Skip to main content

Rejseleder - Igor Paulo Mouro

Igor betragter sig selv som en utrolig heldig person, fordi han laver det han lever og brænder for. Han startede som rejseleder på Madeira midt i 1980erne med levadavandringer og naturaktiviteter som speciale. Madeira har en speciel plads i Igors hjerte pga. de år, hvor han har boet og arbejdet på øen.

Senere blev Igor PR- og underholdningskoordinator på hoteller ved Algarvekysten med fokus på oplevelser. I nogle år var han ledelsesassistent i Portugals Farmaceut Forening med ansvar for møder, kongresser, events og rejser. I 1998 var Igor projektleder i Verdensudstilling EXPO98, hvor han var ansvarlig for driften af EXPO98 ”Wellcomecenter for artists and showproduction”. Samtidig var Igor freelance tolk/rejseleder/personlig assistent for skandinaviske  grupper og private.

I 1999 begyndte Igor at opholde sig i Danmark halvdelen af året, hvor han guidede portugisiske grupper i hele Skandinavien, Rusland og i de baltiske lande, og resten af året brugte han i Portugal som rejseleder, tolk og eventproducer. Siden 2005 har Igor haft fast base i Danmark, hvor han har været rejseleder i Skandinavien og Portugal samtidig med, at han har været FIT Operation Executive på en af Danmarks største incomingbureauer.

Igor elsker Portugal og deler altid sin viden med stor entusiasme med vores gæster. Hans to største interesser er formidling af portugisisk historie og portugisisk gastronomi. Med Igor som rejseleder er du sikker på, at alle rejsens oplevelser bliver formidlet med stor passion og et unikt gå-på-mod.

Du kan møde Igor på vores rejser til: MadeiraPortugal, Amalfikysten og på vores krydstogter.

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt