Skip to main content

Andalusien med All Inclusive

Salobreña med den gamle borg
Smalle gader i Salobreña og Costa Tropical
Alhambra paladset og Sierra Nevada i baggrunden
Frigiliana, spansk tapas og rødvin
Stranden i Almuñécar og avocadoer
Frigilianas hyggelige gader og udsigt til Motril
Alhambra paladset
Hyggelig stemning i Alpujarras
Salobreña i skumringen
Pris fra:
5.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Spaniens tropiske kyst - Ferie med alt inkluderet

Omgivet af avocadotræer og sukkerrørsmarker, beliggende på en klippe, finder du den maleriske by, Salobreña. Det er her, kun en times kørsel øst for Málaga, på Costa Tropical, at den spanske by er placeret. Med sine lange strande og behagelige temperaturer, er den ideel at besøge hele året rundt. Derudover kan du glæde dig til fire udflugter rundt i Granadaprovinsen, hvor du bl.a. besøger Alhambra, et skinketørreri og et romdestilleri. Rejsen er for dig, der søger oplevelser med tid til afslapning på hotellet og en smuk udsigt over Middelhavet.

Derfor skal du rejse med os til Salobreña:

  • Smukt beliggende hotel
  • All inclusive med fri bar
  • Besøg på skinketørreri og romdestilleri
  • Udflugt til Alhambra
  • Erfaren dansktalende rejseleder

Costa Tropical

Costa Tropical ligger i Granadaprovinsen, som historisk set har spillet en vigtig rolle under opløsningen af det mauriske styre i 1492. Derfor er Alhambra naturligvis en del af programmet såvel som en tur til Alpujarras og borgen i Salobreña.

Salobreña

Byen er beliggende ud til Middelhavet og med sine lange strande og behagelige temperaturer er byen ideel at besøge hele året rundt. Sukkerrør og tropiske frugter, som dyrkes til lands, og fisk og skaldyr, som hentes til vands, får mundvandet til at løbe når det hele forenes på de lokale restauranters spiseborde. Den gamle bydel emmer af historie og andalusisk stemning og byens mauriske borg samt Rosario-kirken er byens varetegn og et yndet lokalt turistmål. 

Rom og skinke - vådt og tørt til ganen

Vi skal besøge et skinketøreri i Alpujarra-bjergene samt et romdestilleri i Motril. Side om side hænger de lufttørrede skinker i de højt beliggende tørrerier i Alpujarras, med de sneklædte Sierra Nevada-bjerge i horisonten. Ved kysten, som er kendt for sin produktion af rom, skal du besøge et romdestilleri i Granadaprovinsens næststørste by, Motril.

Kort dagsprogram for Andalusien med All inclusive:

Dag 1: Ankomst til Málaga og kørsel til Salobreña(A)
Dag 2: Gåtur til Salobreña, besøg på borg og tapastur. (M,F,A)
Dag 3: Heldagsudflugt til Alpujarras, skinketørreri og lokal frokost(M,F,A)
Dag 4: Fridag eller ekstra udflugt til Frigiliana og drybstenshulerne i Nerja(M,F,A)
Dag 5: Heldagsudflugt til Alhambra og tapasfrokost i Granada(M,F,A)
Dag 6: Halvdagsudflugt til Motril med besøg på romdestilleri (M,F,A)
Dag 7: Fridag eller ekstra udflugt til Almuñecar (M,F,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad   F= Frokost  A= Aftensmad

NB! Vi gør opmærksom på, at forskellige lokale forhold, kan gøre det nødvendigt at ændre på program rækkefølgen.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Malaga - Hotel Salobreña(A)

Ankomst til Málaga lufthavn og transfer til hotellet nær Salobreña. Hotellet er smukt beliggende på en klippe med udsigt til byen og Middelhavet. Fra restauranten såvel som fra poolområdet, omgivet af have og terrasse, er der panoramaudsigt over Middelhavet.

Dag 2: Salobreña (M,F,A)

Efter morgenmaden tager vi vandreskoene på og går langs kysten til Salobreña by. På den ca. fire kilometers tur, i varieret terræn, nyder vi naturen og ser bl.a. nærmere på flora og fauna. Det tropiske klima på denne kyststrækning beriger tur med varierende udsigter, og du møder alt fra store kaktusser til overdådige bourgonvillaer. Vel fremme i Salobreña går turen til tops i den gamle bydel, hvor vi besøger den gamle mauriske fæstning. Herfra er der en smuk udsigt over byen. Dagens frokost byder på tapas i byens smalle gyder med de flotte hvidkalkede huse. Efter en smagsrig oplevelse, og lidt tid på egen hånd, arrangerer rejselederen taxa tilbage til hotellet.  


