Vandreferie på La Gomera
Eventyr til fods i La Gomeras tågeskove
Oplev skønheden og mystikken på La Gomera, en af de mindste – men blandt de mest betagende – af De Kanariske Øer. Denne vandreferie er skræddersyet til dig, der gerne vil opleve et landskab af frodige skove, dramatiske klippeformationer og dybe kløfter til fods.
På rejsen dykker vi også ned i La Gomeras kultur og historie og nyder retter fra det lokale køkken. Glæd dig til en bred vifte af oplevelser, der spænder fra guidede ture i historiske byer til besøg på lokale vingårde, hvor vi smager vin fremstillet af øens unikke druer. De inkluderede vandreture bringer os helt tæt på natur i dens mest uberørte form og kombinerer fysisk udfordring og naturskønhed på fineste vis.
Derfor skal du vandre med os på La Gomera:
- Fortryllende vandringer i bjergtagende natur
- Bo dejligt ved La Gomeras hovedby San Sebastian
-
Oplev den unikke tågeskov og Garajonay Nationalpark
- Øens særlige kultur og fløjtesprog
- 5 dage med halvpension samt en frokost-sandwich på vandringerne
La Gomeras fascinerende natur
La Gomera er måske nok en af de mindste kanariske øer, men naturen er storslået. Frodige skovklædte bjerge, dramatiske klippeformationer og dybe kløfter danner bagtæppet, mens det centrale højland domineres af den UNESCO-beskyttede Garajonay Nationalpark. Her skaber de tætte laurbærskove en mystisk og næsten eventyrlig atmosfære – og mange arter af både dyr og planter er endemiske og findes dermed ikke andre steder på jorden.
Langs kysten rejser de imponerende klipper sig omkring afsondrede strande, og fascinerende vulkanske formationer stikker op som vagter over landskabet. Terrænet er selvsagt meget varieret, og har du hang til natur og aktiv ferie, fås det nærmest ikke bedre. De utallige vandreruter og chancen for at komme helt tæt på naturen er ganske enkelt unik. Både i de tætte tågeskove og på højderyggene med en fantastisk udsigt over øen.
En ø fuld af historie og gastronomi
La Gomera byder imidlertid ikke kun på enestående natur, men også spændende historie og levende kultur.
Historisk set har øen spillet en vigtig rolle som et stop på Christopher Columbus' rejse til den nye verden. Det har efterladt et varigt præg på øens kultur og arv, og den traditionelle livsstil er stadig tydelig. Landbrug og fiskeri spiller en central rolle i det daglige liv, og i de små, autentiske landsbyer holdes de gamle traditioner i hævd. Blandt andet med det enestående fløjtesprog, El Silbo, der tidligere blev brugt til at kommunikere over La Gomeras dybe kløfter.
Øens gastronomi er en sand fornøjelse, og du kan roligt begynde at glæde dig til lokale specialiteter som almogrote, en lækker ostebaseret dip, og potaje de berros, en dejlig brøndkarse-suppe. De enkle og smagfulde retter er hovedsageligt baseret på friske råvarer fra land og hav, der bl.a. kan fås på de lokale markeder, der bugner af frugt, grøntsager og kunsthåndværk.
Hvad kræver vandringerne?
For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for gangbesværede eller bevægelseshæmmede. Det forventes, at du kan gå det angivet antal km og højdemeter på rejsen. Vi anbefaler gode vandresko/støvler og har du vandrestave tag dem blot med. Vandreferien på La Goemera er ikke bjergbestigning, men vi går på skiftende skiftende underlag, bl.a. er det nogle steder lidt stenet. Der er mange højdemeter så er der lidt med knæenw kan vandrestave være aflastende.
Medbring dagsrygsæk til vand, snacks, regnslag ekstra trøje samt solcreme, solbriller og hat/kasket.
Kort dagsprogram for rejsen:
Dag 1: Ankomst og overfart til La Gomera (A)
Dag 2: Vandring fra Las Casetas til San Sebastian
Dag 3: Vandring fra Vallehermoso til Agulo. Besøg på Mirador Abrante
Dag 4: Fridag eller valgfri guidet tur i San Sebastian
Dag 5: Vandring til Alto del Garajonay og Mirador de Igualero
Dag 6: Vandring til Chorros de Epina & Cumbre de Chijere
Dag 7: Vandring fra Roque de Agando & Benchijigua til Imada
Dag 8: Transfer med færge til Tenerife og videre transfer til lufthavnen
M = Morgenmad F = Frokost A = Aftensmad
Bemærk: Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme på grund af vejr og vind eller andre lokale forhold.