Hoi An Central Boutique Hotel
Under vores ophold i Hoi An, skal vi bo på det centralt beliggende 4 stjernede Hoi An Central Boutique hotel, som ligger i nærheden af restauranter, UNESCO’s seværdigheder og kanaler som render ud i det Sydkinesiske Hav.
Hotellets 108 værelser er indrettet i et elegant design og tilbyder moderne faciliteter som gratis wi-fi, LCD TV, minibar, værdiboks og elkedel. Alle værelser har eget badeværelse med brusebad og badekar samt hårtørrer. Derudover har alle dobbeltværelser privat balkon, enten med udsigt over poolområdet eller til byen.
Hotellet tilbyder en række af faciliteter og aktiviteter til sine gæster, såsom udendørs pool, sauna, bar og loungeområde, souvenirbutik, fitnesscenter samt cykeludlejning. I hotellets spaafdeling kan du booke en traditionel vietnamesisk massage eller en thai massage.
Vi gør opmærksom på at det kan være, at vi på denne rejse bytter hotellet ud med et andet hotel af samme standard.