Billede: Salobreña

Dag 3: Alpujarras (M, F, A)

I dag kører vi ind i landet og op i bjergområdet Las Alpujarras, der er en del af Sierra Nevada og Den Iberiske Halvøs højeste bjergkæde. Vi passerer stejle kløfter, dybe dale, frodige bakker og rislende vandløb, inden vi kommer igennem et par af Andalusiens mere ukendte, men absolut idylliske, hvide landsbyer; Pueblos Blancos. Vi gør stop i et par af landsbyerne for at mærke stemningen, den friske luft og se de traditionelle vævede tæpper samt byernes særprægede arkitektur. Vi besøger et typisk skinketørreri, hvor tusindvis af de berømte jamón serrano-skinker hænger og modner. Her hører vi om processen og får en smagsprøve med et glas vin, inden vi kører til Finca los Llanos og spiser en traditionel spansk frokost.


Billede: Las Alpujarras - traditionelle vævede tæpper og skinketørreri

Dag 4: Fridag eller udflugt til Frigiliana og Drypstenshulerne i Nerja(M,F,A)

I dag er det muligt at slappe af på hotellet eller tage med på halvdagsudflugt til et par af Solkystens gemte skatte.

Tager du med på tur, lægger vi ud med en tur under jorden i Cuevas de Nerja, som drypstenshulerne i Maro hedder på spansk. Her skal vi besøge de selvsamme huler, som i tusinder af år har ligget næsten uforstyrrede hen, under jorden. Det var fem unge drenge, som ved et tilfælde opdagede hulerne i 1959, da de fulgte efter en flok flagermus. Hulerne er nu et af de mest besøgte monumenter i Spanien. Hvis du ikke er til drypstenshuler med mange trapper under jorden, kan det anbefales at gå i caféen og nyde en kop friskpresset appelsinjuice og nyde udsigten over Maro og Middelhavet.


Billede: Drypstenshulerne, samt den hvide by Frigiliana

Efter vores besøg i drypstenshulerne kører vi lidt ind i landet og op i den lille hvide bjergby Frigiliana, som er yderst betagende. I Frigiliana skal du opleve byens brostensbelagte, smalle og stejle gader og de smukt blomsterudsmykkede hvidkalkede huse. Brostenene er en del af byens udsmykning i sig selv, men også de kakkelbeklædte gavle rundt om i gaderne fortæller små legender og historier fra byens lokalbefolknings små kampe mod maurerne i en by, som har både kristne, muslimske samt jødiske traditioner og historie.

Efter en halvdagsudflugt med billedskønne oplevelser, kører vi tilbage til hotellet, så du kan nå dagens inkluderede frokost på hotellet.

Dag 5: Granada og Alhambra(M,F,A)

Dagens udflugt går til Granada, som er hovedstad i provinsen af samme navn. Byen er smukt beliggende ved foden af bjergkæden Sierra Nevada, hvis snedækkede bjergtoppe vi kan skimte fra Granadas charmerende gader. Granada er også den by, der bærer størst præg af det mauriske herredømme på Den Iberiske Halvø. Granada var maurernes hovedstad og den by, der senest blev generobret af de kristne styrker i 1492.


Billede: Magiske Alhambra i Granada.

Vores fornemmeste opgave på denne tur er at lade fantasien føre os tilbage til den tid, hvor maurerne dominerede området. Det skal vi bl.a. gøre på en guidet rundvisning på Alhambra, der betragtes som et af verdens smukkeste paladser. Folk fra hele verden valfarter til Granada for at opleve det prægtige bygningværk, som er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Rundvisningen bringer os desuden til maurerpaladsets tilhørende haveanlæg Generalife, som tydeligt bærer præg af den mauriske storhedstid.

Efter rundvisningen i Alhambra er det blevet tid til at gå ned i Granadas historiske centrum, hvor der er planlagt en lille tapastur som frokost indslag. Tapas er den eneste rigtige måde at indtage sin frokost på i Andalusien - ikke mindst i Granada. Efter frokost vil der være tid på egen hånd i Granada, inden turen går tilbage til kysten.

Dag 6:  Motril og rom destelleri(M, F, A)

Spanske drinks er meget mere end sangria, sherry og gin og tonic. Derfor er det blevet tid til at se, hvordan sukkerrør forvandles til gyldne rom-dråber. Motrils historie og traditioner har dybe rødder i sukkerrør, landbrug og fiskeri. På vej til Motril kan du også se, at arkitekturen bærer præg heraf, når der f.eks. midt i landskabet og beboelser stikker høje skorstene i vejret. Ron Palido er et velkendt mærke på hylderne på disse kanter, og vi skal på denne halvdagsudflugt blandt andet besøge fabrikken Ron Montero som er verdenskendt for deres rom. Det er ikke for ingenting, at området er blevet kaldet for "Det lille Cuba". I over 50 år har familieforetagendet produceret rom, og du får et indblik i familiens og rommens historie, som går endnu længere tilbage.

Inden du møder duften af sukker og rom, begynder vi dog dagen med et besøg på Motrils ugentlige marked. Her mødes de lokale og provianterer friske varer til familiemiddage, og du får dermed også et indblik i sæsonens udvalg af frugt og grønt. 


Billede: Motril og rom

Dagens udflugt er halvdags, og der er inkluderet frokost på hotellet efter hjemkomst. Eftermiddagen er til fri disposition.

Dag 7: Fridag eller udflugt til Almuñecar(M,F,A)

I dag er det muligt at slappe af på hotellet eller tage med på halvdagsudflugt til en af de mere kendte byer på Costa Tropical.

I Almuñécar er der mulighed for en byvandring med rejselederen. Denne fiskerlandsby har formået at bevare sin charme i den gamle bydels smalle og stejle gader, hvor kun få køretøjer har adgang. Du kommer bl.a. forbi den botaniske have, den arabiske borg, San Miguel, og det historiske centrum. Her er der altid liv på de mange fortovscaféer. Efter byvandringen er der tid til oplevelser på egen hånd, og vi kan bl.a. anbefale en slendretur langs byens strandpromenade, som går i hver sin retning fra den kendetegnende klippe, som går ud i havet. 


Billede: Almuñécar

Når tiden er inde til den inkluderede frokost på hotellet på denne dag, går turen tilbage til Salobreña. Resten af dagen er til fri disposition.    

Dag 8: Hjemrejsedag (M)

Det er blevet tid til at tage afsked med Costa Tropical. Turen går tilbage til lufthavnen i Málaga, hvorfra vi flyver hjem til Danmark efter en god kombination af en afslappende og oplevelsesrig rejse.

Kort

Rejsen Salobreña - Costa Tropical

Praktisk information

Praktiske oplysninger vedr. måltider, udflugter og vandring:

All Inclusive begrebet dækker på denne rejser over morgenmad, frokost* og aftensmad samt fri bar på hotellet fra kl. 11-23.
Morgenmad og aftensmad indtages i hotellets restaurantbuffet hvor frokost også kan indtages de dage hvor Tapas/Frokost ikke er inkluderet i dagens udflugtsprogram. Vælger man at bliv på hotellet på en inkluderet udflugtsdag, er der således ikke frokost buffet inkluderet, men der kan for egen regning købes snack eller let anretning i hotellets bar.  
På ankomst og afrejsedage afhænger det af ankomsttidspunktet og afgangstidspunktet, hvorvidt henholdsvis aftensmaden, morgenmad er inkluderet.

Den indlagte vandretur til Salobreña på ca. 3-5 kilometer er af moderat til middel i sværhedsgrad. Der kræves almindelig god fysisk form og den sidste del er i stejlt terræn. Vi vandrer i varierende terræn, hvor noget terræn er kuperet og stejlt, andet er fladere, og har det regnet, kan det være glat, så godt fodtøj anbefales. Vi vandre på grus stier og astfalt veje, og undervejs nyder vi naturen og ser nærmere på flora og fauna. Vi går til Salobreña og til tops i den gamle bydel, på vej nedad igen er der mulighed for stops ved de udvalgte tapas beværtninger, og turen hjem til hotellet igen, foregår i taxaer som rejselederen arrangere. Er man ikke i fysisk form til vandringen til Salobreña vil det være muligt, med taxi for egen regning, at tilstøde gruppen i Salobreña, efter aftale med rejselederen.

Alhambra besøget indebære en godt 2 timers vandring rundt på Alhambra, her forekommer en del trappetrin og højdeforskelle. Grundet den store atraktion som Alhambra er, og de strikse regler samt stramninger omkring besøgsantal, kan vi ikke garantere entré til selve Nazaré paladset, men vi besøger så meget af Alhambra og de tilhørende haver som muligt på den guidede rundvisning.

Tilkøbsudflugt til Frigiliana og Nerja, hvor vi besøger drypstenshulerne, kræver en god fysisk trappeform. Der er muligt at deltage på udflugten uden at besøge hulerne, og istedet nyde en stund i cafeen, men vi kan desværre ikke yde reduktion i udflugtsprisen.

Rejselederen vil orientere nærmere om de praktiske detaljer for de enkelte udflugter.

Medbring:

• Gode sko, vandresko.
• Praktisk tøj 
• Badetøj
• En god bog
 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
31/1 - 7/2Se flytider KøbenhavnAndalusien med All Inclusive5.995,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
7/2 - 14/2Se flytider AalborgAndalusien med All Inclusive - fra Aalborg7.795,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
14/2 - 21/2Se flytider KøbenhavnAndalusien med All Inclusive6.295,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
21/2 - 28/2Se flytider AalborgAndalusien med All Inclusive - fra Aalborg6.495,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
28/2 - 7/3Se flytider KøbenhavnAndalusien med All Inclusive6.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

• Fly København/Aalborg - Malaga t/r inkl. skatter og afgifter
• Syv nt. på 3* Hotel Salobreña 
• Fire udflugter (Salobreña, Granada, Alpujarras, Motril)
• All inclusive med fri bar fra kl. 11-23
• Transport og udflugter iflg. program
• Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

• Tillæg for Superior værelse med balkon og havudsigt kr. 195 pr. person
• Tillæg for Club værelse med balkon, havudsigt og a/c kr. 495 pr. person
• Enkeltværelses tillæg fra kr. 1.195 (dobbeltværelse med balkon til eget brug)
• Tilkøbsudflugt til Frigiliana og drypstenshulerne i Nerja kr. 310
• Tilkøbsudflugt til Almuñecar kr. 195
• Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
• Forsikringer

Hotel