Skip to main content

Grækenland - klassiske kulturrejser

Rundrejser i Grækenland

Grækenland har meget at byde på og på vores kulturelle rundrejser i landet, kommer vi vidt omkring. Vi stiller skarpt på tre forskellige destinationer i Grækenland, hvor vi dykker ned i kulturen og historien og får nogle store naturoplevelser.

Fastlandet og øerne

Rejserne går til det naturskønne Peloponnes i den sydlige del af det græske fastland, Nordgrækenland og Kreta. Fælles for de tre klassiske kulturrejser til Grækenland er, at vi har bevæget os væk fra masseturismen og over i de mere ukendte områder i Grækenland. 

Peloponnes

Vi besøger det autentiske og naturskønne Peloponnes, som ligger i den sydlige del af det græske fastland. Denne rejse indeholder noget helt andet end den typiske grækenlandsrejse til de kendte og meget besøgte øer.

Sammen med vores dansktalende rejseleder udforsker vi Peloponnes' frodige foldebjerge, skønne kyststrækninger og dykker ned i den spændende historier og besøger de mange monumenter fra før stenalderen og frem til i dag. Alt dette krydret med spændende og velsmagende egnsretter. 

Nordgrækenland

På rundrejsen til Nordgrækenland venter der en rejse gennem den græske historie tilsat varieret og storslået natur, som en betagende kulisse.

Vi tager fra Athen og Kap Sounio i øst til det nordlige fastland. Vi besøger Akropolis, Kap Suonio og Delfi. Derudover venter Meteoras fortryllende landskab med middelalderklostre "svævende" på himlen. På rejsen til Nordgrækenland nyder vi også de smagfulde græske egnsretter.

Kreta - Gudernes ø

Du kan også rejse med til Kreta, hvor vi tilbyder en rundrejse, der byder på minoisk kultur, græsk mytologi, smukke naturscenerier og hyggelige lokale landsbyer. Vi er væk fra masseturismens alfarvej og tager på opdagelse på Kretas øst- og vestside.

Velkommen til vores kulturelle rundrejser til Grækenland

Rejser til Grækenland

Fastland eller øer - Grækenland har så meget at tilbyde den besøgende, smuk natur, gode strande, lækker mad og spændende kulturelle levn at dykke ned i. Vil du opleve Grækenland med en vidende dansktalende rejseleder, der kan fortælle alle de gode og interessante historier om dit rejsemål, så har vi rejserne til Grækenland til dig.

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt