Skip to main content

Blomstrende forårskrydstogt i Holland og Belgien

Pris fra:
8.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Blomstrende forårskrydstogt i Holland og Belgien - 8 dage

Du har nu muligheden for at sejle med, når vi i det blomstrende forår er klar til at stige ombord på dette otte dages flodkrydstogt. 

Derfor skal du rejse med os på flodkrydstogt:

  • Inkluderer besøg i Keukenhof tulipanhave
  • Direkte fly
  • 4* flodkrydstogtskib
  • Helpension ombord
  • Tid til fordybelse og afslapning
  • Dansktalende rejseleder

Amsterdam, Keukenhof tulipanhave og Bruxelles

Vi sejler fra den hollandske hovedstad, Amsterdam, via landets vandveje til Belgien og retur igen. Undervejs inkluderer vi et besøg til den velkendte tulipanhave Keukenhof, der kun er åben for gæster i 1½ måned hvert år. Herudover er der ved køb af vores udflugtspakke mulighed for at følge med vores danske rejseleder på tre spændende udflugter i land; nemlig byrundtur i den charmerende kanalby Amsterdam, og storbystemning i den belgiske hovedstad Bruxelles og herudover også i Gent, hvor der venter os en hyggelig byrundtur og middelalderstemning.

Ovenstående er ikke de eneste anløbsbyer vi kan glæde os til at opleve på vores rejse. Vi anløber også den moderne hollandske by Rotterdam, den flamske by Antwerpen og i en af Hollands ældste byer, hyggelige Dordrecht.

Flodkrydstogtskibet MS Crucevita

Vi indlogerer os på vores firstjernede skib MS Crucevita, hvor komfort og afslappende omgivelser kendetegner det moderne og lækre skib. I rejsens pris er inkluderet helpension, som serveres i skibets nydelige restaurant, og skibets øvrige gode faciliteter tæller soldæk, bibliotek, og sauna. Kahytterne er moderne og rummelige med udsigt til vandet, og mod tillæg kan man vælge at bo i skibets promenade kahytter med franske altaner.

Kort dagsprogram for det blomstrende forårskrydstogt:

Dag 1: Ankomst Amsterdam, udflugt til Keukenhof tulipanhave samt indkvartering på skib (A)
Dag 2: Mulighed for byrundtur i Amsterdam (M,F,A)
Dag 3: Rotterdam (M,F,A)
Dag 4: Gent og mulighed for byrundtur (M,F,A)
Dag 5: Bruxelles og mulighed for byrundtur (M,F,A)
Dag 6: Antwerpen (M,F,A)
Dag 7: Dordrecht og Amsterdam (M,F,A)
Dag 8: Hjemrejse fra Amsterdam (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

*Programmets tidsangivelser og havneanløb er med forbehold for ændringer.

Information omkring tid på egen hånd og måltider

På anløbsdage, uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transportudgift ikke inkluderet - og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte program. De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor der er helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning med mindre andet fremgår af dagsprogrammet. Vi gør opmærksom på, at skibet ikke tillader kørestol ombord.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Amsterdam, Keukenhof tulipanhavn samt indkvartering på skib (A)

Efter ankomst til den hollandske hovedstad, begiver vi os i dag ud på en farverig udflugt, når vi skal besøge verdens måske flotteste forårshave; Keukenhof tulipanhave. Keukenhof, der kun har åben i 1½ måned om året, slår benene væk under de fleste. Den imponerer med over seks millioner løgblomster, der er på vej i fuld flor og over 800 forskellige tulipan-varianter. Vi går en tur i haven og nyder de smukke omgivelser.


Billede: Keukenhof tulipanhave

Efter besøget kører vi til MS Crucevita, der skal sejle os rundt i Holland og Belgien de næste otte dage. Ved ankomst til skibet, bydes vi velkommen af skibets personale og herefter er vi klar til at gå til bords og nyde en skøn middag i hinandens selskab. Efter middagen er resten af aftenen til egne oplevelser, og der er mulighed for at blive på skibet eller tage ud og opleve Amsterdam ”by night”.

Dag 2: Mulighed for byrundtur i Amsterdam(M,F,A)

Afsejling kl. 23:00
Dagen i dag tilbringes i Amsterdam og har du tilkøbt udflugtspakken, tager vi, sammen med vores rejseleder, på en byvandring i Amsterdam. Turen går bl.a. forbi den historiske plads "Dam", der huser det tidligere kongelige palads fra det 13. århundrede, og hvor den 22 meter høje statue, der mindes de faldne soldater under Anden Verdenskrig, står. Vi går også forbi byens velkendte blomstermarked, der domineres af Hollands nationalblomst tulipanen. Vi er tilbage ved skibet omkring frokosttid og herefter er resten af dagen til egne oplevelser i Amsterdam, inden vi om aftenen er klar til at sejle mod hollandske Rotterdam.

Dag 3: Rotterdam, tid på egen hånd (M,F,A) 

Ankomst kl. 06:00. Afsejling kl. 20:00
Vi ankommer i dag til den moderne hollandske by Rotterdam, og efter morgenmaden er vi klar til at gå i land og udforske byen i eget tempo. Byen byder på spændende nymoderne arkitektur, og det kan anbefales at gå en tur forbi det indendørs madmarked, se den ikoniske 150 meter høje ”De Rotterdam”-bygning og den smukke Erasmus-bro også kaldet ”Svanen” eller de gule kube-huse tegnet af den hollandske arkitekt Piet Blom. Frokost og middag serveres ombord på vores skib og ved aftenstid er vi klar til at sejle videre på vores færd mod Belgien.

