Skip to main content

Rejseleder - Annette Boolsen

Det har været en del af Annettes liv at rejse lige fra hun var barn, hvor det især var Europa og det klassiske Italien og Grækenland, hvor hendes far var rejseleder. Interessen for den historie, man kan grave op af jorden ligger i hendes gener. Østeuropa bag jerntæppet fik Annette tidligt under huden – hendes far læste russisk, da hun var barn og i gymnasiet blev interessen for alvor vakt. Hun har boet i Rusland før murens fald og i Bulgarien både før og efter.

I 1982 studerede Annette russisk og begyndte at interessere sig for det lille kommunistiske land på Balkan med et slavisk og en spændende historie, lige fra oldtiden og til nu, hvor Bulgarien er medlem af EU. Hun er siden kommet i Bulgarien og har været vidne til de store forandringer – især i de store byer. I 2007 købte Annette bolig i Bulgarien og i 2010 kom hun til Sofias universitet for at undervise i dansk. Balkan har en stor plads i Annettes hjerte - med sin uendeligt betagende natur, bjerge, den rå skønhed god madkultur. Hun er fascineret af de forskellige ting, man oplever, når man rejser rundt i Bulgarien, fra moderne liv i Sofia og andre store byer til Bulgariens landsbyer, hvor det næsten er som at rejse langt tilbage i tiden og møde et helt andet liv.

Annette startede i rejsebranchen i 1978, som rejseleder på teaterrejser til Rusland.  Efter mange år i undervisningsverdenen med formidling af viden og kultur både i Danmark og i udlandet, startede hun igen som rejseleder i 2007 drevet af en lyst til at rejse og formidle både viden og drømme.

Rejser starter med drømme, drømme om oplevelser og nye indtryk. Som rejseleder er Annette dedikeret til at sørge for den bedste oplevelse for sine gæster, såvel i formidlingen af viden som at yde den service, der også forventes af en rejseleder. Hendes fornemmeste opgave er, at sørge for at gæsterne rejser hjem med fantastiske og glade minder i bagagen.

Du kan møde Annette på vores rejser til: Bulgarien.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt