Rundrejse i Nordportugal med Frantz Howitz

Pris fra:
13.995,-
Dage:10
Bestil rejse

Rundrejse til Portugal - for alle sanser

Rejs med når Frantz Howitz viser dig rundt i sit Portugal, hvor han deler ud af sin viden om Portugals spændende historie, prægtige borge, maleriske landskaber og imponerende bygningsværker. Du oplever alt fra storbyerne Porto og Lissabon samt hellige (og hyggelige) Braga, charmerende Guimarães, betagende Òbidos samt Portugals naturskat nationalparken Peneda-Gerês. Alt imens sanserne forføres af pragtfuld portvin, perlende vinho verde og fadoens smukke klang.

Derfor skal du rejse med os og Frantz til Portugal:

  • Oplevelsesrig rundrejse med fuldt program  

  • Store historiske seværdigheder deriblandt seks UNESCO-seværdigheder

  • Nationalparken Peneda-Gerês

  • Gode og centrale hoteller deriblandt i Lissabons historiske centrum 

  • Fado-oplevelser i Coimbra og Lissabon 

  • Erfaren rejseleder, Frantz Howitz

Porto og portvin

Prægtige Porto byder på en bytur i det historiske Unesco-fredede centrum ved Ribeira med rundvisning i det guldbelagte arabiske værelse på Palacio de Bolsa og besøg i et af de kendte portvinshuse inkl. smagning. 

Braga, Guimarães og Peneda-Gerês 

I Minho-regionen bor du i barokbyen Braga - med de mange kirker og pilgrimstrappen Bom Jesus de Monte med de 1000 trin. Vi oplever også det forhistoriske område ved Citania de Briterios. Guimarães er Portugals vugge og her går vi en tur i det velbevarede historiske centrum. Portugals grønne vin, vinho verde smager du på vingårdsbesøg. I Nationalparken Peneda-Gerês oplever du enestående bjerglandskaber, charmerende småbyer, vilde heste og kornmagasiner. 

Coimbra, Tomar og Òbidos  

Det centrale Portugal byder på tempelridderhistorie og klosterkirke i maleriske Tomar. I Coimbra oplever du det historiske centrum med et af Europas ældste universiteter og i Óbidos med rødder tilbage til middelalderen, går vi en tur i den charmerende muromkransende by.  

Lissabon 

Byrundtur i farverige Lissabon med de syv høje, stejle gader med knirkende gule sporvogne, duften af grillede sardiner, søfarerhistorie, prægtige pladser og fantastiske udsigter. Du får et indblik i Lissabons spændende historie og god tid på egen hånd. 

Fado  

Stemningsfulde aftener med dejlig mad og skøn musik med autentiske fado-oplevelser venter! Vi oplever fado sunget af mænd i Coimbra og den mere traditionel fado i et af Lissabons kendte fado-huse.

Rejseleder

Rejsen guides af Frantz Howitz der gennem en årrække har tilrettelagt og været vært for et væld af tv-kulturprogrammer - deriblandt mange rejseprogrammer om Portugal. Et land der har en helt særlig plads i hans hjerte.

Kort dagsprogram for rundrejse i Portugal:

Dag 1: Ankomst til Lissabon og til Tomar (A)
Dag 2: Klosterkirken i Tomar, vingårdsbesøg og til Braga (M,A)  
Dag 3: Guimarães (M,F)
Dag 4: Citania de Briteriros og Bom Jesus (M,F) 
Dag 5: Nationalparken Peneda-Gerês (M,F)  
Dag 6: Heldagstur til Porto med Børsen og portvinshus (M,A)
Dag 7: Coimbra og Fado-middag (M,A)
Dag 8: Òbidos, Belém og til Lissabon (M,A)
Dag 9 : Byvandring i Lissabon med kaffe og kage. Fado-middag (M,A)
Dag 10: Hjemrejse (M)


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. Alle rejsens elementer vil stadig indgå, selvom der evt. byttes rundt på programmet.

Dagsprogram

Dag 1: Fly til Lissabon. Tomar (A)

Velkommen til Portugal.  Vi sætter kursen mod nord og kører til Tomar, hvor vi indkvarteres på et hotel i centrum. Middag på restaurant i gåafstand fra vores hotel. 

Dag 2: Tomar, vingårdsbesøg og til Braga (M,A)

Maleriske Tomar - tempelriddernes by! Tomars historie kan føres tilbage til middelalderen, hvorfra mange fine bygningsværker stadig er velbevaret deriblandt Tempelriddernes kirke- og klosterkompleks; Convento de Cristo beliggende på en klippetop. Klosteret kom på UNESCOs verdensarvsliste tilbage i 1986. Vi oplever klosteret, Tomar by og synagogen (såfremt den har åben) under vores ophold i Tomar.  Entréer er ikke inkluderet og betales direkte.

Minho er Portugals nordligste provins, er kendt for sine smukke historiske byer, betagende landskaber og ikke mindst grønne vin, ”vinho verde”, som er en ung og let perlende vin. Hvor portvine kun må produceres i Douro-regionen, gælder det samme for vinho verde, som kun må produceres i Minho-regionen. Vi besøger et af de små vinhuse og får en rundvisning og smager vinen på vejen til Braga. 

Tomar, Convento de Cristo
Billede: Tomar, Convento de Cristo og vin.

De næste dage skal vi bo i Braga, som er en by med et skønt mix af nyt og gammelt. Vi går en tur i byen og oplever den smukke by med de prægtige bygninger. Indkvartering og middag på hotellet.

Dag 3: Guimarães (M,F)

Guimarães historiske UNESCO-bevarede centrum er både smukt og hyggeligt med maleriske pladser - omringet af nydelige gamle palæer med traditionelle træ-balkoner. Vi er på bytur i Portugals tidligste hovedstad, som betragtes som Portugals vugge. Det er her det nationen Portugal blev til. Det er muligt at opleve middelalderborgen og São Miguel-kappelet, hvor Portugals nyere historie begyndte med Portugals første konge, Alfonso Henriques. Entré betales direkte.  Vi spiser frokost i Guimarães på en lokal restaurant. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i Braga, hvor aftenen er på egen hånd. 


Billede: Guimarães.

Dag 4: Citania de Briteiros og Bom Jesus de Braga (M,F)

I dag besøger vi Nordportugals største arkæologiske område, Citania de Briteiros, der er - smukt beliggende med ruiner efter små, runde huse fra bronzealderen. Entré er inkluderet.  

Braga, Portugal
Billede: Braga, udsigt fra Bom Jesus de Monte.

Dag 5: Nationalparken Peneda-Gerês (M,F) 

 Glæd dig til en dag med mange oplevelser med i en af Portugals overdådige naturskatte. Det  autentiske Nordportugal. Her vender pittoreske landsbyer, vilde heste, granitklipper og betagende landskabet.  Her leves livet, som der er blevet i generationer i Portugals eneste officielle nationalpark, Peneda-Gerês, lige ved grænselandet til Spanien. Du får smuk og uberørt natur med bjerge, dale og søer, der betager ved første øjekast ligesom de hyggelige landsbyer som Soajo og Lindoso, hvor vi oplever en helt speciel byggestil med granithuse i to etager og kornmagasiner.  


Billede: Nationalparken Peneda-Gerês.

Dag 6: Porto, Palacio da Bolsa og portvin. (M,A)

Pragtfulde Porto, Portugals andenstørste by er beliggende ud til Atlanterhavskysten ved Douro-flodens udløb. Vi skal på bytur i området omkring floden og runder blandt andet banegården São Bento, hvis kakkel-udsmykning i forhallen er imponerende. Du kommer også til det historiske flodkvarter Ribeira (UNESCO) med de små skæve huse med flagrende vasketøj, stejle gader og gamle palæer. Fra Ribeira er der en fantastisk udsigt til et par af de kendte broer og portvinshusene. Her er meget charmerede, og de senere års byfornyelse har virkelig forskønnet området.


Historisk har og er Porto en vigtig handelsby, hvilket du blandt andet oplever i den tidligere børsbygning, Palacio da Bolsa (entré inkluderet). Her får du en rundvisning i det guld-udsmykkede arabiske værelse, som hensætter tankerne til et eventyr fra 1001’s nats eventyr. Eftermiddagen er fri til selv at gå på opdagelse i Porto. 

Porto og portvin er synonymt med hinanden. Intet besøg i ”oortvinens hovedstad” er komplet uden portvin og sidst på eftermiddagen besøger vi et af de kendte portvinshusene beliggende i Vila Nova de Gaia på den sydlige flodbred. Her ligger vinhusene som perler på en snor. Du får en rundvisning og smagning og indføres naturligvis i, hvordan portvinen produceres og lagers og hvorfor så mange portvinhuse har engelske navne. Tidlig middag på restaurant i Portos historiske flodkdvarter.

Nyd Porto og portvin
Billede: Porto og portvin.

Dag 7: Coimbra med fado-aften (M,A)

Coimbra, endnu en tidligere portugisisk hovedstad, har præget portugisisk politik og kultur samt været en vigtig aktør i handels- og uddannelseslivet og er blandt andet kendt for sit universitet, som er landet ældste.  Vi går en tur i den historiske del af byen og på universitetsområdet. Om eftermiddagen har du fri på egen hånd til at opleve Coimbra. 

Besøg universitet i Coimbra.
Billede: Universitet i Coimbra og Fado-guitarer.

Om aftenen skal vi til en autentisk Coimbra fado-aften med middag og underholdning. Coimbra-fado er som altid opført af mænd iført sort kappe modsat den traditionelle fado fra Lissabon, hvor også kvinder synger for.

Dag 8: Óbidos og Belém til Lissabon (M, A)

Óbidos er en ualmindelig charmerende middelalderby med labyrintagtige brostensbelagte gader, hvide huse og blomsterne bougainvilleaer. Den gamle bydel ligger på en bakketop, så man forstår nemt hvorfor borgen Castelo de Obidos og bymur ligger her. 
Om eftermiddagen besøger vi bydelen Belém i Lissabon. En hyggelig og historisk forstad. Bydelens rigdom og historie er tæt knyttet til de opdagelsesrejsende – de portugisiske søfarere. Vi ser storslåede bygningsværker som Jeronimuskirken, der er bygget i den karakteristiske manuelinske byggestil, Belém tårnet - og monumentet, der hylder landets store opdagelsesrejsende (Henrik Søfareren med flere).
Ankomst til vores hotel i Lissabon sidst på eftermiddagen, hvor vi indkvarteres i det historiske centrum, 
Om aftenen spadserer vi sammen gennem Lissabons gader til en restaurant i gåafstand fra hotellet, hvor vi spiser middag.   

Dag 9: Lissabon med kaffe og kage. Fado-aften (M)

Portugals fortryllende hovedstad er skønt beliggende ved Tejo-flodens udløb i Atlanterhavet omgivet af syv høje.  I dag skal vi på byvandring i det historiske centrum. Turen bringer os til det mondæne kvarter omkring den kendte boulevard Avenida de Liberdade med de skyggefulde træer og de store centrale pladser i Baixa-kvarteret; Rossio, Restauradores og Comerico. Vi hører om den store jordskælv i 1755 og genopbygningen af byen med Pombal i spidsen. Vi ser de gule sporvogne rasle forbi, oplever gade-elevatoren, og nyder de kakkel-beklædte huse.  Undervejs smager vi Portugals mest berømte kage; Pastel de Nata med en kop kaffe til.  Vores byvandring slutter omkring frokosttid i byen.

Eftermiddagen er fri til egne oplevelser. Der er utallige muligheder for oplevelser i Lissabon alt efter interesse. Gå på opdagelse i Alfama eller Mouria. Besøg en af byens syv høje med skønne udsigtspunkter, prøv en sporvognstur, besøg markedet eller besøg et af byens museer. 

Aftenen tilbringer vi i Alfama-kvarteret, hvor vi skal nyde endnu en stemningsfuld aften med middag og fado i et af de traditionelle fado-huse. Netop i Lissabon er et af de steder, hvor fado igen er blevet populær, og har fået en opblomstring efter at have været dømt ude i årerne efter revolutionen. Især den yngre generation er interesseret i deres nationale musikrødder, som også er optaget på Unescos verdensarvsliste. Vi spadserer frem og tilbage til restauranten. 

Lissabon
Billede: Lissabons gule sporvogne.

Dag 10: Hjemrejse (M)

Check ud fra hotellet, som opbevarer vores bagage indtil midt på eftermiddagen, hvor vi kører mod lufthavnen og hjemrejse. 

Forbehold for ændringer i programmet. 

 

Kort

Kort over rejsen til Nordportugal

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Lissabon på dmi.dk her

Vejret i Lissabon

Vejret i Porto

Praktiske oplysninger

I dette afsnit finder du facts og praktisk information for rejsen til Portugal:

Indbyggertal:  Omtrent 10,2 mio.

Hovedstad: Lissabon.

Areal: 91.921 km2

Sprog: Portugisisk.

Religion: Flertallet er katolsk (90 %). Øvrige religioner er velkomne.

Tidsforskel: En time efter dansk tid.

Pas og visum: Passet skal være gyldigt og du bør altid kunne fremvise et gyldigt billed-id. Visum er ikke nødvendigt for danske statsborgere.

Vaccine: Ingen krav.

Valuta: Euro. Internationale kreditkort kan benyttes i de fleste butikker, hoteller og restauranter. Det er altid en god idé at medbringe kontanter til mindre køb. Hæveautomater findes overalt. 

Prisniveau: Et af de billigste lande i Vesteuropa og en del billigere end i Danmark. 

Drikkepenge: Ikke påkrævet, men velset, hvis man har været tilfreds med servicen. Det er god skik at runde op eller lægge lidt til ved restaurant besøg samt give chauffør/hotelpersonale en erkendtlighed. 

Elektricitet og stikkontakter:  220 V som i Danmark. To-bens stik.

Telefoni og internet: Landekode +351. Du har nem adgang til wifi på hoteller og i offentlige rum. Dog kan wifi være begrænset på hotelværelser. 

Klima: Klima varierer alt efter region/årstid. Den nordøstlige del er tempereret og den sydlige del subtropisk.

Drikkevand: Vand fra vandhanen kan drikkes. Mange foretrækker flaskevand, da vandhanevand kan have en bismag.

Fysisk formåen: En udmærket fysisk formåen anbefales for at få det fulde udbytte af rejsen. Fx kan der være stejle gader, brosten, trappper mm. På vores rundrejse, skal man beregne, at man har flere hotelskift, hvor man skal håndtere sin bagage.     
Kom rundt: Offentlige transportmidler er effektive og billige. Taxa er meget billigt i forhold til danske forhold.

Indkøb: Du kan med fordel købe vine, kork-produkter, tøj, sko, olivenolie og keramik.

Forsikring: Vi opfordrer til at du tegner en rejseforsikring og endvidere medbringer Det Blå EU-sygesikringkort, som kan rekvireres gratis her: www.borger.dk

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
28/4 - 7/5Se rejsetider KøbenhavnRundrejse i Nordportugal med Frantz Howitz 13.995,-Få pladser tilbage
21/9 - 30/9Se rejsetider KøbenhavnRundrejse i Nordportugal med Frantz Howitz 14.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København - Lissabon t/r
  • En nat Hotel dos Templarios 4*, Tomar 
  • Fem nætter Hotel Mercure Braga Centro 4*,  Braga
  • En nat Hotel D. Ines 3*, Coimbra
  • To nætter Hotel Mundial 4*, Lissabon
  • Morgenmad
  • To frokoster med drikkevarer (Braga og Peneda-Geres) og en uden drikkevarer (Guimaraes)
  • Tre middage med drikkevarer ( Tomar, Porto og Lissabon) og en uden drikkevarer (Braga)
  • To fado-middage med drikkevarer (Coimbra og Lissabon)  
  • Kaffe og kage i Lissabon
  • Rundvisning og smagning i portvinshus og besøg på vingård med smagning
  • Entré Palacio do Bolsa og Citania de Briteiros
  • Transport, entréer og udflugter ifølge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg fra kr. 2.895 (begrænset antal) herefter 3.695 
  • Byskat i Lissabon og Porto 2 EUR pr. nat
  • Entréer, måltider og andet som ikke er nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
  • Alle øvrige entrér (der ikke er nævnt i prisen inkluderer) betales direkte til stedet. Beregn ca. 20-25 EUR pr. person.  

     

Hotel