Dag 4: Gent, mulighed for byrundtur (M,F,A)

Ankomst kl. 09:30 - afsejling kl. 21:00
Vi skal i dag i land i belgiske Gent og har du købt udflugtspakken, tager vi på en byvandring. I den historiske bymidte går vi forbi katedraler, middelalderbygninger, smukke flodkanaler og det hyggelige byliv. Efter byrundturen er der god tid til at udforske byen på egen hånd. Det kan anbefales at tage op til byens imponerende middelalderborg Gravensteen fra 1180. Ud over at have haft sit virke som fæstning i 1100-tallet, så har det også fungeret som fængsel i 1400-tallet. I dag fungerer det som museum.


Billede: Middelalderborgen Gravensteen.

Dag 5: Bruxelles, mulighed for byrundtur (M,F,A)

Ankomst kl. 09:00. Afsejling kl. 20:00
Vi ankommer i dag til vores andet hovedstadsbesøg på denne rejse. Udflugtspakken byder på en byrundtur i bus og til fods. Bruxelles, der også fungerer som NATO’s hovedkvarter og huser Europa-parlamentet, byder på den store brostensbelagte UNESCO-fredede plads Grand Place, hvor vi blandt andet finder byens rådhus. Vi skal ude fra se Saint-Michael-katedralen fra 1100-tallet, der imponerer med sin gotiske byggestil. Vi kører også forbi det 102 meter høje Atomium, og så passerer vi den kinesiske pavillon, der står side om side med det betagende japanske tårn. Vi skal naturligvis ikke snydes for at betragte Europa-Parlamentet og retsbygningen udefra. Efter byrundturen kører vi tilbage til skibet, og da vi sejler sent på aftenen, er der mulighed for at tage ind til byen igen på egen hånd.

Dag 6: Antwerpen, tid på egen hånd (M,F,A)

Ankomst kl. 03:00. Afsejling kl. 19:00
Det belgiske by, der hører til den flamske del af landet, har eksisteret siden romertiden. Trods tidens plyndringer og krige er byen fortsat en af Europas store handelsbyer og så er den blandt andet kendt for sit store diamantdistrikt.
Dagen er til egne oplevelser i byen, og vi kan anbefale at slå et smut forbi et af verdens måske smukkeste hovedbanegårde fra 1905. Banegården imponerer med kupler, glaspartier og ornamenter og har med rette fået kaldenavnet ”Jernbanekatedralen”. Det kan også være at turen skal gå forbi Belgiens højeste katedral Vor Frue, der stod færdig i 1521, og som gør indtryk med sit høje spir på 123 meter. Det er også værd at gå forbi Steen-slottet fra det 11. århundrede, eller måske frister det at besøge en af de lokale chokoladebutikker for at smage på de velkendte og velsmagende belgiske chokolader eller vafler. Mulighederne i byen er mange, og frokosten serveres som vanligt på skibet, og ellers er der god tid til at opleve byen, inden vi om aftenen igen stævner ud mod flere spændende oplevelser.


Billede: Antwerpens smukke monumenter.

Dag 7: Dordrecht og Amsterdam, tid på egen hånd (M,F,A)

Ankomst kl. 04:00. Afsejling kl. 13:00
Vi er i dag tilbage i hollandske omgivelser og efter morgenmaden er vi klar til at opleve et af landets ældste byer Dordrecht. Byen dateres tilbage til år 1220 og spillede i 1200- og 1300-tallet en vigtig rolle i områdets eksport af vin og træ. Byen er i dag placeret på en ø og afgrænses af fem forskellige floder. Vi har formiddagen på egen hånd i byen, inden vi omkring frokosttid er klar til at sejle videre til byen hvor vi startede. Sen aften ankommer vi igen til Amsterdam.

Dag 8: Hjemrejse fra Amsterdam (M)

Efter morgenmaden bliver vi hentet i bus og kører mod lufthavnen for at returnere mod Danmark efter en forhåbentlig oplevelsesrig rejse.

Kort

Vejret

Hold dig ajour omkring vejret på din rejse

Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk
 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
27/3 - 3/4Se flytider KøbenhavnBlomstrende forårskrydstogt i Holland og Belgien - 8 dage8.995,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
3/4 - 10/4Se flytider KøbenhavnBlomstrende forårskrydstogt i Holland og Belgien - 8 dage9.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København - Amsterdam t/r
  • Syv nætter på MS Crucevita i delt standardkahyt på main deck
  • Udflugt til Keukenhof tulipanhave
  • Helpension ombord på skibet i følge program
  • Transport ifølge program
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Tilkøb/tillæg med afrejse d. 27/3:

  • Kahyt på Main deck til en person, kr. 3.995
  • Kahyt på Promenade dæk til to personer, kr. 1.995 pr. person
  • Kahyt på Promenade dæk til 1 person, kr. 4.995
  • Udflugtspakke med oplevelser i Amsterdam, Bruxelles og Gent. Pris per person: kr. 895

Tilkøb/tillæg med afrejse d. 3/4:

  • Kahyt på Main deck til en person, kr. 4.995
  • Kahyt på Promenade dæk til to personer, kr. 1.995 pr. person
  • Kahyt på Promenade dæk til 1 person, kr. 6.795
  • Udflugtspakke med oplevelser i Amsterdam, Bruxelles og Gent. Pris per person: kr. 895

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Kahyttillæg og udflugtspakke
  • Eventuelle ekstra arrangementer ud over programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge til personalet ombord på skibet, beregn ca. 50 euro i alt
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel