Classic Auto Parade på Madeira
En køretur gennem tiden
Hvert år til Madeiras smukke og overdådige Blomsterfestival, kan du nyde synet af en lang række smukke og velholdte veteranbiler til Madeira Classic Auto Parade.
Glæd dig til at nyde brølene fra en kraftfuld V8-motor, glimtet fra skinnende krom og de smukke kurver på køretøjerne fyldt med sjæl og historie. Madeira Classic Auto Parade er et møde mellem veteranbilernes æstetik og kraftfulde maskineri, og en hyldest til klassiske bilers skønhed. Biler med hvert deres unikke design og karakter, som alle kører direkte ind i tilskuernes hjerter med deres tidløs appel. Veteranbilerne kører på hovedvejene nærmest havet i Funchal. Flere af medlemmerne fra Blomsterfestivallen deltager også i paraden og drysser således lidt ekstra blomsterstøv og glamour over paraden.
Når optoget er slut, parkeres bilerne på marinaen i en kort periode, så man kan få et godt kig på de smukke køretøjer.
Kan du ikke få nok af veteranbiler – eller kombinationen af veteranbiler og Madeira, kan du glæde dig til Classic Car Revival, der finder sted på Praça do Povo, nær marinaen, i Funchal, d. 27. og 28. maj 2024. En dejlig oplevelse på en ferie til Madeira.
Du kan opleve Madeira Classic Auto Parade på vores rejse til Mageløse Madeira.
Læs mere om Madeiras klima og vejr.