Dag 1: Afrejse
Dag 2: Hanoi og velkomstmiddag (A)
Ankomst til Hanoi lufthavn, hvor vi møder vores lokale guide og derefter kører direkte til hotellet.
Efter indtjekningen er der mulighed for at pakke ud og komme til hægterne efter flyrejsen. Derefter går turen ud i Hanois travle gader i åben minibil, blandt andet gennem den gamle bydel, hvor den vietnamesiske hverdag folder sig ud.
Den første dag slutter med en fælles middag på en lokal restaurant.
Dag 3: Hanoi, Ho Chi Minhs mausoleum og én-søjlepagoden (M)
Efter en god nats søvn er det tid til for alvor at udforske Vietnams hovedstad Hanoi. Det er Vietnams næststørste by efter Ho Chi Minh City. Først går turen til byens største attraktion - Ho Chi Minh-mausoleet.
Ho Chi Minh blev født Nguyen Ai Quoc og var Nordvietnams leder frem sin død i 1969. Han grundlagde desuden det vietnamesiske kommunistparti, som i dag stadig dominerer Vietnams et-partis styreform. Ho Chi Minhs eget ønske var at blive kremeret efter sin død, men regeringen havde andre planer. De ønskede at ære ham og balsamerede derfor hans krop og lagde ham i det berømte mausoleum, som stod færdigt i 1973. Mausoleet er opført i marmor og granit med 79 symbolske træer foran - lige så mange træer som Ho Chi Minhs 79 år.

Billede: Ho Chi Minhs mægtige mausoleum.
Efter historien om Ho Chi Minh går turen videre til Hanois berømte buddhistiske tempel og én-søjle pagoden, samt til Vietnams første universitet, Litteraturtemplet, som har rødder tilbage til år 1070. I Litteraturtemplet blev de højeste embedsmænd bl.a. undervist i konfucianisme; en statsideologi opkaldt efter den berømte kinesiske filosof og embedsmand Konfutse.
Eftermiddagen og aftenen er fri til egne oplevelser. Rejselederen giver gerne gode råd og tips i henhold til dine ønsker.
Dag 4: Tam Coc, Hoa Lu og ankomst til Ninh Binh (M,F,A)
Vi tager afsked med Hanoi og tager til Tam Coc Caves (de tre grotter). Et utrolig smukt landskab, som er kendt for sine massive kalkstensklipper, der står i flot kontrast til de berømte grønne rismarker. Området bliver også kaldt Dry Halong Bay. Vi går om bord på små robåde, som roligt sejler os gennem grotterne og forbi klipperne.

Billede: Området som bliver kaldt "Dry Halong Bay".
Senere fortsætter vi til den antikke by Hoa Lu, som i 900-tallet tjente som hovedstad. Her går vi på opdagelse i to templer fra 1600-tallet, det ene fra Dinh- og det andet fra Le Dynastiet. Undervejs spiser vi frokost på en lokal restaurant.
.jpg)
Billede: Tempel i Hoa Lu.
Om eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Ninh Binh, hvor vi spiser middag sammen.
Dag 5: Halong Bugten (M,F,A)
I dag er et højdepunkt på programmet. Den mægtige bugt Halong Bugten er på UNESCO's verdensarvsliste og betragtes som et af de smukkeste naturlandskaber i verden. Efter morgenmaden kører bussen os nordpå til bugten, som består af mere end 3000 kalkstens-øer, laguner, grotter og koralrev. Her tager naturens skønhed pusten fra de fleste.
Vi går ombord på vores flydende hotel, en såkaldt junke(et tremastet kinesisk fartøj), hvor kahytterne er indrettet med eget bad og toilet. Personalet står klar til at byde dig velkommen med en velsmagende frokost, og senere er eftermiddagen til egen disposition. Der er f.eks. mulighed for at sidde på dækket og nyde den smukke udsigt over bugten. (Skibet kan have andre gæster med end Kulturrejser Europas).
Om aftenen nyder vi sammen middagen ombord på båden.
.jpg)
Billede: Den smukke Halong Bugt.
Dag 6: Halong Bugten og Hoi An (M,F,A)
At vågne op mens tågen stadig hænger over den spejlblanke Halong Bugt er ubeskriveligt. Her på vandet begynder dagen langsomt, mens det kan føles som om, at verden står stille. Tag f.eks. din kaffe med op på øverste dæk og nyd det smukke scenarie.
.jpg)
Billede: Udsigten fra båden i Halong Bugten.
Efter morgenmaden går vi i land og forlader Halong Bugten. Vi sætter kurs mod lufthavnen i Hanoi, hvorfra vi flyver til Da Nang, hvorfra vi skal køre til Vietnams hyggeligste by; Hoi An . Undervejs spiser vi frokost på en lokal vietnamesisk restaurant.
Efter indtjekningen på hotellet i Hoi An spiser vi middag sammen.

Billede: Aftentur i Hoi An.
Dag 7: Byrundtur i Hoi An og ved Den Japanske Bro (M)
Dagen begynder med en byrundtur i Hoi An, som er Vietnams ældste by. Hoi An var et vigtigt stop på Silkevejen, og byen er stadig en travl handelsby. Her kan du bl.a. opleve, hvordan de lokale avler silkeorme, som producerer silke.
Undervejs passerer vi det farverige marked, traditionelle huse og Hoi Ans mest kendte seværdighed: Den Japanske Bro. Broen blev solidt bygget af japanerne i 1593 og står den dag i dag.
.jpg)
Billede: Den Japanske Bro i Hoi An.
Eftermiddagen og aftenen er på egen hånd og rejselederen står klar med gode råd til at nyde den hyggelige by. Gå eventuelt på opdagelse langs kanalen i centrum, hvor de charmerende gaderne oplyses af farverige lanterner og de mange små restaranter byder på fiskeretter og friske foråsruller.
Dag 8: Tid til afslapning i Hoi An (M)
Erfaringen viser os, at vores gæster gerne vil have en dag til afslapning og egne oplevelser, og det giver mening - og særligt i dejlige Hoi An. Der er derfor lagt op til en dag med afslapning ved poolen, eller egne eventyr i den hyggelige by.
Dag 9: Bus til Hue via Hai Van-passet og Lang Co beach, besøg på Tu Duc-mausoleum (M,F,A)
Efter morgenmaden er skal vi fortsætte vores rejse til den kejserlige by Hue. Vi kører først mod Da Nang via bjergkæden Annamitisk og det smukke Hai Van-pas. Historisk set har passet været en vigtig passage mellem nord og syd og er kendt som en af verdens smukkeste kystveje. Efterfølgende går turen forbi den lange sandstrand Lang Co Beach, også døbt China Beach af amerikanske krigsveteraner. Det var nemlig her, at amerikanske soldater fra nærliggende baser tog til, når de skulle have en pause fra Vietnamkrigen. Vi lader batterierne op og spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi ankommer til Hue.
Efter indtjekning på hotellet skal vi udforske nogle af Hues mest besøgte pladser, herunder mausoleet med den tidligere kejser Tu Doc. Området, der er opdelt i et tempel og en gravplads, tog tre år at opføre og er beskyttet af en stor mur. Der er mere end 50 pavilloner og templer, som tilsammen udgør Vietnams største gravplads. Utroligt nok er Tu Docs krop ikke begravet i mausoleet. Historien fortæller, at 200 arbejdere blev bedt om at begrave kejseren et hemmeligt sted, og efter de havde gjort det, blev de alle halshugget. På den måde tog de hemmeligheden med sig i graven.
.jpg)
Billede: Tu Docs mausoleum.
Efter dagens interessante udflugt spiser fælles middag.
Dag 10: Thuey Bieu, Huong-floden, Citadellet (M,F)
I dag skal du tæt på lokalbefolkningen, når vi på cykler, besøger landsbyen Thuey Bieu. En oplevelse, hvor du kommer helt tæt på både naturen og den ægte vietnamesiske kultur. Her findes hjem, som igennem århundreder har huset flere generationer. Her har man gjort sig umage med det smukke træværk og med haverne, der er anlagt efter Feng Shui-principperne. Vi besøger steder fra Nguyen-dynastiet, blandt andet Ho Quyen, hvor dueller mellem tigre og elefanter foregik frem til 1904. Et besøg på en kirkegård, hvor kongens loyale elefanter er begravet, bliver det også til.
Senere krydser vi floden Huong, også kendt som parfumefloden. Her møder du en vietnamesisk familie, der introducerer dig for lokalt kunsthåndværk og den lokale frugt. Her bliver du sat i arbejde og skal hjælpe med at lave den frokost, som vi senere skal indtage.
.jpg)
Billede: Smukt dekorede både i Huong-floden.
Efter frokosten fortsætter vi mod en af byens store attraktioner, Citadellet. Her regerede Nguyen-dynastiet mellem 1802 og 1945, hvor det ophørte, da kejseren abdicerede i 1945. For landets 13 kejsere var Citadellet det administrative centrum, og det er blandt andet inspireret af den forbudte by i Beijing. Efter 1945 blev bygningerne i Hue betragtet som værende politisk ukorrekte af det kommunistiske styre. Men først i 1993 blev landsbyen beskyttet af UNESCO. Under Tet-offensiven - et vendepunkt i Vietnamkrigen - brugte Ho Chi Minh området som administrationsbygninger.
Middagen i aften er på egen hånd.

Billede: Skønne vietnamesiske forårsruller.
Dag 11: Hoi An - Ho Chi Minh City (M)
Morgenen er på egen hånd, hvorefter vi siger farvel til Hoi An og fortsætter mod lufthavnen i Da Nang. Her flyver vi om eftermiddagen endnu længere sydpå til Ho Chi Minh City - Vietnams største by.
Ved ankomsten tjekker vi ind på hotellet, og aftenen er på egen hånd.
Dag 12: Cu Chi-tunnellerne og krigsmuseet i Ho Chi Minh City (M,F)
Dagen begynder ved de berømte Cu Chi-tunneller, der ligger 70 km sydvest for Ho Chi Minh City. Her udgravede Viet Cong et 238 km langt tunnelsystem i vulkansk jord, som effektivt blev brugt under Vietnamkrigen. Nede i tunnellerne var der blandt andet hospitaler, beboelse og våbendepot. Har du lyst til at komme ned i tunnellerne, er det muligt, da nogle udvalgte indgange er blevet udvidet, så man kan kravle ned i dem.
Det område, hvor tunnellerne er placeret, blev sønderbombet under krigen og den gift, der blev smidt over området, påvirker stadig jorden. Af samme årsag er det sparsomt med grønne omgivelser.
.jpg)
Billede: Cu Chi-tunnellerne, der blev brugt under Vietnamkrigen.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant, før vi vender tilbage til Ho Chi Minh City. Efter en kort pause i bussen på vej tilbage, er det tid til et spændende besøg på krigsmuseet. Vi gør også et fotostop ved Notre Dame-katedralen og det smukke posthus.

Billede: Genforeningspladsen i Ho Chi Minh City.
Middagen er på egen hånd, og der er et hav af muligheder i forskellige prisklasser. Vælg det vietnamesiske gadekøkken, en restaurant med tagterrasse eller noget helt tredje. Rejselederen deler gerne ud af gode tips.
Dag 13: Mekongdeltaet og Ho Chi Minh City (M,F)
Der er flere oplevelser i vente, og i dag er det på høje tid at besøge et af verdens frodigste områder, Mekongdeltaet. Vi kører sydpå til det store delta, som er en vigtig del af landets store risproduktion. Vietnam, som er et gammel landbrugsland, er en af verdens største eksportører af ris. Her dyrkes ikke kun ris, men også mange andre afgrøder dominerer det landskab, som vi skal beundre fra små både, der sejler os rundt i kanalerne. Her kan vi, ligesom de lokale, handle varer mellem bådene og forsøge at indkapsle så mange dufte, farver og minder som muligt.

Billede: Risproduktion i Mekongdeltaet.
Efter en hel dag i Mekongdeltaet tager vi tilbage til Ho Chi Minh City, hvor aftenen er på egen hånd.
Dag 14: Ho Chi Minh City og hjemrejse (M,A)
Så er det blevet tid til den sidste dag i smukke Vietnam. Vi tjekker ud fra hotellet og lader vores bagage stå i et indrettet bagagerum på hotellet, mens du har mulighed for at udforske Ho Chi Minh City en sidste gang på egen hånd.

Billede: Ho Chi Minh Citys skyline.
Vi samles om eftermiddagen til en tidlig fælles afskedsmiddag, inden vi tager til lufthavnen.
Dag 15: Ankomst
Vi ankommer i dag til Danmark efter en dejlig ferie, hvor bagagen er fyldt med vietnamesiske oplevelser.