Rundrejse i Andalusien
Andalusiens største seværdigheder på én rejse
Dette er rejsen for dig, som har interesse i den Iberiske halvøs spændende historie og navnlig denne, kulturelt, mest autentiske, del af Spanien. Du oplever det bedste af, hvad Andalusien byder på. - og dette i selskab med dansktalende rejseleder.
Pittoreske Ronda med sin enestående beliggenhed, bjergtager enhver. Storslåede Sevilla, Andalusiens hjerte og regionens kulturelle sjæl, emmer af liv og magi. La Mesquita, højdepuntet i det gamle Cordoba - en af de ældste kontinuerligt beboede byer i verden samt det imponerende og berømte maurerpalads Alhambra i byen Granada. Det bliver ikke større når vi taler om Spanien og landets historie. Naturen vi bevæger os igennem er ligeledes storslået og maden... Maden er andaluserens stolthed. Forkæl dig selv med tapasretter og vin hos de lokale i sidegaderne, fremfor "international mad" på hovedstrøgene, for det fuldender hele oplevelsen og gør opholdet og rejsen autentisk.
Derfor skal du med os på rundrejsen i Andalusien:
- Den store rundrejse, med de største seværdigheder i Andalusien
- Vi bor på gode tre- og firestjernede hoteller
- Vidende dansktalende rejseleder
- Rejsen er med ophold i Ronda, Sevilla, *Cordoba og Granada
- Besøg på Alhambra, Generalife og La Mezquita moskeen
- Ægte flamenco show
- Helt specielt på rejsen i april 2023, kan du opleve den store Sevilla festival La Feria de Sevilla.
*På efterårets rejser bor vi i hhv Granada, Sevilla og Ronda men besøger fortsat Cordoba
Ronda
Denne gamle bjergby, gjort verdensberømt af forfatteren Ernest Hemmingway, er delt på midten af Tajoflodens dybe kløft. Husene læner sige faretruende helt til kanten. Det er en spektakulær oplevelse, at krydse den smukke afgrund ad den berømte bro mellem byens to dele.
Sevilla
Sevilla er provinshovedstaden i Andalusien og den er fantastisk og meget autentisk. Storbyen gennemskæres af floden Guadalquivír, hvor du finder Spaniens eneste flodhavn.
Sevilla, [seví-sja] som de lokale udtaler hende, er flamencoens højborg. Og husk; Flamenco er ikke bare dans og musik! - Det er en livsstil, en livsfilosfi ja, en måde at tænke og leve på. Musikken er livet og livet er musikken.
OBS På afgangen i april 2023, oplever du den særlige Sevilla Festival, La Feria de Sevilla. Spanien, og navnligt Sevilla, har nogle af de bedste byfester i verden. Byen er på den anden ende og Sevillianerne iklæder sig traditionelle dragter (Flamenco-kjolerne som, for manges vedkommende, har været i familiens eje gennem generationer). Gå ikke glip af en fantastisk stemning af glæde (alegría), heste, optog, musik, dans, vin og spansk cherry.
Cordoba
Tidligt en meget vigtig romersk by og i middelalderen, central i den islamiske verden. Hovedseværdigheden er La Mezquita, en enorm Moské fra år 784. I 1236 blev moskeen til katolsk kirke og i det 17. århundrede indbyggede man et katolsk kirkeskib i hjertet af den store Moské - heldigvis bevaredes sidstnævnte.
Granada og Alhambra
I 800 år herskede Maurerne over den sydlige Iberiske halvø og Granada var højborgen i den sidste del af perioden. Paladset Alhambre er en af de fineste bygningsværker fra tiden.
Kort dagsprogram - forår 2023:
Dag 1: Ankomst til Malaga og bus til Granada
Dag 2: Byvandring i det gamle Granada (M)
Dag 3: Besøg på Alhambra* og kørsel til Córdoba (M)
Dag 4: Historisk byvandring i Cordoba med besøg i den berømte Moské (M)
Dag 5: Kørsel til Sevilla, med kaffestop i den romerske by Carmona (M)
Dag 6: Historisk byvandring Sevilla. Fællesmiddag og Flamenco-show (M,A)
Dag 7: Kørsel til Ronda og byvandring (M, A)
Dag 8: Transport til Malaga og hjemrejse (M)
*Dagen for besøget på Alhambre, afhænger af, hvornår vi tildeles tid/plads. Den endelige dagsplan oplyses i afrejsedokumenterne umiddelbart inden afrejsen fra Danmark.
Kort dagsprogram - efterår 2023:
Dag 1: Ankomst til Malaga og bus til Granada
Dag 2: Byvandring i Granada inkl. tapas (M)
Dag 3: Vandring i det historiske kvarter og besøg besøg på *Alhambrapaladset og haver (M)
Dag 4: Kørsel til Sevilla med ophold i Cordoba og besøg i Den gamle Moské (M)
Dag 5: Historisk byvandring Sevilla med besøg i Katedralen (M)
Dag 6: Dag til egne oplevelser, om aftenen fællesmiddag og Flamenco-show (M,A)
Dag 7: Kørsel til Ronda og byvandring (M, A)
Dag 8: Transport til Malaga og hjemrejse (M)
*Dagen for besøget på Alhambre, afhænger af, hvornår vi tildeles tid/plads. Den endelige dagsplan oplyses i afrejsedokumenterne umiddelbart inden afrejsen fra Danmark.
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
OBS Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.