Da Antoni Gaudí i 1878 blev færdiguddannet som arkitekt i Barcelona, udtalte en af hans lærere: ”Jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni”. Den mystiske personlighed, der gennem hele sit liv led af et svageligt helbred, skulle vise sig at blive fadder til et af verdens mest omtalte, udskældte og elskede bygningsværker, kirken ”Sagrada Familia” i Barcelona, som forventes at stå færdig i 2026.

Når man står overfor dette prægtige og yderst finurlige stykke arkitektur midt i det moderne og pulserende Barcelona, kan man nærmest mærke Gaudís tilstedeværelse. Det er sjældent, at en bygning har så stærk en sjæl og fortæller så meget om sin skabermand, som det er tilfældet med ”Sagrada Familia”. Ved første øjekast kan man foranlediges til at tro, at kirken er hentet direkte fra Disneyland, for det ligner umiddelbart mere et eventyrslot end en kirke. Men i virkeligheden er kirken resultatet af en stærkt religiøs mands vision om at skabe det hellige i naturens billede.

Gaudí - vejen til stjernerne

Antoni Gaudí blev født i 1852 og var fra barndommen plaget af gigt og et dårligt helbred. Hans store interesse for catalansk natur og geometri – og et åbenlyst talent for at tegne og formgive – førte ham mod en karriere som arkitekt. Sideløbende med sine studier på Barcelonas arkitektskole studerede Gaudí også fransk, historie, økonomi, filosofi og æstetik, hvilket giver et billede af en ekstremt samfundsinteresseret og videbegærlig ung mand.

Gaudí var en middelmådig elev, som i begyndelsen af sit virke som arkitekt blev latterliggjort af mange for sine kontroversielle ideer. Karrieren tog dog alligevel fart, da han fik den rige industrimand Eusebi Güell som mæcens. På Eusebi Güells bestilling fremførte Gaudí nogle af sine mest imponerende bygningsværker, bl.a. ”Park Güell”, Barcelonas eventyrlige grønne oase, som er blandt byens mest besøgte seværdigheder. Den unge arkitekt vandt hurtigt stor popularitet og fik stadig flere prestigefyldte opgaver af Eusebi Güell, som også indlemmede Gaudí i Barcelonas finere kredse. I sine velmagtsdage var Gaudí kendt som en meget nobel herre i yderst prangende jakkesæt, der udviste stor arrogance.

Guds arkitekt

Gaudís er først og fremmest kendt for sin naturalistiske periode, hvor han opfattes som repræsentant for den catalanske modernisme, som blander historiske arkitektoniske stilarter – i dette tilfælde den nationale catalanske gotik – med nye materialer, hvilket skaber et kontrastfyldt og meget plastisk udtryk. Det er dog umuligt præcist at genredefinere Gaudís meget unikke og personlige stil, men man kan beskrive hans arkitektoniske signatur som et mix af nygotik, art nouveau, ofte prydet med orientalsk-inspireret ornamentering.

Gaudí var stærk troende katolik og erklæret catalansk nationalist. Den romersk-katolske kirke Sagrada Familia vil for altid stå som Gaudís store mesterværk, og hans 40 år lange hengivelse til dette projekt medførte, at han ofte kaldes Guds arkitekt.

Sagrada Familia - med naturen som forbillede

I 1883 arvede Gaudí byggeriet fra en arkitekt, som havde lagt et traditionelt nygotisk fundament. Gaudí henkastede den oprindelige plan for det videre byggeri og indledte sine himmelstræbende visioner om at skabe en katedral fuldstændig i naturens billede. Frem til sin død skulle Gaudí vie sit liv til dette projekt, der frem for alt handlede om at gengive naturen i arkitekturen, og det kæmpemæssige byggeri, der udelukkende består af natursten, kan, uden en eneste ret vinkel, siges at leve fuldstændigt op til naturens geometriske regler.

Sagrada Familia (den hellige familie) er fortællingen om Josef, Maria og Jesusbarnet materialiseret i sten. Kirken har tre facader; én illustrerer fødsel, en anden død og en tredje Jesu opstandelse. Når kirken står færdig, vil den have i alt 18 tårne; 4 på hver side, der tilsammen udgør de tolv disciple og 4 tårne i midten, der udgør de fire evangelister. Disse tårne har en højde på mellem 90-120 m, hvor de to sidste tårne skal repræsentere Jomfru Maria og Jesus, hvor sidstnævnte vil have en svimlende højde på 170 m. I dag står blot 8 tårne færdige, så man kan kun drømme sig til, hvor prægtigt bygningen vil tårne mod himlen, når den når sine endelige proportioner.

Arkitektur med dyr, sener og træer

Det mest bemærkelsesværdige ved Sagrada Familia er uden tvivl sammenblandingen af den kristne fortælling og de mange naturobjekter- og skabninger, der vikler sig ind i hinanden. De bærende sokler og søjler ligner træer med trækroner, overalt filtres sener og knogleformationer ind mellem hinanden, og dyreriget er også repræsenteret. Det er en ekstremt motivstyret form for arkitektur, som nok kan virke overdreven for mange, fordi den figurative detaljerigdom er meget overvældende.

Når man står inde i katedralen, har man både følelsen af at befinde sig i et helligt rum og i en skov. Gaudí har på alle måder formået at skabe en helt speciel atmosfære af højtidelighed og legesyge.

Spaniens vigtigste trækplaster

Da Gaudí døde i 1926, stod katedralen kun omkring 15-25 % færdigt, og sidenhen har byggeriet været bremset og udskudt pga. den spanske borgerkrig, hvor en stor del af arkitektens oprindelige modeller og planer blev destrueret af catalanske anarkister. I dag bygger man videre efter rekonstruerede modeller, og siden 80’erne har computerdesign hjulpet godt på vej.

Sagrada Familia er et meget specielt værk, som uden tvivl skiller vandene. Det er blevet kaldt både det mest hæslige stykke arkitektur, man kan opdrive på denne jord, mens andre lovpriser det som unik verdensklassearkitektur. Om ikke andet er kirken i dag Spaniens mest besøgte seværdighed, og siden 2010 har den også været i brug til gudstjenester, efter et orgel blev installeret, som i øvrigt blev indviet af pave Benedict XVI foran 6500 mennesker

Gaudís tragiske død

Gaudí gennemlevede en voldsom deroute fra sine unge dage i det bedre borgerskab som feteret arkitekt til et fattigt og indadvendt menneske, der havde tilladt sit livsprojekt at opsluge alt. Da pengene med tiden blev knappe pga. dårlige økonomiske tider i Barcelona, flyttede Gaudí ind i sin kirke og boede der frem til sin død i 1926. Her udarbejdedes udførlige skitser, der, i Gaudís erkendelse af ikke at kunne overleve sit værk, skulle være forudsætningen for, at hans visioner om et prægtigt Sagrada Familia skulle realiseres i fremtiden.

D. 7. juni 1926 blev Gaudí kørt ned af en sporvogn på sin daglige gåtur til Sant Felip Neri Kirken for at bede og skrifte. Den aldrende mand var så sølle klædt og bar ikke identifikation, så han blev ikke genkendt og måtte ende sine dage på et fattigmandshospital, hvor han langt fra fik den optimale pleje. Efterfølgende fik Gaudí en fyrstelig begravelse og blev lagt til hvile midt i sin elskede katedral. 100 år senere, I 2026, forventes Sagrada Familia, Gaudís utopiske livsværk, at stå færdigt.

Oplev Gaudís værker med egne øjne

Tag med Kulturrejser Europa til Barcelona og kom tættere på både Sagrada Familia og Gaudí. På vores rejse Barcelona a la carte, er der god tid til at besøge både katedralen, Park Güell og andre af Gaudís fasinerende og farverige bygningsværker. På vores rejse På opdagelse i Catalonien og Pyrenæerne bor vi i Barcelona de første to nætter med en byvandring i Gaudís fodspor på anden dag.