Skip to main content

Flodkrydstogt på Seinen

Pris fra:
14.495,-
Dage:8
Bestil rejse

Flodkrydstogt på Seinen fra paris til den engelske kanal

Vores flodkrydstogt på Seinen gennem Frankrig er en vidunderlig mulighed for at udforske byernes by; Paris, og samtidig nyde det billedskønne sceneri langs Seinen i det nordlige Normandiet, og runde Le Havre ved Den Engelske Kanal. 

Denne enestående rejse bringer dig forbi charmerende byer langs floden, hvor historiske, såvel som natursmukke oplevelser står I kø, og hvor skibet, som agerer dit flydende hotel under hele dit ophold, bidrager med god atmosfære undervejs.

Derfor skal du rejse med os på flodkrydstogt Seinen:

  • Komfortabel sejlads langs Seinen på 4* flodkrydstogtskib inkl. helpension
  • Inkluderer vinsmagning ombord på skibet
  • Inkluderer busrundtur i Paris 
  • Mulighed for spændende udflugtsmål undervejs på rejsen
  • Tid til fordybelse og afslapning
  • Dansktalende rejseleder

Paris – mon amur

Paris, Byernes By, behøver ingen nærmere introduktion. Paris er på top 3 over besøgte byer i verden, og man forstår sagtens hvorfor at folk over hele kloden valfarter til denne romantiske og historiske by. Vi skal på denne rejse nyde godt at en busrundtur i den smukke by, og der er herudover tid til at opleve lidt af byens mange højdepunkter på egen hånd, inden vi stævner ud på floden, via Seinens betagende vandveje. 

Normandiets franske flodbyer og Den Engelske Kanal

Seinen er også andet end floden gennem Paris. På denne rejse sejler vi hele vejen til udmundingen ved Den Engelske Kanal, når vi ankommer til Le Havre, og herudover nyder vi naturen i Normandiet med besøg i store, såvel som små charmerende flodbyer. 

I fodsporene på Monet og Vincent Van Gogh

Der er en grund til at historiske malere, som Monet og Vincent Van Gogh slog sig ned langs Seinen, for det er ganske simpelt magisk. Tilkøber du udflugtspakken, så skal vi blandt andet opleve Giverny, som er byen, hvor Monet boede, samt "malernes by", Auvers-sur-Oise, hvor Vincent Van Gogh tilbragte sin sidste tid. Udflugtspakken byder også på en tur til de natursmukke klipper ved Étretat. 

Kort dagsprogram for flodkrydstogtet på Seinen:

Dag 1: Ankomst Paris (A)
Dag 2: Paris og busrundtur (M,F,A)
Dag 3: Vernon, mulighed for besøg i Girverny (M,F,A)
Dag 4: Le Havre, mulighed for  tur til Étretat klipperne (M,F,A)
Dag 5: Caudebec en Caux og Rouen (M.F.A)
Dag 6: Les Andelys og La Roche Guyon (M,F,A)
Dag 7: Conflans, mulighed for at besøge Auvers-sur-Oise (M,F,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Praktisk information:

På anløbsdage, uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transportudgift ikke inkluderet - og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte program. Deltager du i udflugterne, så skal du være opmærksom på, at de kan være strabadserende og kan foregå i kuperet terræn.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor der er helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning med mindre andet fremgår af dagsprogrammet.

I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for, at det annoncerede program gennemføres. Eventuelle vejrmæssige udfordringer kan dog have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden, og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havne-anløb. I tilfælde af sådanne uforudsete hændelser kan det blive nødvendigt at justerer dagsprogrammet på stedet.

Vi gør opmærksom på, at skibet grundet sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader at benytte rollator eller kørestol ombord.

Søg rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst og ombordstigning (A)

Fra København har vi blot en ganske kort flyvetur til Paris. Efter at have fået udlevereret bagagen, stiger vi på bussen og begiver os ud i den parisiske trafik. Alt afhængig af den lokale trafiksituation, skal vi forvente en køretur på en lille times tid. Vi ankommer til vores skib, hvor bagagen kan opbevares, inden vi om eftermiddagen får tildelt vores kahytter. Der er derfor tid til at udforske byen lidt på egen hånd og skibet holder til ca. 1/2 times gå-gang fra Paris store seværdighed, nemlig Eiffeltårnet. 

Dag 2: Paris og busrundtur (M,F,A)

I dag skal vi på opdagelse i Paris og tager fra morgenstunden busrundtur i byen. Vi kører fordi det ikoniske Eiffeltårn, som er blevet Paris’ vartegn. Vi skal også køre forbi Les Invalides, og herudover byder busrundturen på udkig til fantastiske Louvre Museum, Champs-Elysées og Triumfbuen, som er nogle af Paris’ mest kendte monumenter. Efter busrundturen kører vi tilbage til skibet, hvor vi spiser frokost og om eftermiddagen er vi klar til at stævne ud på Seinen. Middag ombord.


Billede: Maler og Eiffeltårnet i Paris. 

Dag 3: Vernon, mulighed for besøg i Girverny (M,F,A)

Vi ankommer tidlig morgen til den lille franske by; Vernon.
Har du tilkøbt udflugtspakken, så skal vi i dag besøge den maleriske by; Giverny. Takket være Claude Monet er den lille by med ca. 600 indbyggere et uundgåeligt stop, når man besøger Normandiet. Ved ankomst går vi en tur med vores rejseleder og ser blandt andet den velkendte dam med åkander og den japanske bro, samt det berømte lyserøde og grønne hus, hvor Monet boede fra 1883 og frem. Det var også her Monets åkande-billeder blev malet og det er nemt at se, hvorfor Giverny var så forførende for Monet - og fortsat er det for turister den dag i dag. Efter udflugten kører vi retur til skibet, hvor frokosten er klar og hvor vi er klar til at sejle videre mod Le Havre. 


Billede: Vernon.

Dag 4: Le Havre, mulighed for Étretat klipperne (M,F,A)

Tidlig morgen er der ankomst til storbyen; Le Havre.
Med sine ca. 170.000 indbyggere og er en af de største havnebyer i Haute-Normandie regionen, og vandvejen har i dag ført os ud til Den Engelske Kanal.

Vi lægger til kaj uden for byens centrum og har du tilkøbt udflugtspakken, så kører vi i dag ca. 20 kilometer ud til Étretat området. Étretat er kendt for sit smukke kystlandskab, samt hvide klipper. Klipperne er uden tvivl naturskønne højdepunkter, der byder på masse af historie og sagn, og vi starter udflugten her. Efterfølgende fortsætter vi til den lille hyggelige by, hvor vi går en tur, inden vi returnerer til skibet, der står klar med vores frokost. Middagen spises ombord og ved midnatstid sejler vi videre mod Caudebec en Caux.


Billede: Étretat klipperne.

Dag 5: Caudebec en Caux og Rouen (M,F,A)

Dagen er på egen hånd og du kan roligt nyde en gåtur gennem den lille by; Caudebec en Caux, hvor katedralen troner op midt i byen. 

Omkring middagstid er det tid til at sejle videre mod Rouen, hvor vi ankommer sent eftermiddag. Byen, der dokumenteres tilbage til antikken (ca. år 750 f.Kr. til år 400 e.), var hovedstaden i kongeriget England og udvikler sig i rivende fart, med respekt for fortidens historiske levn.


Billede: Rouen.

Dag 6: Les Andelys og La Roche Guyon (M,F,A)

Byggeriet af Slottet “Château Gaillard” blev startet af kong Richard, bedre kendt som Richard Løvehjerte, i 1196, i den lille by: Les Andelys. Det majestætiske slot ligger på en klippetop, og har en af de smukkeste panoramaudsigter udover Seine-floden. Vi ankommer om morgenen og har et par timer, inden vi sejler videre, så nyd udsigten til slottet, og gå en formiddagstur rundt i den lille landsby, der gennem århundrede har inspireret mange forfattere med spændende historier. 


Billede:
Les Andelys.

Videre på vores sejlads sejler vi om eftermiddagen ind til byen; La Roche Guyon, og vi stiger igen ombord ved aftenstid, hvor vi nyder aftenens middag ombord.  

Dag 7: Conflans, mulighed for at besøge Auvers-sur-Oise (M,F,A)

Når vi i dag vågner, er vi ankommet til Conflans, der er placeret ca. 25 minutters kørsel fra Paris. Har du tilkøbt udflugtspakken, så skal vi i dag udforske den hyggelige by; Auvers-sur-Oise. Det var her, hvor kunstnere som blandt andet Vincent van Gogh, Camille Pissarro, Claude Monet og Charles-François Daubigny samlede inspiration. Vi går i Vincent Van Goghs fodspor og ser frilandsmuseum med marker, den berømte kirke, Ravoux Inn, hvor han tilbragte de sidste måneder af hans liv og så skal vi forbi tvillingegraven for Van Goghs brødrene.


Billede: Hyggeligt torv og kirke i Conflans.

Tilbage på skibet sejler vi tilbage til Paris, og nyder middagen ombord. 

Dag 8: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til Paris, Seinen og Frankrig, og vi bevæger os mod lufthavnen for at returnere til Danmark, efter en oplevelsesrig rejse. 

Kort

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
25/8 - 1/9Se rejsetider KøbenhavnFlodkrydstogt på Seinen
Nyhed
14.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København - Paris t/r
  • Syv nt. på 4* skib i standard kahyt på nederste dæk
  • Helpension ombord på skibet
  • Busrundtur i Paris
  • Transport if. program
  • Dansktalende rejseleder

Tillæg/tilkøb:

  • Kahyt på Middle dæk til to personer, kr. 1.395 pr. person
  • Kahyt på upper dæk til to personer, kr. 1.995 pr. person
  • Kahytter til én person er på forespørgsel. Kontakt os for pris
  • Udflugtspakke: Inkluderer udflugter til Giverny, Étretat og Auvers-sur-Oise. Pris p.p.: 1.595 kr. 

Rejsens pris inkluderer ikke: 

  • Kahyttillæg
  • Udflugtspakke: Udflugter til Giverny, Étretat og Auvers-sur-Oise. Pris p.p.: 1.595 kr. 
  • Eventuelle ekstra arrangementer ud over programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge til personalet ombord på skibet, beregn ca. 50 euro i alt
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel

Se andre populære rejser her