Skip to main content

Igor fortæller om Klassiske Portugal

Redaktionen på Kulturrejser Europas kulturblog har bedt rejseleder Igor Mouro beskrive de seværdigheder, som indgår på rejsen Klassiske Portugal, set med hans øjne og hjerte, så Kulturrejser Europas gæster kan få et førstehåndsindtryk af, hvad der venter dem på rejsen. Her kommer Igors indtryk og refleksioner.

Af Igor Mouro

Som portugiser er jeg meget stolt af mit land. Det er med stolthed, jeg som rejseleder, viser det frem. Rejsen Klassiske Portugal er for mig, som portugiser og rejseleder, den ultimative rundrejse i Portugal, hvis man kun har 8 dage.

Portugal er én af verdens ældste stater og har den samme grænse, siden 1249.  Portugal er også en utrolig interessant nation set med danske øjne, fordi vores første konge D. Afonso Henriques i en vis forstand stammer fra Bornholm!

Den danske forbindelse

Afonso Henriques var den første konge af Portugal, og den første konge af Burgunder-dynastiet. Burgunderne stammede fra, det vi i dag kalder Bornholm, og som oprindeligt hed Burgundholm. I løbet af århundrederne blev Burgunder-stammen udvist af Bornholm, hvorefter de drog til Nordtyskland, indtil de til sidst bosatte sig i Bourgogne, Frankrig. Med den historiske portugisisk/dansk forbindelse starter vi, vores tur i Portugal.

På vej til Porto

Vi lander i Portugals hovedstad Lissabon. Efter vi har fået vores bagage, kører vi mod Portugals andenstørste by, og byen som mange mener gav navnet til Portugal, nemlig Porto. Porto betyder ”havn”. Byen gav navn til en meget vigtig vej, som forbandt Porto ned de nordlige byer i Spanien (dengang var den Iberiske halvø under romersk besættelse). Vejen hed Portucale (vejen til havnen) og området i Lusitania (Portugal), som vejen krydser, blev kaldt for Portucale. Vi kører ad motorvejen til Porto med frokost-stop og mulighed for at strække benene.

Allerede her kan vi se, hvor omskiftelige de portugisiske landskaber er. Et land af kontraster, hvor naturen skifter næsten konstant. Hvis vi har god tid på vejen til Porto, er det oplagt at stoppe i Portugals Venedig, Aveiro, for at drikke en kop kaffe og måske smage på den lokale ”søde sag”, Ovos Moles - lavet af æggeblommer og sukker.  

Som portugiser har Porto en stor betydning. Portuenses er noget for sig selv - her regerer  ”arbejdsmoralen”.  Romerne grundlagde to byer her i 300-tallet e. Kr., nemlig Portus og Cale. Byerne voksede sammen og i den romerske periode udviklede byen sig til en meget vigtig havne- og handelsby. Da maurerne invaderede Den Iberiske Halvø i år 711, kom Porto også ind under deres herredømme.

Byen for dem, der arbejder

Spændende by, Porto. Den eneste store by i Portugal, som ikke har et konge-slot. De portugisiske konger har aldrig fået lov til at bygge et slot her. Byen er til dem, der arbejder.  Købmænd, handelsfolk og kirken var dem, som bestemte, og ikke kongerne. Et lille eksempel på Portos specielle til tingene. I 1200-tallet ragede den portugisiske konge Afonso den tredie uklar med Portos biskop over skibstolden. Biskoppen nægtede at give kongen mere end byen Porto fandt rimeligt. Kongen byggede derfor en konkurrerende havn overfor i Vila Nova de Gaia. 

Rundt i Porto og banegården São Bento 

Under vores bytur bruger vi bussen til at komme rundt, men vi går også tur i byens livlige gader. Vi går til Portos farverige, duftende og livlige marked ”Mercado do Bolhao”, hvor vi blandt andet ser, lugter, og rører på de lokale produkter. De friskeste ny-fangede fisk, grøntsager, blomster, kød - og et væld af mindre boder, som sælger næsten alt.

Vi går ad de smukke gader til São Bento banegården, hvor vi beundrer de enestående kakler af én af Portugals største kunstnere, Jorge Colaco. Disse fantastiske paneler viser scener fra Portugals historie og fra livet på landet. Vi går til Portos flotte boulevard ”Avenida dos Aliados”, hvor vi på toppen kan se den Portos rådhus. Bygningerne langs boulevarden er i Art-Deco og Jugend-stil med flotte facader. Vi fortsætter i bussen . Turen bringer os til Portos varetegn, Clérigos tårnet,  vi dufter til Atlanterhavs-brisen ved Douro-flodens udmunding ved Castelo do Queijo  og vi beundrer den smukke promenade langs kysten og floden ind til byen. Vi ser det bedste af Porto på denne dejlige panorama-tur.

 

Portos katedral - og endnu en dansk forbindelse

Portos katedral blev bygget helt tilbage i 1100- og senere i 1200-tallet, både som kirke og fæstning. På katedralens plads har vi en flot udsigt udover Portos historiske centrum (UNESCO) og Douro-floden. Det er her, vi finder endnu en historisk forbindelse mellem Portugal og Danmark. En lille næsten ubemærket sten. En lille sten, hvor der står, at på dette sted i juni 1147 bad Portos biskop danske fyrster, på vej til helligt land, om hjælp til at indtage Lissabon fra maurerne. Det gjorde disse brave danskere og blandt andet med deres hjælp indtog kong Alfonso Henriques Lissabon og senere Silves i Algarve.

Porto har mange spændende historier og seværdigheder, som er værd at besøge. I 1387 dannede Porto rammen om ægteskabet mellem João den første og Philippa af Lancaster, datter af den engelske hertug John af Kent. I denne forbindelse blev der indgået en pagt mellem Portugal og England, og den er i dag verdens ældst eksisterende pagt. I Porto blev Henrik Søfareren født.

Vimara Peres og Dom Louis-broen 

Vi hilser på statuen af Vimara Peres, befrieren af Porto. Ved den kristne generobring af Den Iberiske Halvø,  blev grev Vimara Peres en krigsherre fra Galicien, sendt til området for at befri det fra maurerne. Herefter går vi en tur på Portos verdenskendte bro, nemlig Dom Luis-broen, bygget af en af Eiffels elever. Det er en enestående oplevelse at gå på broen og tage nogle af de flotteste billeder, man kan tage af Porto og Vila Nova de Gaia.
 

Ture på egen hånd

Palácio da Bolsa,  St. Francis Kirke, Transport Museet eller moderne kunst Serralves Museum er nogle af de mange interessante steder, du kan besøge på egen hånd efter vores bytur.
Midt på eftermiddagen kører vi til den anden side af Douro-floden til Vila Nova de Gaia, hvor vi besøger et af de største navne inden for portvin og besøger deres portvins-kælder. Vi får en interessant rundvisning, hvor vi lærer lidt om portvinets historie, produktion og lagring og afslutter med en smagning af disse guddommelige dråber.

Porto oplevet fra Douro-floden

Porto skal opleves fra vandsiden! Det gør vi efter portvins-smagningen. Vi krydser floden i en kopi af de gamle rabelo-både til Porto og Ribeira på den modsatte bred. Ribeira er det mest maleriske af alle kvarterer i Porto. Ribeira, der er på UNESCO´s verdenskulturarvs-liste, kan ikke beskrives, men skal opleves.  Vi spiser middage i charmerende omgivelser. Efter middagen går vi en lille tur rundt i kvarteret og ser bl.a. huset, hvor Henrik Søfareren blev født. Inden vi tager tilbage til hotellet, er der normalt tid og stemning til lidt Porto by-night.

Guimarães

Vi er nu på vej til Guimarães - byen, som blev grundlagt af Vimara Peres. Guimarães er Portugals vugge, vores første hovedstad og her blev vores første konge, Afonso Henriques, født. Guimaraes historiske centrum er på UNESCO´s verdensarvsliste. Vi begynder med at "hilse" på Afonso, som vogter over borgens indgang. Afonso var ikke kun Portugals første konge; han var også farfar til én af Danmarks dronninger, nemlig Berengaria, gift med Valdemar den Anden (Valdemar Sejr). Man kan gå en tur ind i borgen, eller aflægge et besøg i det lille romanske kapel, São Miguel, hvor vi kan se og røre ved Afonso Henriques døbefont. Ved siden af borgen finder vi Huset for Hertugerne af Braganca, et flot palads fra 1400-tallet bygget i burgundisk stil. Vi slendrer til byens historiske centrum ad smalle, snoede, brobelagte middelaldergader, og mellem smukke bygninger med granitfacader, indtil vi kommer til Oliventræets plads – Largo da Oliveira. Her kan vi nyde en god kop kaffe eller en anden forfriskning, besøge den imponerende kirke, kaldet Vor Frue af Oliventræet, eller tage et billede af den gotiske helligdom Padrao do Salado. 

Bom Jesus de Braga og Braga - Portugals religiøse hovedstad

Vi kører først til valfartskirken og helligdommen Bom Jesus de Braga på den skønne skovklædte skråning med byen liggende under os. Bom Jesus de Braga er kendt for den gigantiske baroktrappe med tre sektioner. Vi nyder udsigten fra platformen på toppen af trappen, går ned til den allegoriske De tre dyders Platform - og de modige fortsætter ned til midtersektion De Fem Sanser.  Bom Jesus de Braga var en idé skabt af biskoppen Dom Rodrigo de Moura i 1722, men blev først færdiggjort i 1811 af Carlos Amarante. Kirken, som blev bygget oven på en helligdom fra 1400-tallet, er meget smuk, og værd at besøge. Vi har tid til en forfriskning med en fabelagtig udsigt ud over Braga.

Vi kører så til Braga og byens centrum. Under romertiden hed byen Bracara Augusta og var da et stort handelscentrum. Med kristendommen blev Braga i 700- og 800-tallet det vigtigste center for kristendommen på hele den nordlige Iberiske Halvø, og i 1100-tallet blev Braga de portugisiske ærkebiskoppers sæde og Portugals religiøse hovedstad; derfor kalder man Braga ”lille Rom”.

Utallige kirker, fornemme 1600- og 1700-tals-bygninger, smukke gader og pladser, yndige haver og venlige mennesker gør Braga til en meget interessant by. Vi går en lille tur ad byens centrale gader til Bragas domkirke, og så er der tid til lidt shopping eller sightseeing på egen hånd. 

Tilbage i Porto er dagen fri. Om aftenen plejer jeg at gå ud at spise.  Prøv  ægte portugisisk mad blandt de lokale i restauranten Triumfantes. Alternativ kan prøve disse restauranter; 
Café Guarany, som altid har piano musik (jazz eller bossa nova), Casa Agricola ved Boavista, som er en gammel gård omdannet til restaurant i gourmet-klassen eller hvis du er til godt kød på grill, prøv restauranten Assador Tipico.

En af Portos specialiteter er ”Francesinha”, som er en slags ”toast” med steak, pølser, skinke, masser af ost og varm tomatsovs med chilli, serveret med pommefritter.  Pas på, det er ikke en sandwich - det er et måltid! Vil du spise Francesinha i originale omgivelser, så skal du tage en taxa til Capas Negras 2. 

Douro-dalen

Dagen efter forlader vi Porto og kører ind i et andet UNESCO-område, nemlig Douro-dalen, hvor vindruer til portvinen dyrkes på skønne terrasser på bjergskråninger helt ned til Douro-floden. Douros vindistrikt var verdens første demarkerede vindistrikt; det blev skabt helt tilbage i 1756 af Portugals statsminister, Markis af Pombal. Igen er naturen så smuk og betagende at ordene ikke rækker. Vi stopper i Mesão Frio for at tage et foto - måske turens bedste. Vi kører forbi portvinens ”hovedstad”, Peso da Régua, over Douro-floden til én af turens store oplevelser, vingården Quinta da Pacheca. 

Æselmælk-sæbe og vinsmagning 

På Quinta da Pacheca skal vi til rundvisning og høre om gårdens historie og vinproduktion.  Vi ser de store kar, hvor vindruer til rød- og portvin bliver knust på god gammeldags manér, nemlig ved at trampe druerne. I vinkælderen ser vi de store tønder af rød- og portvin og spiser frokost. I gårdbutikken kan du købe vingårdens fremragende bordvine og portvin eller hvad med et styjje økologisk æselmælk-sæbe?  Næste stop er i Lamego, én af Portugals smukke barokbyer. Vi ser helligdommen Nossa Senhora dos Remedios, som er bygget med Bom Jesus de Braga,  som forbillede.

Curia Palace

Vi finder landvejen igen og nu går kursen mod syd gennem smukke og betagende landskaber. Næste stop er ét af mine favorithoteller. Det charmerende og smukke Curia Palace i sand Art-Decos-til. Her kan man lukke øjnene og ”flyve” tilbage i tiden. Vi kan fornemme epokens livstil, fester, middage, og omgivelser. Vi er i Curia-Luso-området, som er  Portugals kurbads-hovedstad. Her er flotte parker og haver - og næsten alle hotellerne i området har den samme elegante Art-Deco-stil og charme. Til vores aftensmad skal vi igen have fantastisk lokal mad.

Vi har de sidste dage kørt gennem landskaber af utrolig skønhed og mangfoldighed: Dybe dale, høje bjerge, frodige skovområder, og vinmarker. Og hvis man så oven i dette lægger maleriske landsbyer, smukke byer, historiske bygningsværker, borge, klostre, kirker, slotte, broer, så er Portugal en ukendt perle, som venter på dig. 

Coimbra

I dag skal vi til Coimbra. En af Europas ældste universitetsbyer og Portugals anden hovedstad. Når man tænker på Coimbra, er der to ting som kommer op: Universitetet og studenterlivet.
Portugals første universitet blev grundlagt af kong Dinis i Lissabon (1288). I 1537 blev universietet flyttet til det gamle kongeslot i Coimbra.

Vi går en tur på universitetets campus, hvor århundreder med undervisning og traditioner kan mærkes. Sortklædte studenter med deres kapper præger universitetets dagligdagsbillede. Der er altid nogle af vores gæster, som besøger det verdenskendte bibliotek, ”Biblioteca Joanina” - en gave fra kong João i 1700-tallet. Utrolig smuk barokstil med tre enestående, forgyldte sale, væggene af eksotisk træ fra bl.a. Brasilien.  Her findes over 300.000 bøger  deriblandt  det første eksemplar af Lusiadas af Portugals største digter, Luis Vaz de Camoes. Lusiadas har den samme betydning for Portugal som Saxo´s breve har for Danmark. Mens nogle besøger biblioteket og São Miguel-kapellet, venter vi andre normalt i én af universitetets studenterbarer.  Her blander vi os med de famøse Coimbra-studenter. Når alle er samlet, går vi ned til Coimbras centrum. Universitetet og den gamle by ligger på toppen af Alcacova-bjerget. På vejen ned til centrum kommer vi bl.a. forbi den fineste romanske kirke i Portugal, nemlig Sé Velha, som blev bygget i 1064 som kirke og fæstning. Det var her vores anden konge, Sancho den første (Valdemar Sejrs svigerfar), blev kronet i 1185.

Ved siden af det imponerende bygningsværk finder vi et oliventræ, som er over 1000 år gammelt. Oliventræer blev altid plantet i nærheden af religiøse templer (arabiske og kristne) for at lave olie til belysning og også på grund af oliventræets symbolik som ”fredens træ”. Vi går nu ud af den gamle by gennem Almedinasbuen, som var byens gamle by-port, og her kan vi stadig se resterne fra Coimbras bymure fra 900-tallet. Normalt har vi tid til en lille forfriskning og nogle af os finder tid nok til hurtig shopping i Coimbras dejlige gågade.

Coimbra fylder mit portugisiske hjerte

Vi har også fado fra Coimbra, en speciel form for fado, hvor teksterne handler om kærlighed og studenterlivet, og er sunget af flere mandlige stemmer. Kvinder synger ikke Coimbra-fado. Den eneste kvinde, som officielt har sunget Coimbra-fado i Coimbra, var vores fado-diva Amália Rodrigues.

Coimbra fylder mit portugiske hjerte med et ægte kærlighedsdrama 1300 tallet. På den tid regerede Kong Afonso den fjerde, far til kronprins Pedro. Pedro var gift med en prinsesse fra Castilien, men var forelsket i en spansk hofdame fra en mægtig familie. Efter konens død - og imod sin fars vilje - flyttede Pedro og Inês til Coimbra, hvor de i hemmelighed blev gift. Kongen var bange for Inêz de Castros familie, som han betragtede som alt for magtfuld og farlig. Derfor fik kongen Inês myrdet. Efter sin elskedes død blev Pedro bogstavlig talt sindssyg af smerte og had mod sin far og greb til våben. Da Pedro blev konge, var det første han  straffe Ines mordere brutalt. Det siges, at han selv henrettede dem ved med sine hænder at rive deres hjerter ud. Pedro den førstes kærlighed havde ingen grænser. Inês lig blev gravet op og hun blev kronet til Portugals dronning. Det er Portugals mere grusomme version af Romeo og Julie. Vi portugisere mener, at Shakespeare måske har hentet lidt inspiration i Pedro og Ines sørgelige historie.

Batalha 

Vi lader den sørgelige, men samtidig smukke kærlighedshistorie bag os og bevæger os mod Batalha. Nu har landskabet ændret sig igen. I stedet for bjerge har vi kuperet terræn med sandet jord, fyrtræsskove, landbrugsmarker, små gårde og landsbyer, indtil vi når til ét af de allervigtigste steder i vores nations historie, nemlig Batalha. Batalha betyder ”slaget”, og her taler vi om ”slaget ved Aljubarrota”, beliggende blot et par kilometer fra Batalha, som var så vigtigt for Portugal som nation. Det var jer at Portugal besejrede  Spanien, og Portugal var endelig fri.
Slaget ved Aljubarrota er en vigtig minepæl i Portugals historie og med det at den portugisiske imperialisme indledtes og Portugals enestående søfartsekspeditioner blev sat i gang af João den førstes søn, Henrik Søfareren.
 

Klostret Santa Maria da Vitória

Klosteret Santa Maria da Vitória blev bygget til minde om João den førstes sejr i Aljubarrota og er idag på UNESCO´s verdenskultur-arvsliste,. Et mesterværk inden for gotisk arkitektur.
Klosteret er berømt for sin manuelinske stilart med sengotiske, pyntede søfartsmotiver, eksotiske planter og dyr og alt det man bragte hjem fra ”den nye verden”, som Portugal var med til at skabe. Stilen hedder manuelinsk, fordi det var under Manuel 1. stilen kom frem i 1500-tallet.  Forskelige konger sat deres personlige præg på klosteret. I klosterets kapel ligger João den første begravet sammen med sin engelske kone, Dronning Filipa af Lancaster, og sine sønner, bl.a. den verdenskendte Henrik Søfareren. Klosteret er fantastisk, og her bruger vi altid gerne lidt tid til at beundre dette mesterværk.

Uden for klosteret kan vi se den stor rytterstatue af D. Nuno Álvares Pereira og på den store klosterplads er der hyggelige små lokale restauranter, hvor vi kan indtage vores frokost, mens vi nyder synet af klosterets imponerende arkitektur. Efter frokosten har vi tid til lidt shopping. 

