Det Gode Liv - Langtidsferie på Algarvekysten
Friheden ved at være på ferie – med den samme tryghed som at være derhjemme. I det bedste selskab under solen, mens vinteren huserer i Danmark. Det er Det Gode Liv. Her får du ferier fyldt med livsglæde, livskvalitet og ligesindede. Og rig mulighed for spændende aktiviteter alene eller i fællesskab med andre.
Når du rejser med Det Gode Liv på langtidsferie til Algarvekysten, så kan du glæde dig til lyse dage med en behagelig gennemsnitstemperatur på 20 grader. Algarvekysten er det sydligste punkt på Den Iberiske Halvø og er med 150 km sydvendt kyststrækning én af Europas smukkeste. Her er gyldne sandstrande flankeret af høje, dramatiske klipper og hyggelige idylliske havnebyer, hvor livet går sin stille gang. Udover den betagende natur byder Algarvekysten også på mange kulturelle og historiske oplevelser.
På Det Gode Liv - Langtidsferie på Algarvekysten bor du i Lagos på lejlighedshotellet Vila Branca. Den dejlige sandstrand ligger i gåafstand fra hotellet, og byens historiske centrum ligger en god spadseretur herfra. I Lagos finder du hyggelige restauranter og forskellige butikker.
Vores dygtige danske værter glæder sig til at byde dig velkommen til Det Gode Liv på Algarvekysten!
Derfor skal du rejse med Det Gode Liv til Algarvekysten:
- Drop den danske vinter og nyd det milde Atlanterhavsklima
- Gode lejligheder med egen balkon/terrasse og køkken
- God tid til afslapning og hygge
- Spændende udflugter og sociale aktiviteter - i dit tempo
- Fly fra København og Billund
- Danske værter