Skip to main content

Sri Lanka er en tropisk ø-nation beliggende sydøst for Indien og er kendt for sin rige kultur, betagende natur og venlige mennesker. Rejsen til Sri Lanka vil uundgåeligt være en rejse for livet, fyldt med oplevelser, der vil efterlade et varigt indtryk. En af de største attraktioner i Sri Lanka er dens smukke strande. Der er masser af smukke kyststrækninger, fra de hvide sandstrande i Bentota og Hikkaduwa til de uberørte strande i Trincomalee og Mirissa. Solnedgangene er betagende, og det klare vand giver mulighed for at opleve et rigt undervandsliv. Men Sri Lanka er meget mere end bare smukke strande. Landet er også hjemsted for en utrolig rig natur og en enestående historie. De historiske ruiner i Anuradhapura og Polonnaruwa vil tage dig tilbage i tiden og giver et indblik i Sri Lankas stolte historie. Sigiriya Rock Fortress, også kendt som ”Løvens klippe”, er et fantastisk eksempel på landets arkitektoniske og ingeniørmæssige færdigheder. Sri Lankas nationalparker er også en oplevelse, som du ikke bør gå glip af. Yala National Park er hjemsted for en stor population af elefanter, leoparder og bjørne, mens Minneriya National Park er kendt for sine store flokke af træk-elefanter.

Madkulturen i Sri Lanka er rig og fyldt med smagfulde retter. Maden er ofte krydret, men der er også mildere varianter, hvis man ikke kan lide stærk mad. Prøv street food som kottu roti eller lamme curry. De lokale drikkevarer inkluderer krydret te og king coconut vand.

Alt i alt er Sri Lanka et fantastisk sted at besøge, med mange forskellige oplevelser og sceneri at opleve og udforske. Om du er på jagt efter sol, natur eller historie, så har Sri Lanka noget for enhver smag.

5 grunde til, hvorfor du bør besøge Sri Lanka

Mangfoldighed

Få lande i verden kan pakke en så bred vifte af destinationer, landskaber, kulturer, religioner, aktiviteter, dyreliv, historie og arkitektur sammen på så lidt plads, som Sri Lanka. Fra Galle i syd til Jaffna i nord er der blot 500 kilometer, og alligevel kan Sri Lanka prale af en sådan overflod af attraktioner, som mange andre og større destinationer kun kan misunde.

Sri Lanka er kendt som et strand- og surfer paradis, men kører du blot et par timer ind i landet fra stranden befinder du dig pludselig oppe i det køligere højland. Og lidt længere mod nord finder du de helt forrygende og spektakulære klippeformationer i Sigiriya regionen. Trods landets lille størrelse har Sri Lanka en relativ lille befolkning, og kombineret med den mangfoldige natur gør dette landet til et rent paradis for det vilde dyreliv. Faktisk er Sri Lanka kendt som en af de bedste safaridestinationer i verden udenfor Afrika, og landets nationalparker er legendariske.

Landets begivenhedsrige historie (øen har igennem tiderne været koloniseret af både portugiserne, hollænderne og briterne) og de mange forskellige religiøse og etniske blandinger betyder, at du her finder et væld af forskelligartede arkitektoniske stilarter (alene Galle har et imponerende udvalg af historiske bygninger fra forskellige tidsperioder) og religiøse bygninger, fra farverige tamilske (hinduistiske) helligdomme, til fredfyldte buddhistiske templer.

Kort sagt: der er en helt enorm mængde af ting at se og opleve i Sri Lanka. Der er ikke mange andre steder i verden, hvor du kan klatre i klipper om morgenen, dernæst opleve leoparder og elefanter på safari, for så at slutte af med en sundowner på stranden. Det er et land, der har så meget at byde på, at det nærmest råber på at man skal komme igen. Og når man først har været der én gang, vil du med garanti ønske at vende tilbage!

Sikkerhed

”Er det nu sikkert” vil mange spørge. Billeder af protestdemonstrationer i Colombos gader, demonstranter der stormer præsidentpaladset og folk i lange køer til basale fornødenheder, såsom benzin har løbet verden rundt. Det har skabt et billede af en nation i dyb nød, og ikke et sted oplagt til en dejlig og afslappende ferie.

Det var dog tilbage i 2022 og selvom der stadig er økonomiske problemer, så har landet åbnet op for turister igen og der er ingen fare ved at rejse dertil. De lokale vil grine højlydt, hvis du spørger dem om Sri Lanka er farlig.

En anden ting at bemærke omkring sikkerheden – mange forventer et hygiejne- og renlighedsniveau svarende til i Indien, men intet kunne være længere fra virkeligheden. Veje og gader holdes meget rene, og restauranter og selv de små madboder på gaden er yderst renlige og hygiejniske.

Noget for pengene

Man kunne jo godt gå hen og tænke, at et land i høj inflation vil være dyrt for besøgende. Men det er ikke tilfældet. Det er billigt at holde ferie i Sri Lanka, og generelt får man rigtig meget for pengene, om man så taler overnatning, transport, mad, drikke eller souvenirs.

Befolkningen

Srilankanere hører til blandt de mest venlige folkefærd i verden. Trods landets turbulente historie og de seneste udfordringer med økonomisk krise, så mødes man af smil, hjertevarme og venlighed over hele linjen, lige fra immigrationsmyndighederne ved ankomsten i lufthavnen (ikke noget der sker ofte i andre dele af verden), til når man er ude på lokalt besøg og ved seværdigheder. Folk vinker til en når man går på gaden eller kører forbi i bussen, og man bliver ikke antastet af insisterende og påtrængende sælgere på gaden eller på stranden, selv ikke ved de største turistseværdigheder.

Maden

Maden i Sri Lanka kan minde noget om det sydindiske køkken, men har sine helt egne særpræg. Sri Lanka har igennem sin historie modtaget så mange kulinariske påvirkninger fra nabolande og kolonimagter, at landet har udviklet sin helt egen madkultur. En ting kan dog siges om det srilankanske køkken: srilankanere elsker krydderier og mad, der eksploderer med smagsnuancer. Højt elsket er også diverse dybstegte snacks. Med et tropisk klima er kokosnød og fisk to hovedingredienser. Kokosnød bruges i alle mulige afskygninger og fisken indgår typisk som ingrediens i sammenkogte (curry) retter. Det srilankanske køkken er også rigt på vegetariske retter, da der dyrkes mange grøntsager i landet. Ris og curry er hovedingrediensen i hvert måltid og kan fås i alle mulige afskygninger. Mums!

Læs også denne artikel skrevet af vores gode samarbejdspartner i Sri Lanka:

Riverston Trail: The 101 Guide For First-time Visitors - Meshaun Journeys | Sri Lanka Holidays & Tours

Meshaun har overnattet på Arangala Forest Lodge i Matale og været på vandretur i Knuckles Mountain Range, en af Sri Lankas smukkeste naturattraktioner og enhver naturelskers paradis. Både Arangala Forest Lodge og Knuckles Mountain Range kan du opleve på vores nyeste rejse ”Sri Lanka for livsnydere”.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket