborg t/r
16.995,-Forespørg

Forbehold for ændringer i programmet. Enkelte rute kan udgå eller blive erstattet af andre ruter i tilfælde afhængig af vejr og andre praktiske forhold. 

*VIGTIG INFORMATION: Storbritannien (England, Skotland, Wales og Nordirland) har indført en obligatorisk indrejsegodkendelse, ETA (Electronic Travel Autorisation) gældende for indrejse efter 1. april 2025. Derfor skal du selv ansøge om indrejse online. Indrejsen godkendes indenfor maksimalt 72 timer og er gældende i 2 år eller indtil dit pas udløber og indenfor denne periode, har du et ubegrænset antal indrejser til Storbritannien. Dette gælder for alle rejsende uanset alder. Prisen er 10 GBP pr. person (pr. oktober 2024) og du skal selv ansøge online her fra den 5/3 2025: Ansøg om ETA her

 

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly Aalborg (flyskrifte i København) eller København-Edinburgh inkl. alle afgifter
  • Bagage på flyrejsen 
  • Tre nætter på 3* The Craiglynne Hotel, Grantown-on-Spey 
  • En nat på 4* The Fisher’s Hotel, Pitlochry (maj) eller 3* Alexandra Hotel, Fort William (sept)
  • Tre nætter på 3 * Arrochar Hotel i Arrochar
  • Entré til Urqhart Castle og Inveraray Castle og besøg på whisky destilleri med smagning
  • Transport og udflugter iflg program
  • Morgenmad
  • Syv hotelmiddage
  • Dansktalende rejseleder

Prisen inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg fra kr. 1.695 (For rejsende i eneværelse gælder, at det er et værelse med en enkelt seng)
  • Obligatorisk ETA (elektronisk rejsegodkendelse) til Storbritannien*
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
     

Hotel

Craiglynne Hotel indgang

Craiglynne Hotel

Overnatning Dag 1 - 4

Craiglynne Hotel - Traditionelt højlandshotel i nationalparken Cairngorms i byen Grantown-on-Spey. Craiglynne hotel er både et rustikt og charmerende bekendtskab i naturskønne omgivelser. Et gedigent...
Fisher’s Hotel Pitlochry

Fisher’s Hotel Pitlochry

Overnatning Dag 4 - 5

Fisher’s Hotel Pitlochry - Beliggende i hjertet af den hyggelige højlandsby Pitlochry byder firestjernede Fisher’s Hotel velkommen til en mindeværdig oplevelse i højlandet. Hotellet er kendt for sin...
alaxandra hotel

Hotel Alexandra

Overnatning Dag 4 - 5

Hotel Alexandra - Trestjernet Hotel Alexandra er beliggende i det skotske højland i byen Fort William, som er porten til det vestlige højland. Her er klassisk dekorerede værelser som varierer i størr...
The Arrochar Hotel

The Arrochar Hotel

Overnatning Dag 5 - 7

The Arrochar Hotel - Hotel ved Loch Long og Arrochar Alps Turistklasse hotel beliggende ved søbredden af Loch Long i den sydlige del af højlandet i området ved Arrochar Alps og The Trossahcs. Værels...

Se andre populære rejser her