Nytår på toppen af Rom

Nytårsrejse til Rom
Rom ved aftentide
Peterskirken i Rom
Bo på hotel i Rom
Kunst i Rom
Collusseum i Rom
La Trevi fontænen i Rom
De historiske momumenter i Rom
Peterskirken i Rom

VI FEJRER NYTÅRET PÅ TOPPEN AF ROM

Kan man forestille sig en bedre måde at træde ind i det nye år, end at indtage en fantastisk nytårsmiddag på en af Roms bedste restauranter efterfulgt af 12-slaget på hotellets tagterrasse med et glas sprudlende prosecco? Fra tagterrassen er der udsigt til Piazza Venezia og byens tage her midt i det historiske Rom. En ekstraordinær oplevelse med plads til kun 25 deltagere!

Centralt hotel i Rom

Vi bor på et klassisk hotel midt i det historiske Rom blot et stenkast fra Piazza Venezia og 5 min gang fra Colosseum. Her findes stemningsfulde pladser, hyggelige caféer, kunst og arkitektur, historiens vingesus blandet med gastronomi, shopping og moderne storbyliv. Hotellets centrale beliggenhed gør, at du kan gå til det meste, hvilket er den eneste rigtige måde at opleve byen på. Vi skal opleve Rom i selskab med en af vore dansktalende rejseledere der kender Rom ud og ind, og elsker at øse af sin viden. Vi har inkluderet en byvandring der tager os til klassiske seværdigheder såsom Piazza Navona, Pantheon, Trevi-fontænen og Den spanske trappe.

Nytårsmiddag på romersk manér

Vi indtager vores nytårsmiddag i området omkring Campo di Fiori, 10-15 min gang fra hotellet. Det er en historisk restaurant der er bygget på resterne af Pompejus teater fra året 61 f.Kr,  hvor Julius Cæsar efter sigende blev myrdet. Stadig kan man se resterne af det gamle teater i restaurantens murværk. Her skal vi nyde en omfangsrig middag i bedste romersk stil, og efterfølgende går vi tilbage til hotellet og er klar til at se byens fyrværkeri fra tagterassen. 

Kort dagsprogram:

Dag 1: Ankomst til Rom.
Dag 2: Byvandring i Roms historiske centrum (M)
Dag 3: Fridag til egne oplevelser & Nytårsmiddag (M, A)
Dag 4: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 5: Hjemrejse

M = Morgenmad A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Status:
Udsolgt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Rom

Efter ankomsten til Roms lufthavn i Fiumicino mødes vi med vores rejseleder. Sammen kører vi ind mod Roms historiske centrum.

Vi bor på Hotel Pace Helvezia, der ligger midt i det historiske centrum, og Rom opleves nu engang bedst, når man har byens største seværdigheder lige uden for hoveddøren.
Alt afhængig af trafik er vi fremme på hotellet om eftermiddagen og har aftenen til fri disposition i den magiske by

Dag 2: Byvandring i roms historiske centrum (4 timer) (M, A)

I dag skal vi lære vores by at kende. Den eneste rigtige måde at opleve Rom er på gåben. Det historiske centrum er et sandt overflødighedshorn af oplevelser, som nærmest er ved at falde over hinanden, og denne formiddag oplever vi det hele - og lidt til. Der bliver mange højdepunkter, men hvis vi skal nævne blot nogle stykker må det bl.a. blive Piazza Navona, som er en af de mest charmerende og populære pladser i Rom. Pladsen har fået den karakteristiske aflange form fordi den er bygget direkte på ruinerne af Kejser Domitians stadion fra år 86 f.Kr. Pladsen omkrandses af flere smukke renæssance- og barokbygninger, mens dens centrum præges af De Fire Floders Fontæne, som blev skabt af barokkens absolut fineste repræsentant, arkitekt og multikunstner Gian Lorenzo Bernini. I dag benyttes pladsen nærmest som dagligstue, og indbyder til hyggelige timer på de mange caféer og restauranter.

Verdens bedst bevarede oldtidstempel Pantheon, som bl.a. rummer de italienske kongegrave, kunstneren Rafaels sarkofag samt Thorvaldsens portrætbuste af Kardinal Consalvi, skal vi naturligvis også forbi. Mest imponerende er dog den gigantiske kuppel, som blev støbt af romersk beton iblandet pimpsten. Det imponerende springvand Fontana di Trevi, ligger godt gemt væk i de maleriske småstræder, og du skal naturligvis kaste en mønt over venstre skulder, så du er sikker på at komme tilbage til Rom. Trappen over dem alle – nemlig den spanske, er et must på denne byvandring, og i samme område finder man byens mest eksklusive shoppinggader med butikker som Gucci, Armani, Valentino og Versace for slet ikke at glemme den fine gamle Cafè Greco, hvor bl.a. H.C. Andersen drak kaffe i midten af 1800-tallet.

Eftermiddag og aften  er til fri disposition til at udforske byen og rejselederen kommer gerne med gode forslag der imødekommer dine behov.

Dag 3: Fridag til egne oplevelser samt nytårsfejring(M)

Ovenpå gårsdagens festligheder er det fortjent med en dag til egen disposition i Rom. Som de fleste steder i verden er der lukket i de fleste butikker og museer så man kan håbe på at vejret viser sig for sin bedste side så man i stedet kan besøge en af byens parker eller krydse Tiberen og gå på opdagelse i bydelen Trastevere med de mange hyggelige caféer og restauranter

Nytårsaften er festaften, også i Rom og vi har reseveret bord på en af byens mange fantastiske restauranter. Vi går fra hotellet mod restauranten (ca. 15 min). Vi skal spise på Ristorante Hostaria Constanza der er beliggende i byens indre hjerte mellem Piazza Navona og markedspladsen Campo di Fiori. Restauranten er bygget på resterne af Pompejus teater fra året 61 f.Kr, hvor Julius Cæsar eftersigende blev myrdet i år 44 f. Kr. Stadig ses rester af det gamle teater i restaurantens murværk. Det er et særdeles godt og velrenommeret romersk køkken og med atmosfæren der emmer af historie er der en fantastisk ramme for nytårsmiddagen.

Vi skal nyde en "menu bella figura" der er et studie i romersk madlavning. Første ret er husets antipasti som varierer efter årstid og udbud på markedet men forvent delikatesser så som friturestegte squashblomster med ostefyld, paté, oliven og meget mere. De næste retter byder på svampe, trøfler, oksekød med rødvinssauce akkompogneret med en romersk specialitet, carciofo romana, artiskok på romersk maner. Der er naturligvis også både dessert og kaffe efterfølgende, og til middagen er der også inkluderet mineral vand og ½ flaske vin pr person. Efter middagen går vi gennem Roms gader tilbage til vores hotel hvor vi skåler nytåret ind på hotellets tagterrasse med et glas prosecco og er vidne til fyrværkeriet fra første parket med udsigt til byens tage, kupler og monumenter. 

Dag 4: Fridag til egne oplevelser (M)

Dagen er til fri disposition til at udforske byen og rejselederen kommer gerne med gode forslag der imødekommer dine behov.

Dag 5: Hjemrejse (M)

Det er blevet tid til at tage afsked med Rom, vi har et meget tidligt morgenfly og turen går atter mod Danmark med ankomst om formiddagen.

 

Hoteller

Overnatning Dag 1 - 5

Hotel Pace Helvezia
***+
MIDT I DET HISTORISKE ROM! Pace Helvezia er et charmerende ældre romersk hotel fra 1900-tallet med i alt 77 traditionelt indrettede værelser. Her findes også nogle pæne og hygge ....