Skip to main content

Første gang, jeg så Peterskirken i Rom

Første gang jeg så Peterskirken i Rom

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen i ”Min kærlighedserklæring til Firenze”, har jeg, så længe jeg kan mindes, elsket Italien. Jeg skrev også i indlægget, at min første store fascination af Italien var Peterskirken i Rom. Jeg mindes stadigvæk første gang, jeg så denne verdens største kirke, og oplevelsen står så klart, som var det i går, selvom der er gået et par årtier.

Grunden til, at jeg var så heldig at være i Rom, skyldes min mormor, og hvis man kender min familie, er det ikke så underligt, at jeg elsker at rejse til Italien. Mine morforældre rejste sammen med min mor og moster til Norditalien for første gang i 1957, og siden har støvlelandet været en foretrukken destination i vores familie. Min mormor og jeg har derfor altid delt glæden ved Italien, og denne min første rejse til Rom var en gave fra hende. Til trods for, at jeg i min forholdsvis unge alder inden turen til Rom havde rejst en del, havde jeg uden tvivl aldrig glædet mig så meget til en rejse som til denne. Jeg kan stadig mindes forventningens glæde, og den dag i dag er den stadig en af de rejser, som jeg har været mest spændt på.

Ankomst til Rom

Jeg tror, at det var første gang, at jeg skulle flyve fra Kastrup lufthavn, og jeg var så spændt, at jeg lokkede min mormor til, at vi lige så godt kunne overnatte i lufthavnen, da vi skulle af sted tidligt om morgenen. Ikke den bedste idé og en idé, som jeg kom til at fortryde senere på dagen, da jeg var meget træt, inden vi overhovedet ankom til Rom. Vi landede i Ciampino lufthavnen, og jeg mindes, at jeg sad med næsen presset godt ind mod bussens vindue for ikke at gå glip af noget som helst på turen ind mod byen. Min mormor havde bestilt et hotelværelse ved broen Ponte Sisto, så vi var midt i byen og tæt på alle seværdighederne. Efter den trættende nat og rejsen blev vi enige om at tage et hvil, inden vi skulle ud og se på byen, hvilket blev lidt længere end beregnet, så det blev sidst på eftermiddagen, inden vi kom af sted.

Gianicolo-højen og turen hen til Peterskirken

Min mormor foreslog, at vi skulle gå op på Gianicolo-højen, da hun fra tidligere besøg huskede, at der ville være en flot udsigt ud over byen. Vi besluttede os for, at det kun skulle være en lille tur, da vi var ved at være ret sultne. Det skal nævnes, at små ture for min mormor ikke er, hvad andre måske ville kalde en lille tur. Jeg mindes, at jeg var så opslugt af at gå og kigge på byen, at jeg ikke opdagede, at vi pludselig stod på toppen af højen. Som lovet var udsigten utrolig flot, og jeg fik endelig øje på kuplen på Peterskirken. Jeg husker, at den var lige så smuk, som jeg håbede på fra de billeder, jeg havde set. Fra toppen af højen så der ikke ud til at være særlig langt hen til den, min mormor sagde dog, at der ville være et stykke, men jeg overbeviste hende om, at det nok skulle gå. Det viste sig, at hun havde ret, og der var en del længere, end jeg troede, men derhen kom vi. Jeg mindes, at vi kom ind gennem højre side af kolonnaderne, som findes på hver side af Peterpladsen, og da jeg endelig så hele pladsen, var jeg ved at tabe både næse og mund. Pladsen var meget større, end jeg havde forestillet mig, og da jeg vendte mig mod kirken, var den enorm. Selvom det var ved at være blevet først på aftenen, var den stadig åben, så det endte med, at en lille gåtur blev til et besøg i kirken.

Besøget i kirken

Da jeg trådte gennem portene ind til kirken, blev jeg for alvor overvældet over kirkerummets enorme størrelse. Til trods for, at der var en del besøgende, gjorde størrelsen, at det ikke føltes som særlig mange. Højden på loftet var ikke som noget, jeg tidligere havde set, og kirkerummets længde føltes uendelig. Noget af det, som jeg havde set mest frem til, var at kigge op i kuplen, så jeg virkelig kunne fornemme dens størrelse. Jeg mindes, at jeg blev så overvældet over alle indtrykkene, at jeg var nødt til at sætte mig på en af kirkebænkene for at kunne tage det hele ind. Jeg erindrer, at jeg endte med at sidde der i en lille times tid, da min mormor flere gange kom og spurgte, om det ikke var på tide at komme videre, men jeg kunne simpelthen ikke løsrive mig fra stedet. Foruden bygningsværket i sig selv er nogle af de ting, som står klarest for mig, og som jeg i mine talrige besøg sidenhen altid vender tilbage til: at kigge op i kuplen og gang på gang forundres over dens størrelse, Michelangelos meget berømte marmorskulptur Pietà, som er i et kapel til højre, når du træder ind i kirken, og som forestiller Jomfru Maria og Jesus efter korsfæstelsen og den høje bronzebaldakin, som er placeret over højalteret midt under kuplen. Jeg fik endelig løsrevet mig fra kirken og pladsen, da sulten og trætheden begyndte at blive for meget.

Resten af ugen i Rom

Det føltes helt utroligt, at jeg allerede den første aften havde set Peterskirken, som var den, jeg havde glædet mig mest til, og det var næste dag svært at koncentrere sig om byens mange andre spændende seværdigheder. Men Rom har det med at få en til at blive opslugt af det, som man ser her og nu, så jeg fik selvfølgelig også set de fleste af byens andre seværdigheder såsom Trevi-fontænen, Vatikanmuseet, Coloseum og Carcallas Termer. Selvom Peterskirken var det største, var glæden ved at se alle disse spændende steder stor og alle mere end et besøg værd. I løbet af ugen mener jeg, at vi besøgte Peterskirken en eller to gange mere, og begge gange var jeg lige overvældet, men den første begejstring har jeg aldrig haft helt på samme måde siden. Besøget står stadig som en af de største oplevelser i mit liv og noget, som jeg aldrig vil glemme.

Fakta om Peterskirken

- verdens største kirke med en længde på 186,36 m..

- er opført over apostlens Peters grav, som stadig findes.

- Michelangelo var en årrække hovedarkitekt på kirken, og kuplen er om noget hans værk.

- d. 18. nov. 1626 blev kirken, som vi kender den i dag, indviet af paven Urban d. 8..

- centrum for den romersk –katolske kirke og dermed pavens hovedkirke.

- er ikke Roms domkirke, da dette er kirken San Giovanni i Laterano.

- fra gulvet og til kuplens top er der 119 m., og kuplens diameter er på 42,52 m.

- i kirken står en bronzestatue af apostlen Peter, som pilgrimme kysser under deres besøg.

- Bernini har stået for kirkerummets indvendige udsmykning og er ligeledes manden bag Peterspladsen.

- Peterspladsen er oval og har kolonnader på hver side med i alt 284 doriske søjler på næsten 20 m. hver.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt