Vesuvs arkæologiske skygge

Pompeji med Vesuv i baggrunden
By ved Amalfikysten
Pompeji ruinerne i Syditalien
Atrani på Amalfikysten i Syditalien
Amfiteater i Pompeji på Amalfikysten
Den smukke Amalfikyst
Ruinerne i Pompeji
Pæstum
Hotel Aequa på Amalfikysten

ROMERSKE RUINBYER OG RYGENDE VULKANER

Amalfikystens baghave er et fantastisk arkæologisk - og geologisk - skatkammer. Og på denne rejse er det vulkanen Vesuv, der er det centrale omdrejningspunkt. For uden det berømte udbrud (i år 79 e.Kr.) ville vi - her godt 2.000 år efter - ikke kunne gå i romernes fodspor, besøge deres huse og følge deres hverdag i Solfatara, Pompeji, Herculaneum og Cumae.

Den verdensberømte romerske ruinby Pompeji er naturligvis en af rejsens hovedattraktioner, men vi besøger også Herculaneum, og den stort set ukendte kejservilla Oplontis, som blev bygget til kejser Neros anden hustru Poppea. Det arkæologiske museum i Napoli, som rummer de mange uvurderlige kunstskatte, er et must, lige som de tre græske templer i Pæstum står højt på ønskelisten hos mange. Der bliver mulighed for at besøge dem i forbindelse med en tur langs den billedskønne Amalfikyst, hvor vi naturligvis stopper i den gamle italienske sørepublik.

Undervejs udforsker vi også ”De brændende marker” og går tur i det udslukte krater i Solfatara, hvor alt syder og bobler. Amfiteatret i Pozzuoli med de velbevarede kældre under selve arenaen gør indtryk på alle, og områdets første græske koloni Cuma med Sibyllens grotte tager pusten fra de fleste.

Opholdet er på det skønne, familieejede Hotel Aequa. Her bliver vi betragtet som en del af familien, og fra den store terrasse kan man nyde den imponerende udsigt mod Napoli og vulkanen Vesuv. I sommerperioden er den dejlige have et stort trækplaster lige som den store swimmingpool, der dog lukker i slutningen af september.

Denne opdagelsesrejse i antikkens fodspor er intet mindre end en oplevelse for livet, og foregår som sædvanlig i selskab med arkæolog Karina Mitens.

Udflugterne foregår ofte i kuperet eller ujævnt terræn, så for at få det fulde udbytte af denne rejse, er det en fordel at være rimelig godt gående.

Kort dagsprogram:

Dag 1: Ankomst til Vico Equense (A)
Dag 2: Solfatara, Pozzuoli og Cumae (M)
Dag 3: Pompeji med tog og god tid på egen hånd (M)
Dag 4: Ekstra udflugt til Amalfikysten og de græske templer i Pæstum (M)
Dag 5: Herculanum og vulkanen Vesuv (M)
Dag 6: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 7: Napoli med Nationalmuseet og Villa Oplontis (M, A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad A = Middag

NB! Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme. Det endelige dagsprogram vil blive oplyst ved ankomst til destinationen.

Pris fra:
8.495,-
Dage:8
Bestil rejse »

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Vico Equense (A)

Efter ankomst kører vi til Vico Equense, hvor vi indkvarteres på det hyggelige familieejede Hotel Aequa. Vico Equense er en lille lokal by ved Sorrento-halvøens begyndelse, som ligger på et højt klippeplateau med udsigt ud over hele den hesteskoformede Napoli-golf. Fra hotellets terrasse er der en imponerende udsigt til vulkanen Vesuv.

Middag på hotellet.

Dag 2: Solfatara, Pozzuoli og Cuma (M)

De brændende marker, eller Campi Flegrei, er navnet på det spændende område vest for Napoli, som skal udforskes den første dag på vores arkæologiske rejse. Det var herfra Plinius den ældre drog ud på det frådende hav for at redde en god bekendt, da Vesuv gik i udbrud i år 79 e.Kr. Og det var hans nevø Plinius den yngre der efterfølgende gav os en direkte øjenvidne-skildring om det frygtelige vulkanudbrud.
Grækerne kaldte området for de brændende marker pga. den vulkanske aktivitet og vores første stop bliver det store næsten udslukte krater i Solfatara. Det syder og bobler omkring os, mens en af de lokale guider indvier os i den spændende historie, og med hemmelige tricks og avispapir får dampen til at vælte ud af undergrunden.

Solfatara
Billede: Solfatara

Vi holder frokostpause i det smukke grønne område, inden vi fortsætter mod Italiens tredje største amfiteater i Pozzuoli. Her føres vi ind i den frygtindgydende verden som udspillede sig i de gamle arenaer. Det kan være svært at forstå romernes fascination af de mange blodige kampe med vilde dyr, som var specialiteten netop her, men vi kan end dog beundre de meget velbevarede gange med de mange dyrebure under arenaen.
På vej mod Cuma, som var grækernes første koloni i Syditalien, passerer vi vulkan-søen Avernus. Byens historie går helt tilbage til det 8. årh. f. Kr. og ifølge overleveringen var det her, at Aeneas, der var flygtet fra det brændende Troja, søgte råd og vejledning hos Sibyllen i hendes grotte.
Vi går også op på byens akropolis og ser resterne af Jupiter templet, hvorfra der er en smuk udsigt mod de to øer i Napoligolfen Ischia og og den noget mindre Procida.

Dag 3: UDFLUGT TIL Pompeji (M)

I dag skal vi prøve det lille lokale tog ”Circumvesuviana”, der fører os direkte til Pompeji, den antikke romerske by, hvis liv blev forseglet for altid ved Vesuvs udbrud i år 79. e.Kr. Byen blev dækket af op til ni meter pimpsten og aske, hvorefter den sov tornerosesøvn indtil ungravningerne begyndte i midten af 1700-tallet.

Pompeji
Billede: Pompeji

I Pompeji får vi et fantastisk indblik i det romerske liv, som det foregik i det første århundrede e.Kr. Vi tilbringer formiddagen sammen med en inspirerende lokalguide, som fortæller os om byens historie, og viser os de mest interessante bygningsværker. Pompeji dækker et meget stort areal, og derfor rækker formiddagen ikke til et komplet besøg. For de der har brug for mere tid til at udforske byen, bliver der tid på egen hånd i løbet af eftermiddagen. Det vil være muligt at blive i Pompeji indtil lukketid, og de mest udholdende kan uden problemer tage toget tilbage på egen hånd.

Dag 4: Ekstra udflugt til Amalfikysten og de græske templer i Pæstum (M)

Når man befinder sig i Amalfikystens baghave, er det naturligvis oplagt at besøge denne skønne kyststrækning, som regnes for at være en af de smukkeste i verden. Fra Vico Equense kører vi ad kystvejen mod Sorrento, hvor vi kører over bjergene og kommer ud på den modsatte side af den sorrentinske halvø. Vi passerer byen Positano på vores vej mod Amalfi, hvor der bliver tid til at besøge den imponerende domkirke, og gå en tur i byens hyggelige gader. Omkring frokosttid fortsætter turen langs kysten mod Salerno og den gamle græske by Pæstum.

Amalfi set fra havet
Billede: Positano med den flotte domkirke

Vi kører gennem de gamle sump- og malariaområder syd for Salerno, frem til selve Pæstum, hvor vi mødes med vores lokalguide, som står for dagens interessante omvisning. Mange danskere har taget turen før os, bl.a. H.C. Andersen og flere af de berømte guldaldermalere i midten af 1800-tallet. Takket være dem, har mange allerede kunnet beundre de imponerende græske templer på de danske kunstmuseer, og fornemme den fred og ro som herskede i området for knapt 200 år siden. Ikke meget har ændret sig siden da, bortset fra, at vi naturligvis ikke er de eneste turister på stedet. Men fred, ro, skøn natur og tid til fordybelse, ja det er der stadig. For de, der har lyst, er der også mulighed for at besøge museet, hvor man bl.a. kan beundre den helt enestående ”Dykkerens grav”, som er fundet i området.

Dag 5: Herculanum og vulkanen Vesuv (M)

I dag besøger vi den romerske ruinby Herculanum, som størrelsesmæssigt er noget mindre end Pompeji. Byen blev ødelagt på en helt anden måde, selv om det var det samme vukanudbrud. Herculanum blev nemlig ramt af store brændende mudderbølger, der kom rullende ned af Vesuvs skråninger, og da det størknede, blev det lige så hårdt som cement. Både dette, samt det faktum, at der rent faktisk ligger en nutidsby oven på den antikke, har vanskeliggjort udgravningsarbejdet, og indtil videre er det kun en mindre del af byen, som er udgravet. Her finder vi dog de smukkeste villaer, idet byen, som lå ved vandet, tiltrak rige romere, som herfra kunne nyde udsigten til den skønne blå Napolibugt.


Billede: Ruinbyen Herculanum med Vusuv i baggrunden

I Herculanum fornemmer vi også, hvor tæt Vesuv egentlig lå, og denne oplevelse bliver yderligere forstærket, når vi om eftermiddagen kører op på vulkanen, hvorfra vi kan nyde det imponerende syn ud over den hestesko-formede bugt med øerne: Ischia, Procia og Capri. Der bliver mulighed for at gå helt op til det store krater, hvilket tager ca. ½ time hver vej.

Dag 6: Fridag til egne oplevelser (M)

Det er blevet tid til en velfortjent fridag, hvor der bl.a. vil være mulighed for at hygge sig på hotellet med en god bog oven på de foregående dages mange indtryk. Alternativt er der naturligvis masser af muligheder for at tage på nye eventyr på egen hånd, og her vil det være oplagt at køre med lokaltoget til den dejlige by Sorrento eller at tage båden til den smukke ø Capri, som byder på mange spændende arkæologiske oplevelser.

Dag 7: Napoli m. Nationalmuseet og Villa Oplontis (M,A)

De mange fund fra Pompeji og Herculaneum befinder sig idag på det arkæologiske museum i Napoli, og det er da også der, at vi slutter den arkæologiske del af turen med de fantastiske vægmalerier, mosaikker og statuer der engang prydede husene, haverne og torvepladserne i de to antikke romerske byer. Vi skal også på en busrundtur i Napoli’s gader, se de berømte pladser, promenaden med det lille berømte St. Lucia fiskeleje og de gamle borganlæg. Det var her i Napoli, at H.C. Andersen skrev i sin dagbog: Her danser det hele ....

Her mødte han en helt anden og anderledes kultur, og det gør vi også i det moderne Napoli. På turen tilbage stopper vi ved den sidste af perlerne på denne rejse, den stort set ukendte kejservilla Oplontis, som tilhørte kejser Neros anden hustru Popea.

Middag på hotellet.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Tiden er kommet til, at vi skal forlade vores ”nye familie” i Vico Equense efter en uge fuld af spændende oplevelser og masser af lokalkolorit.


M=morgenmad A=middag


NB! Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme. Det endelige dagsprogram vil blive oplyst ved ankomst til destinationen.

Kort

Rejsen Vesuvs arkæologiske skygge


Kort over rejsen Arkæologiske perler i Amalfikystens baghave

Afgange og priser

    Begræns søgning:
Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
13/5 - 20/5 København
Se flytider
Vesuvs arkæologiske skygge - 8 dage
8.995,- Bestil »
29/8 - 5/9 København
Se flytider
Vesuvs arkæologiske skygge - 8 dage
8.995,- Bestil »
17/10 - 24/10 København
Se flytider
Vesuvs arkæologiske skygge - 8 dage
8.495,- Bestil »

Information

På denne rejse er deltagerantallet maksimalt 34 personer.
Den ekstra udflugt til Amalfikysten og Pæstum gennemføres ved min. 15 deltagere.

Prisen inkluderer:

• Fly København-Napoli t/r 
• Syv nt. på Hotel Aequa 3*, Vico Equense
• Morgenmad og to middage
• Transport iflg. program
• Dansktalende rejseleder
• Udflugt til Solfatara, Pozzuoli og Cumae
• Udflugt til Pompeji
• Udflugt til Herculaneum og vulkanen Vesuv
• Udflugt til Napoli med Nationalmuseet og Villa Oplontis

Prisen inkluderer ikke:

• Dobbeltværelse til 1 person kr. 1.945
• Udflugt Amalfikysten og de græske templer i Pæstum kr. 345 (bestilles sammen med rejsen)
• Forsikringer
• Enkelte entréer - se forneden
• Byskat i Vico Equense ca. 7 euro (2014-priser), betales direkte på hotellet i kontanter
• Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
 

Entréer (ca. priser):

Pr. 1/7 2014 vil man i Italien ikke længere som EU-borger opnå rabat på entré på offentlige muséer/seværdigheder i Italien ved det fyldte 65. år som det hidtil var tilfældet.

Vi har inkluderet et Campania Arte Card (værdi 35 euro pr. person) i rejsen pris. Med dette kort kommer man gratis ind på en række seværdigheder, og der er besparelser på en lang række entre priser.

• Solfatara 6 euro for grupper over 15 personer
• Cuma og Pozzuoli - entré inkluderet med Arte card
• Pompeji - entré inkluderet med Arte card
• Pæstum - entré inkluderet med Arte card
• Herculaneum - éntre inkluderet med Arte card
• Nationalmuseet i Napoli - entré inkluderet med Arte card
• Villa Oplontis 5,50 euro - man opnår 50% rabat med fremvisning af Arte card

Hoteller

Overnatning Dag 1 - 8

Hotel Aequa
***
Hotel Aequa er et hyggeligt familieejet hotel, som ligger i centrum af byen Vico Equense. Fra hotellets terrasse er der en enestående udsigt til vulkanen Vesuv og Napolibugten. Hotellet ligger i ....