Skip to main content

Vandreferie gennem seks lande

Status:
Kommer igen i 2024

Vandreferie I europa gennem seks lande

På denne vandreferie er der naturligvis garanti for smuk natur

En klog mand sagde engang, at det at rejse er at nå et mål, hvorimod en vandring er at være undervejs. På den gode vandreferie er målet ikke så vigtigt, her er det oplevelserne på vej imod målet, der er i højsædet.

De majestætiske Alper danner den smukke ramme for denne vandreferie i Europa, hvor vi er hovedpersoner i vores helt eget særlige vandreeventyr. Når vi ikke vandrer og nyder den fantastiske natur i bjergene eller slapper af med god mad og godt selskab, transporterer vores egen bus gruppen rundt i Europa til nogle af de smukkeste steder at vandre i Alperne i de seks lande, som vi kommer igennem på denne rejse.

Her er både plads og frihed til fornøjelse og fordybelse på en række vidt forskellige vandringer i meget forskellige terræner og kulturer. Kombinationen af natur, kultur og vandring er opskriften på vores Tour d’Europa 2023.    

Derfor skal du rejse med os på vandreferie i Europa:

  • De mange smukke facetter af Alperne
  • Vandringer i Tyskland, Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Slovenien og Italien.
  • Halvpension inkluderet + frokost pakker på fem af vandredagene
  • Gode hoteller
  • Daglige udflugter
  • Dansktalende rejseleder

Sanseindtryk gennem motion, natur og kultur

Rigtigt mange danskere oplever de sneklædte Alper om vinteren og med et par ski på fødderne, men de smukke europæiske tinder byder også på usædvanligt mange andre naturoplevelser, der blandt andet er som skabt for den nysgerrige vandrer.

På denne rejse vandrer vi gennem både kendte og ukendte områder med varieret terræn og hvor bjerglandskabet byder sig til i alle facetter og farver. Vi tager pulsen på seks alpelande, deres kulturer, deres fællesnævnere og forskelligheder, mens vi vandrer i høje bjerge, gennem frodige skove, omkring de klareste blå bjergsøer og gennem grønne alpine enge. De eneste lyde er vores eget selskab, den klare bjergbrise, fuglene og måske en kobjælde eller to fra de køer, der er sat på græs.

Vandreferie, hvor naturen hersker

Vandringerne på denne rejse varierer i sværhedsgrad, men det bliver aldrig sværere end, hvad vi betegner som moderat vandring ad anerkendte vandrestier, grusveje og nogle få steder med asfalt under fødderne. På vandreruterne her er der absolut ingen klatring eller farlige sektioner. På en typisk vandredag går vi cirka 10-15 km fordelt på omkring 600 højdemeter i op til 2200 meters højde.

Derfor er det naturligvis vigtigt, at du er i normal god form uden fysiske skavanker, der nedsætter din evne til at gå i højderne, hvor luften jo er lidt tyndere, end vi er vant til i Danmark. Og som altid når du er ude at vandre, er det allervigtigste, at du vandrer i fornuftige – og ikke mindst – godt afprøvede vandresko eller støvler, så du slipper for dumme vabler fra fodtøj, der ikke er gået ordentligt til inden din vandreferie. Og husk også at medbringe vand.

Vi er i naturen, og har ikke alting ved hånden hele tiden, så vær altid påpasselig og følg de råd, som din rejseleder og/eller vandreguide giver gruppen. Så er du sikker på, at din vandreferie i Europa bliver en fantastisk rejse, som du aldrig glemmer.

Læs her vores guide til, hvordan du bedst forbereder din vandreferie.

Kort dagsprogram for vores Tour d’Europa i Alperne

Dag 1: Opsamling – og afrejse. Kørsel til Motten i Nordbayern (A)
Dag 2: Kørsel til Alpsee i Schwanngau. Opvarmningsvandring 5,5 km. Kørsel til Feldkirch (M,A)
Dag 3: Vandring fra Liechtenstein til Schweiz. Besøg i Vaduz (M,F,A)
Dag 4: Vandring Lünersee (M,F,A)
Dag 5: Transport dag Feldkirch til Kranjska Gora (M,A)
Dag 6: Vandring blandt Sloveniens perler; Vintgar og Bled (M,F,A)
Dag 7: Vandring i Italien. Gletsjersøerne Lago Fusine (M,F,A)
Dag 8: Afslutningsvandring i Bohinj. Fejring (M,F,A)
Dag 9: Kørsel fra Kranjska Gora til Motten (M,A)
Dag 10: Hjemrejsedag fra Motten til København (M)

Tyskland, Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Slovenien og Italien

Rejsen begynder, når du stiger på bussen i Danmark, og når du er hjemme igen, har du oplevet Alperne fra seks forskellige lande: Tyskland, Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Slovenien og Italien.

Vandringerne på rejsen er vidt forskellige og foregår i meget forskellige terræner og kulturer – i høje bjerge, gennem tætte skove, omkring bjergsøer og over grønne enge. 

Søg rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Opsamling og afrejse. Kørsel til Motten i Nordbayern. (A)

Vi samler op på vejen til færgen i Rødby, og kører gennem den nordlige del af Tyskland til vi kommer til den aller nordligste del af Bayern. Her stopper vi for natten og får en god aftensmad på vores hyggelige Gasthof i Motten.

Dag 2: Kørsel til Alpsee i Schwanngau. Opvarmningsvandring. Kørsel til Feldkirch (M,A)

Dagen starter tidligt, og vi har de første timer blandt de bakkede landskaber i det sydlige Tyskland indtil vi begynder at ane de ”rigtige” bjerge i den sydligste del. Turens første vandring venter os i et af de berømte områder i Bayern. Vi har vores første korte vandring i skyggen af det berømte slot Neuschwanstein, hvor vi tager turen rundt om Alpsee. Turen er en opvarmningstur på blot 5,5 km. i utroligt smukke omgivelser.
Herfra har vi ca. 1½ times kørsel til vores hotel i Feldkirch i den allervestligste del af Østrig. Vi indlogeres og spiser aftensmaden på hotellet.  
Vandring 5,5 km. Højdemeter 100 op/ned.


Billede: Det berømte slot Neuschwanstein, Alpsee.

Dag 3: Vandring fra Liechtenstein til Schweiz. Besøg i Vaduz (M,F,A)

Vi er klar til at for alvor tage fat på vandringen, når vi kører fra hotellet om morgenen med både rejseleder og lokal vandreguide. Vi skal vandre i to forskellige lande i dag. Vi kører til den lille charmerende by Balzers i det sydlige Liechtenstein. Herfra starter vores vandring. Vandringen går først gennem den lille by til vi krydser grænsen til Schweiz, og der begynder at komme lidt højdemeter på. Vi skal over Regitzer Spitz, der er ca. 1100 m. Herfra kan vi nyde fantastiske udsigter over Rhindalen. Vi spiser vores medbragte mad, og begynder nedstigningen til landsbyen Fläsch, hvor bussen venter.
Herefter tager kører vi tilbage til Liechtenstein, og laver et kortere stop i hovedstaden, Vaduz, for hvornår kommer man eller her, vi laver tid på egen hånd til en kaffepause.

Turen går tilbage til vores hotel i Feldkirch, hvor vi får serveret aftensmaden på hotellet.
Vandring 10 km. Højdemeter: 600 op/ned.  


Billede: Udsigt i Balzers og skilt ved grænsen til Schweiz. 

Dag 4: Vandring Lünersee (M,F,A)

Dagen står på en spektakulær østrigsk vandring i højderne. Vi kører mod syd og op gennem Brandnertal til vejen slutter. Vi tager kabelbanen, Lünerseebahn, op i terrænet til 1983 m.o.h. hvor vores vandring starter. Vi skal gå rundt i helt eventyrligt terræn omkring Lünersee. Grundet højden tager vi den med ro, og der vil være mulighed for at gå kortere eller længere vandring. Turen vil tage gennem det grønne alpine græsland og føre os op til Gafalljoch passet i 2240 m.o.h. Her går vi lige på grænsen mellem Østrig og Schweiz. Fra passet kan vi tage en ekstra sløjfe eller bevæge os nedad igen og afslutter vandringen omkring søen, hvor vi startede. Medbragt har vi også vores frokostpakker fra hotellet, vi nyder i de fantastiske omgivelser. På vejen rundt om søen, der er blevet kåret som den smukkeste sø i Østrig, kan vi udover bjergene nok også møde de lokale køer, der er sluppet på græs for sommersæsonen.

Vandring 8-12 km. Højdemeter: 300-600 op/ned. Efter vandringen kommer vi tilbage til Feldkirch. Hotellets aftensmad vil føles ekstra fortjent.  


Billede: Vandring, Lünersee.

Dag 5: Transport/hviledag. Fra Feldkirch til Kranjska Gora (M,A)

Efter et par solide vandredage tager vi videre til vores næste destination, Kranjska Gora, i Slovenien. Mest kendt som skisportscentrum. Turen dertil bliver ikke være kedelig – den er fantastisk smuk nærmest uanset hvilken rute vi vælger. Hvis vejret tillader det, tager vi den mest spektakulære rute over, Grossglocknerpasset, det højeste vejpas i Østrig. Passet er et højalpint bjergpas, der kun er åbent i sommerhalvåret. Vi når det højeste punkt på rejsen med 2504 m.o.h. Udsigten er enestående, og man kan heller ikke andet end at bliver fascineret af det arbejde, der er gjort, når man ser vejen slynge sig ned af bjerget på begge sider.
Vi ankommer til Slovenien sidst på dagen og får serveret aftensmad på vores hotel midt i Kranjska Gora.  


Billede: Udsigt og kirke, Kranjska Gora.

Dag 6: Vandring blandt Sloveniens perler: Vintgar og Bled (M,F,A)

Dagens vandring er delt op i to, der begge er i den rolige afdeling hvad sværhedsgrad angår. Det kompenseres dog til fulde i naturlig skønhed, når vi besøger de populære Vintgar slugten og Bled sø.
Vi går på træbroer gennem den smalle slugt i Vintgar, og har den brusende flod nedenfor og de stejle skrænter på siden i den dybe skov, når vi på broerne krydser floden utallige gange. Herefter finder vi vej retur til bussen, og kører de få km. tilbage til Bled, der er et af de berømteste turistmål i landet. Den smukke sø med kirken på øen i midten, omgivet af den gamle borg, er et rent postkortbillede.


Billede: Træbro i Vintgar.

Vi laver en vandretur rundt om søen i ro og mag og nyder det flotte skue. Her bliver der også lejlighed til at gå lidt tilbage til den jugoslaviske historie, når vi passerer Titos sommerresidens. Der burde også være tid til at smag den berømte creme kage fra Bled, inden vi vender retur til Kranjska Gora, hvor vi får serveret aftensmad på hotellet.
Vandringer: 5 + 6 km. Højdemeter 50 op/ned.


Billede: Søen i Bled og den berømte cremekage i Bled. 

Dag 7: Vandring i Italien. Lago Fusine  (M,F,A)

Efter morgenmaden kører vi de otte km til den italienske grænse for at tage på en virkelig fin vandring med udgangspunkt ved de to små gletsjersøer Lago Fusine Inferiore og Superiore. Vi skal vandre op til bjerghytten Refugio Luigi Zacci, smukt omkranset af de julianske alper. Her er der tid til at nyde naturen, og spise vores medbragte frokostpakke fra hotellet. Vejen tilbage går ad den samme sti som vi kom. Når vi er tilbage ved Lago Fusine Superiore, kan man krydre dagens vandring, med turen venstre om søerne, således at man kan møde bussen hvor Inferiore søen starter, og få den fulde oplevelse af de smukke søer med.

Vi tager den korte tur tilbage til Kranjska Gora, og kan nyde en velfortjent middag.
Vandring: 11-14 km. Højdemeter  450-550 op/ned.


Billede: Lago Fusine. 

Dag 8: Afslutningsvandring i Bohinj (M,F,A)

Turens sidste vandredag skal foregå i Bohinj området, som er kendt for sine fine alpinske enge, og den store smukke sø. Selv om søen ikke kan prale af en ø med en kirke som Bledsøen kan, så er Bohinj slovenernes foretrukne bjergsø. Vores vandring starter lidt derfra i byen Bohinjska Bistrica, der er et gammelt knudepunkt for jernbanen, der forbinder Ljubljana (hovedstaden) og Venedig. Herfra går vi mod søen, over enge og oppe i skoven. Ved søens bred er der lejlighed til at proviantere og evt. spise vores medbragte frokostpakke, hvorefter vi går videre oppe i skoven langs søen til vi komme til Ukanc.

Her slutter vores vandring, og vi tager Vogel svævebanen op i terrænet og fejrer afslutning på vandringerne med de et fantastisk vue over Bohinjsøen.

Vi har sidste middag på hotellet i Kranjska Gora.
Vandring 12 km. Højdemeter 200 op/ned


Billede: Bohinj-søen.

Dag 9: Kørsel fra Kranjska Gora til Motten. (M,A)

Vi skal forlade Slovenien og begive os hjemad via Østrig og Tyskland. Vi har en transportdag til Motten, som vi kender fra vores udrejse. Her venter igen et aftensmåltid i nordlige Bayern.

Dag 10: Hjemrejsedag fra Motten til København (M)

Turens sidste dag går nordpå gennem Tyskland indtil vi rammer Puttgarden, hvor vi tager færgen fra. Når vi kommer til Danmark, går vores afsætning i gang, og vi kan sige tak for en fantastisk naturoplevelse i godt selskab til hinanden.

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse


Se den aktuelle vejrudsigt for Motten, Feldkirch og Kranjska Gora på dmi.dk.

 

Se andre populære rejser her