Skip to main content

Østersøen rundt – et baltisk eventyr

Pris fra:
14.995,-
Dage:15
Bestil rejse

Busrejse Østersøen rundt – Et baltisk eventyr

Dette rejseeventyr rummer enestående oplevelser, når vi nyder turen gennem seks forskellige lande, der har Østersøen som synlig fællesnævner. Hver dag byder på nye landskaber, nye kyster og nye oplevelser. Blandt andet en af Polens smukkeste byer, Gdansk, som var central i fortællingen om Murens fald. Den lille russiske enklave Kaliningrad har store kontraster, og præget af så forskellige ting som storpolitik og rav-handel. De tre baltiske lande viser smukt deres UNESCO-seværdigheder frem – samtidig med vi kigger udenfor det polerede. Ikke at forglemme en af Skandinaviens smukkeste byer, Stockholm, som altid er et besøg værd. En mindeværdig rejse venter med seks lande, fire hovedstæder, gode hoteller samt en ualmindelig oplagt rejseleder. 

Derfor skal du køre med os på et baltisk eventyr:

  • Besøg 6 forskellige nabolandelande
  • 4 hovedstæder 
  • Oplev mytiske Kaliningrad
  • Oplevelser hver eneste dag – i godt selskab
  • Få de gode historier på landevejen
  • Komfortabel 4* bus

Kort dagsprogram for busrejsen:

Dag 1: København – Karlaskrona. Sejlads Karlskrona - Gdynia(A)
Dag 2: Ankomst Gdansk og guidet byrundtur gl. bydel(M,A)
Dag 3: Gdansk rundtur m. Oliwa slottet. Besøg i Sopot(M)
Dag 4: Kørsel til Kaliningrad. Rundvisning i Malbork slot(M,A)
Dag 5: Guidet byrundtur i Kaliningrad. Besøg på ravmuseet(M)
Dag 6: Kaliningrad – Vilnius. Byrundtur i Kaunas (M,A)
Dag 7: Vilnius guidet byrundtur i UNESCO byen (M)
Dag 8: Vilnius – Riga, Trakai slot. Korshøjen (M,A)
Dag 9: Riga byrundtur. Guidet tur UNESCO byen + Art nouveau (M,A)
Dag 10: Riga – Vihula. Byrundtur i Tartu (M,A)
Dag 11: Vihula-Tallinn. Guidet tur på Herregården Vihula + Estiske naturoplevelser (M,A)
Dag 12: Guidet byrundtur i UNESCO Middelalderbyen,Tallinn (M)
Dag 13: Tallinn – Stockholm. Besøg den nye og hippe bydel Telliskivi (M,A)
Dag 14: Ankomst til Stockholm. Byrundtur (M,A)
Dag 15: Stockholm – København (M)

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: København – Karlskrona. Sejlads Karlskrona - Gdynia (A)

Eventyret sættes i gang efter opsamlingen, når vi kører over broen til Sverige. Turen gennem de sydsvenske bliver en kørsel i gammel dansk historie. Vi når Karlskrona først på eftermiddagen, hvor vi får tid til at spise frokost, og gå en tur rundt i den vigtige svenske havneby med rejselederen. Karlskrona er på UNESCOs liste for verdenskulturarv, for den særlige måde byen er indrettet på som maritim fæstning. Byen blev grundlagt som en flådestation, og den dag i dag, har havet stadig den allerstørste betydning for byen – hvor færgefart, og en af den svenske flådes hovedkvarterer. Det fornægter sig heller ikke i bybillede, hvor ”Stortorget”, en af de største pladser i Nordeuropa, tidligere har været brugt til militærparader. 

                                                                                                                                                                                                                            Billede: Karlskrona

Efter besøget kører vi mod færgehavnen, og indlogerer os i vores kahytter. Aftensmaden får vi på færgen. Vi sejler om aftenen, og kan grundet årstiden stadig nyde den smukke udsejling i Blekinges skærgård inden vi går til ro.
 

Dag 2: Ankomst Gdansk og guidet byrundtur gl. bydel (M,A)

Efter at have spist morgenmad ombord på færgen ankommer vi til Gdynia, der er Polens vigtigste havneby. Herfra har vi kun omkring 20 km. til Gdansk, hvor vi starter dagen med at gå på opdagelse i den gamle Hansestad. Vi har en lokal ekspert med os på vores tur, hvor vi bl.a. ser den store centrale markedsplads, Dlugi Targ. Det er en af byens helt store attraktioner med sine gamle flot dekorerede bygninger, og hvor man virkelig mærker byens puls. På pladsen finder vi også et andet af byens store vartegn, Maria kirken, der er en af de største murstenskatedraler i verden. Der er meget af byens historie som handelscentrum, og hansestad, som samles her omkring pladsen, og ved den gamle havn, der ligger et par gader borte. Vi får et spændende indblik i historien, og et godt overblik over byen, så vi selv let kan udforske på egen hånd senere.   
Der bliver tid på egen hånd i den gamle bydel til frokost, og til at nyde stedets gode stemning.  

Efter udflugten tager vi på hotellet og indlogeret os. Aftensmaden får vi i hotellets restaurant. 

                                                                                                                                                                                                                              Billede: Aftensol i Gdansk

Dag 3: Gdansk rundtur m. Oliwa slottet. Besøg i Sopot (M)

Dagens udflugt fortsætter i Gdansk og omegn. Vi tager bl.a. forbi Solidaritets monumentet, rejst til minde om de døde under oprøret i det nordlige Polen i 1970, der ligger ved indgangen til det tidligere Lenin skibsværft. Monumentet så dagens lys i 1980, altså 10 år senere, samme år som den parti-uafhængige fagforening ”Solidarnosc” blev etableret samme sted. Her får vi historien om fagforeningen, der var medvirken til indførelse af demokrati i Polen i 1989, en nobelpris, og hvorledes Vatikanet også spillede en rolle.
Vi fortsætter til det smukke rokokoslot, Oliwa slottet, som har spillet en rolle i flere sammenhænge, og under flere herredømmer, siden det blev grundlagt i det 15. århunderede. 
Herefter skal vi nyde Østersøen i den hyggelige resortby Sopot, som ligger ca. midt imellem Gdansk og Gdynia. Her er klassiske og storladne strandhoteller, en skøn strandpromenade, og alt hvad der eller peger i retning af et sommerresort, på fine måde. Gå f.eks. en tur på Europas længste træmole, og nyd din frokost i en af byens mange restauranter.

                                                                                                                                                                                                                               Billede: Sopot og Oliwa slottet.

Vi er tilbage i Gdansk midt på eftermiddagen, og har resten af dagen og aftenen på egen hånd.  

Dag 4: Kørsel til Kaliningrad. Rundvisning i Malbork slot (M,A)

Når morgenmaden er indtaget, tager vi igen plads i bussen, og drager videre i den baltiske region på vej mod Kaliningrad og Rusland. Vi besøger Malbork slot, som stammer fra 13. hundrede tallet, som var sæde for den Teutoniske Orden, som var en militaristisk religiøs orden af tysk afstamning, der beskyttede de kristne i det baltiske område. De havde stor indflydelse på udbredelsen af både kristendommen, og tyske interesser i middelalderen i hele området omkring Østersøen. Slottet er et meget fint eksempel på periodens arkitektur, med voldgrave og tårne, og renoveret så man virkelig kan få et blik for, hvilken storhed, det engang repræsenterede. 

                                                                                                                                                                                                                             Billede: Marlbork slot.


Vi krydser grænsen til Rusland og til enklaven Kaliningrad Oblast, som ikke er landfast med andre russiske regioner. Som i den polske del af køreturen befinder vi os i et fladt landbrugsområde, der ikke som sådan får tiltrækker øjnene, men andet er værd at bemærke, og der er mange små dagligdags ting, der undervejs vil fortælle os, at vi er kommet til et andet land. 

Velankommet til Kaliningrad tager vi direkte på vores hotel, der ligger i et rekreativt område ned til Pregolya floden. Aftensmaden får vi på hotellet.

Dag 5: Guidet byrundtur i Kaliningrad. Besøg på ravmuseet (M)

Vi skal på en spændende guidet tur i Kaliningrad, og høre om byens meget omskiftelige tilværelse. Kaliningrad har omkring en halv mio. Indbyggere, af hvilke over 90 % er russere, og yderligere 8 % fra de tidligere sovjetrepublikker. Byen blev ødelagt i voldsomt omfang under anden verdenskrig, og var derefter under sovjetisk styre. Det har ikke gjort noget voldsomt positivt for arkitekturen, hvorfor den fremstår noget tilfældig og temmelig små-grå. Der er dog stadig perler med historie at gå efter, som vi får syn for. Flere af de gamle byporte står stadig og minder om byens tyske periode. Katedralen er et af byens vartegn fra det 14. århundrede – og er genopført efter sønderskydning under krigen. Byens måske mest prominente søn, den tyske filosof, Emanuel Kant, har sit mausoleum i det ene hjørne af kirken. Således endnu et vidnesbyrd om forskellige magters herredømme over forskellige områder af Østersøregionen.


Vi tager på besøg på rav-museet i Kaliningrad, som ud over masser af smukke og temmelig imponerende rav figurer, også fortæller noget om, hvad man lever af på disse kanter. Kaliningrad er om nogen, Rav-hovedstaden i verden, og historierne om hvordan man udvinder ravet vil nok overraske de fleste. Anslået 90 % af verdens rav kommer i disse år herfra. 
Efter udflugten har vi resten af dagen og aftenen på egen hånd, og det er værd at bevæge sig rundt i gadeplanet. Vi har blot kørt et par hundrede kilometer fra Gdansk, men kontrasterne er store, og næsten alt er anderledes. 

                                                                                                                                                                                                                         Billede: Rav i Kaliningrad.

Tip til aftensmaden: Find en traditionel lokal restaurant og kigge efter ”Königsberger Klopse”, som er opkaldt efter byen (det tyske navn). Retten har dannet skole for mange øvrige retter verden over, da den originale farsbolle stammer herfra, og som nu findes i alverden afskygninger. 
 

Dag 6: Kaliningrad – Vilnius. Byrundtur i Kaunas (M,A)

Vores tid i Rusland lakker mod enden, og vi skal køre mod Litauen, og hovedstaden Vilnius. Efter grænsen kører vi til den næststørste by i Litauen, Kaunas, der også var en af Hansestæderne, men anderles fra de fleste, er der ingen havneadgang i byen. Vi tager på en guidet rundtur i centrum, som fremstår rigtigt flot og hyggelig. Der bliver samtidig tid til at købe frokost og lidt tid på egen hånd inden vi kører den sidste strækning til hovedstaden, Vilnius, hvor vi har to overnatninger. Vi ankommer sidst på eftermiddagen til vores hotel hvor vi også spiser aftensmaden.  
Der er rig mulighed for at tage ud på egen hånd efter middagen, og se på den flotte by. Den gamle bydel ligger blot et kvarters gang fra hotellet, og der er både byens slot, floden, og en brutalistisk kæmpebygning fra kommunisttiden man kan kigge på undervejs. 

Dag 7: Vilnius guidet byrundtur i UNESCO byen (M)

Dagen byrundtur tager vi til fods, da vi er så tæt på centrum. Vores lokalguide vil følge os fra start til slut og berette om en by og et land, der har oplevet at være helt på toppen i Europas største land og til grumme tider i noget nær forglemmelse nogle hundrede år senere. Vi vil opleve, et slægtskab med det polske, vi har oplevet tidligere, men som altid er der forskelle der stikker ud. Efter selvstændigheden har det været vigtigt for landet at præsentere sig selv på bedst mulige vis, og man har derfor gjort rigtigt meget ud af renoveringen af den gamle bydel, der også er at finde på UNESCOs verdensarvsliste. Byen havde tidligere et stort jødisk samfund, der for 100 år siden udgjorde næsten halvdelen af indbyggerne mod i dag ca. en halv procent. Deres historie er rystende, og ukendt for mange, men giver et nyt perspektiv om krigen, fjender og venner.  
Efter udflugten er dagen fri til egne oplevelser, og til at dyrke egne interesser. Der er masser at tage fat på i Vilnius, der har alt hvad en storby skal have, men hvor alt bare foregår i et meget stille og roligt tempo.

                                                                                                                                                                                                                          Billede: Panoramabillede over Vilnius.

Dag 8: Vilnius – Riga, Trakai slot. Korshøjen (M,A)

Forude venter en dag i flot landligt natur på vejen mod Riga. Det bliver også til et par interessante men forskellige stop, og det første ligger blot 30 km fra Vilnius i et naturskønt område omgivet af skove og søer. Vi besøger Trakai slot placeret på en ø i en sø, forbundet til land med en træbro. Et imponerende syn, som blot i en anden størrelsesorden minder lidt om vores slotsbesøg i Polen. Trods sin beskedne størrelse har byen Trakai gennem tiden været en smeltedigel af kulturer, hvor russere, litauere, jøder, tatarer og polakker alle har levet side om side og opbygget byen – derfor også en noget anderledes arkitektur vi kan se her i landsbyen. 

                                                                                                                                                                                                                           Billede: Trakai slot.


Vi fortsætter mod Nord, laver et frokoststop i den lidt større provinsby, Siauliai, hvorefter vi besøger det specielle pilgrimssted Korshøjen, lige dele mystisk og charmerende, og i den grad interessant at se.  
Derefter tager vi direkte mod Letland, og vores rigtigt gode hotel i det centrale Riga for de næste to nætter. 
Vi går på en lokal restaurant sammen, og kan stille os til dommere over lettisk kogekunst. 

Dag 9: Riga byrundtur. Guidet tur UNESCO byen + Art nouveau (M)

Vi kigger også forbi noget af det, som Riga er mest kendt for; Art Nouveau-kvarteret. Her er en af de største og mest velholdte samling af art nouveau-bygninger i Europa. Kvarteret ligger ca. én km fra den gamle bydel i et charmerende og mondænt område - som udover mange restauranter også huser en del ambassader.  Herefter tid til frokost på egen hånd.
Eftermiddagen byder også på en udflugt, hvor vi virkelig kan nyde Østersøen, og nogle af de allerbedste badestrande. Jürmala er for letterne, hvad Hornbæk, Skagen og Løkken er for os danskere; Sommerhovedstæder, en sand naturoplevelse, og meget afslappende. Her er der tid til både strand og til at se på Art Nouveau bygninger – denne gang lavet i træ. 
Tilbage i Riga har vi aftenen på egen hånd. 

                                                                                                                                                                                                                                 Billede: Art Nouveau i Riga.

Dag 10: Riga – Vihula. Byrundtur i Tartu. (M,A)

Opholdet i Letland er ved at være slut, og vores Østersøfærd tager os Nordpå mod Estland. Naturen danner denne dag en anden scene end vi har været vant til. Ikke langt uden for Riga begynder store skovarealer at vise sig, og ikke så underligt, da halvdelen af Letland er dækket af skov. Efter grænsen bliver det hurtigt synligt, at vi er kommet til et nyt land igen. Alt vi ser bliver mere skandinavisk – og ser mere ud som noget vi er vant til hjemmefra. Dagens stop i Tartu, der er den næststørste by i Estland, giver os indblik i Estlands historie. Byen var tidligere hovedstad, og i dag betragtet som den kulturelle hovedstad i Estland. Byens mange påvirkninger udefra, særlig svensk og tysk, har gjort at kulturer har mødtes og udvekslet her. Det gamle universitet, der er et af Europas ældste, er også et tegn på en kulturel højborg. Vi tager på en guidet rundtur med en lokal ekspert, som vil forbinde prikkerne til en god fortælling. 
Herfra er der ca. 2 timers kørsel til dagens mål, Herregården i Vihula, hvor vi overnatter. Oprindeligt var herregården dansk, da den blev bygget for over 500 år siden. I dag igen på danske hænder, og et eksklusivt resort, hvor komfort, livsglæde mødes i naturlige omgivelser.

Dag 11: Vihula-Tallinn. Guidet tur på Herregården Vihula + Estiske naturoplevelser (M,A)

Efter morgenmaden får vi en guidet rundtur på Vihula, og hører om stedets danske forbindelser. Det bliver også til en snak om vodka-handel, og russisk besættelse, mens vi bevæger os rundt på det smukke gods. 
Vi tager afsked med Vihula, og kører mod Tallinn. Omkring på halvvejen ligger Nationalparken Lahemaa, som vi besøger og får nogle specielle naturoplevelser i. Naturen her er storslået, og helt speciel. 
Tallinn ligger forude, og vi har ca. 1 times kørsel dertil. Vi tager det roligt resten af dagen og får vores aftensmad på hotellet. 

                                                                                                                                                                                                       Billede: Herregården Vihula.

Dag 12: Guidet byrundtur i UNESCO Middelalderbyen Tallinn (M)

Tallinn er Estlands klart største by, hvor ca. en tredjedel af landets befolkning bor. Det er også den mest besøgte destination i landet, hvilket er ganske naturligt, for det er virkelig svært at finde en by, der er mere eventyragtig og hyggelig. Den UNESCO beskyttede gamle middelalderbydel er totalrenoveret og står kniv skarpt, som en scene fra et meget romantisk eventyr med brostensbelagte gader, og høje spir på tårne. Og så er der selvfølgelig alt det, der vedrører myten om Dannebrog, som er knyttet til den gamle bydel. Den historie og mange andre giver vi os i kast med på den guidede rundtur, der også indeholder russiske katedraler, og historien om et hotel med en hemmelig etage. 
Efter rundturen har vi resten af dagen på egen hånd. Det er ikke svært at få tiden til at gå i Tallinn, og der er masser af muligheder for at komme på nogle fantastiske museer, besøge smalle gårdhaver og gyder eller blot drikke kaffe og nyde det lokale leben. 

                                                                                                                                                                                                   Billede: Middelalderbyen Tallinn.

Dag 13: Tallinn – Stockholm. Besøg den nye og hippe bydel Telliskivi. (M,A)

Estland er blevet et meget moderne land i løbet af de få år, det har været selvstændigt. Det er derfor også interessant at se nogle af de helt nye og ret trendy steder, som Tallinn også kan fremvise. Nye bydele er opstået, hvor gammel industri blev nedlagt, og det mest interessante og lidt alternative sted er Telliskivi. Et område, der nu er indtaget af småvirksomheder, designere, IT- og markedsføringsfolk, og kunstnere har skabt noget helt nyt af noget meget gammelt. Der er en rigtig god historie bag, og det er et spændende område at begive sig rundt i. Man kan med fordel også spise sin frokost her i en af de mange restauranter eller caféer, og der er noget for enhver smag. 
Efter besøget i Telliskivi er det tid til at køre mod havnen, hvor vores færge sejler os til Stockholm sidst på eftermiddagen. Vi er i den lyse tid, så der bliver mange kyststrækninger og øer, vi kan nyde undervejs inden vi går til ro i vores kahytter. Aftensmaden får vi også ombord.

Dag 14: Ankomst til Stockholm. Byrundtur (M,A)

Efter en smuk indsejling gennem skærgården ankommer vi om morgenen til den svenske hovedstad. Byen ligger for vores fødder, og har rigtig meget at vise frem. Man skal dog altid unde sig et visit i Gamla Stan, der udover de charmerende skæve gule og pastelfarvede bygninger rummer masser af dramatisk historie, samt kongeslottet. Vi bevæger os rundt blandt de Stockholmske skatte dagen igennem inden vi indlogerer os på vores hotel, hvor vi spiser afskedsmiddag.   

                                                                                                                                                                                                                   Billede: Gamla stan i Stockholm.

Dag 15: Stockholm – København (M)

Rejsens sidste dag går gennem de svenske landskaber. Vi passerer både kæmpe skovområder, og kommer til de store svenske søer. Imellem disse betragter vi de svenske træhuse og hytter, der står i et idyllisk sommerskær mens vi med rolige omdrejninger på bussen nærmer os Danmark. Et eventyr, der har taget os rundt om Østersøen, er ved at være slut. Foruden de mange kulturelle oplevelser, spændende madoplevelse og gode fortællinger er vi tilført omkring 3000 km. på vejene i rigtigt godt selskab, hvor historierne skabes og fortælles. 
 

 

Kort

Busrejsen Østersøen rundt - et baltisk eventyr

Busrejsen gennem Europa til Kroatien

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse


Se den aktuelle vejrudsigti Stockholm, Tallinn, Skt. Petersborg og Helsinki fra dmi.dk.

Vejret Stockholm, Sverige

Se den aktuelle vejrudsigt i Tallinn her på dmi.dk

Vejret Tallinn, Estland

 

 

 

 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
26/6 - 10/7Se flytider BusØstersøen rundt - Et baltisk eventyr14.995,-Bestil

Prisen inkluderer:

  • 15 dages busrejse med 4-stjernet luksusbus
  • 2 overnatninger på færger - Karlskrona-Gdansk og Tallinn-Stockholm - i delt 2 pers. indvendig kahyt
  • 9 nætter på 4* hoteller i Gdansk, Kaliningrad, Riga, og Stockholm i delt dobbeltværelse
  • 2 nætter på 3* hotel i Vilnius i delt dobbeltværelse
  • 1 nat på 4*gammel dansk herregård i Vihula i delt dobbeltværelse
  • 14 x Morgenmad, 9 x Aftensmad
  • Udflugter og entréer ifølge program
  • Dansktalende rejseleder, engelsktalende lokalguider

Prisen inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg kr. 4.995
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. pers.

Hotel

Overnatning Dag 1 - 2

Stena Vision

Stena Vision

Overnatning Dag 13 - 14

VICTORIA I

VICTORIA I