Haverejse i Sydengland MED CHELSEA FLOWER SHOW
Velkommen til denne unikke haverejse til Sydengland, som står højt på ønskelisten hos mange blomster- og haveentusiaster med hang til engelsk historie.
Glæd dig til et nøje sammensat ugeprogram i farverige og duftende engelske haver tilsat besøg i fine historiske huse og slotte, et drys af britisk landsbyidyl og ikke mindst; en dag på haveudstillingen over dem alle; Chelsea Flower Show.
Derfor skal du rejse med os på haverejsen til Sydengland:
- Udflugt og entré til 12 haver og fire historiske huse og slotte
- En hel dag på haveudstillingen "Chelsea Flower Show”
- Havehistoriker Ole Fournais er rejseleder på hele turen
- Fuldt dagsprogram og for dig der vil opleve mest muligt
Chelsea Flower Show i London
England er havelandet over dem alle og har en lang og ærekær tradition for, hvert år i maj, at afholde den prestigefyldte, overdådige og store haveudstilling: Chelsea Flower Show. Denne rejse giver dig mulighed for at nyde en hel dag på verdens mest kendte haveudstilling, hvor førende havearkitekter har knoklet i månedsvis for at vise overdådige haver, nye blomstersorter og spændende havetilbehør. Udstillingen ligger midt i London, og har gjort det siden 1912. Glæd dig også til de fristende salgsstande og til at opleve englændernes tradition for at gå til ”shows” - iklædt store damehatte, flotte jakkesæt og elegante spadserestokke.
Elegant engelsk haveidyl
De enestående haver i det sydlige England som vi besøger - alle med overvældende blomstermængder og harmoniske farvespil - er særligt håndplukkede til denne tur. Det milde klima i Sydengland, hvor det sjældent bliver rigtigt varmt og ej heller rigtigt koldt, byder nemlig på ideelle forhold for dyrkning af overdådige blomster, planter og træer - heraf mange hentet fra eksotiske egne af det tidligere britiske imperium. Vi hører om den britiske (have)historie, og folkene bag, og oplever haverne, som de fremstår i dag. På netop denne rejse, er der optimal chance for at se roser, kamelia, og azalea i fuldt flor.
Historiske huse med billedeskønne haver
Romantiske og idylliske Losely House and Park i Surrey byder på stemning fra det gamle England med elegant indretning og en fantastisk have, som blandt andet benyttes som filmkulisse. Penshurst Place and Gardens og Hever Castle sætter spor tilbage til tudor-tidens Henrik den 8. - og har imponerende plantesamlinger, mens Dixter Gardens er anlagt af ”havemanden” over dem alle; Christopher Lloyd.
Haven ved Windsor Castle
Den engelsk adel, den royale familie og andre velhavende familiedynastier har, om nogen, sat sit præg på de engelske haver. De er blevet inspireret på rejser og haft jordbesiddelser og økonomi til at skabe de vidunderlige haver. Ved Windsor Castle, besøger du Savill Gardens, kendt for den smukke rhododendronhave.
RHS Wisley Garden
Som prikken over i'et skal vi også runde The Royal Horticultural Society's Garden, nærmere betegnet; Det Kongelige Engelske Haveselskabs signaturhave, som har alt hvad (have-) hjertet begærer af spændende haverum, buegange, drivhuse, blomsterbede, køkkenhaver og ikke mindst en skøn butik, som helt sikkert inspirerer.
Rejseleder og havehistoriker Ole Fournais
Rejseleder på turen er Ole Fournais, som har stor og kyndig erfaring i have- og kulturrejser. Fagligt har Ole Fournais beskæftiget sig med blandt andet foredrag og undervisning i kulturhistoriske haver og har, både i privat og fagligt regi, rejst over det meste af verden. Ole Fournais er også en flittig skribent, når det kommer til have-relaterede artikler og har stor indsigt og interesse i britiske haver, kongerække og historie.
Alt i alt kan du glæde dig til en rejse med skønne dufte og farvespil samt masser af kultur og historier i det sydlige England og London.
Kort dagsprogram for haverejsen i Sydengland:
Dag 1: Ankomst til London. Dronningens have Savill Garden og RHS Wisley (A)
Dag 2: Hever Castle & Gardens og Penshurst Place & Gardens (M,A)
Dag 3: Great Dixter House and Gardens og Sissinghurst Castle Gardens (M,A)
Dag 4: Wakehurst og Sheffield Park (A,M)
Dag 5: West Dean Gardens og Losely Park (M)
Dag 6: Leonardlee Lakes & Garden og Borde Hill Gardens (M)
Dag 7: En hel dag på Chelsea Flower Show i London (M)
Dag 8: Hjemrejse (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.