Nazaré

Næste stop er ved det blå Atlanterhav i fiskerbyen Nazaré. Nazaré er én af de populære badeferiebyer for portugiserne. Selvom der er hektisk aktivitet i sommermånederne har byen beholdt sin lokale atmosfære.  Malerisk, autentisk, charmerende er bare nogle af de gode tillægsord vi kan bruge om Nazaré. Der er også her surferne mødes og her en af de største bølger er surfet (24 meter). 
 

Óbidos

Óbidos er et levende postkort. Forestil dig en lille by på en bakketop, omringet af forsvarsmure, og på toppen af byen en borg. Det var romerne, som byggede den første borg - man mener den blev bygget oven på et gammelt bosted fra jernalderen.  Óbidos blev generobret af Portugals første konge D. Afonso Henriques i 1148. Det er en fortryllende by.  At gå en tur i Óbidos er som at rejse tilbage til middelalderen. Smukke hvide huse, smalle, brolagte gader pyntet med farverige blomster, hvor bougainvilleaer sætter sit præg. Byen er omgivet af forsvarsmure fra 1300-tallet og udsmykket med flotte kakler fra 1700-tallet. Indgangen til byen foregår til fods ad byens port fra 1600-tallet.

Óbidos har utallige små butikker med lokalt kunsthåndværk, såsom keramik og tekstiler. Vi kan f.eks. opleve pottemageren arbejde. Óbidos er også kendt siden middelalderen for sin kirsebærlikør som i dag drikkes af chokoladekopper.  Med Óbidos i vores hjerter bevæger vi os mod Portugals hovedstad Lissabon.

Lissabon

Jeg elsker min hovedstad. Elsker rytmen, farverne, menneskerne, symbiosen af dynamik og afslapning. Lissabon er fantastisk. Vores hotel ligger perfekt som base for vores oplevelser i Portugals betagende hovedstad: Lige ved Markis af Pombal-pladsen, Lissabons mondæne Liberdade Boulevard, metroen, shopping, cafeer, restauranter - alt er lige ved hånden.

Jeg plejer, efter aftensmaden, at gå en lille tur ”Lisbon by night”. Normalt er vores første stop en metro-station, hvor alle bliver indviet i, hvordan man køber et 24 timers kort (bus, metro, sporvogn) i maskinen.  Med vores kort i lommen er det tid til metro-premiere. Vi kører normalt til Rossio-stationen, hvor vi går en lille tur i Baixa og drikker en kaffe på Café Suica, en klassiker, hvorefter vi slendrer lidt ad gågaden Rua Augusta og ser hvor sporvogn 28 til borgen og Graca stopper, inden vi tager tilbage med metroen. På den måde er alle nu ”dus” med Lissabons metro.

Torre de Belém

Vi går en lille tur til Lissabons varemærke, nemlig den smukke fæstning fra 1500-tallet, Torre de Belém.  Belém-tårnet. Torre de Belém er et mesterværk - en sand perle af ”manuelinsk arkitektur”. Det var faktisk det sidste som portugisiske sømænd så, når de sejlede ud i det ukendte, og det første de så, hvis de var så heldige at vende tilbage.

Monumentet for Opdagelserne og kompasrosen 

Monumentet for Opdagelserne rejser sig som et skib ved Tejos bredder. Monumentet - også kaldt ”Henrik Søfarerens monument” på dansk - blev indviet i 1960 til minde om 500 året for Henrik Søfarerens død.  Vi "hilser" altid pænt på Henrik, Manuel 1, Camoes, Vasco da Gama og andre kendte portugisere fra perioden 1400-1600. Monumentet har Portugals våben på siderne og det imponerende Avis-sværd hævet over hovedindgangen.  På pladsen beundrer vi den stor kompasrose med verdenskortet - en gave fra Sydafrika i 1960. På verdenskortet kan vi se, hvor portugiserne har været i verden og hvornår. 

Pastel de Belém og Lissabon historiske centrum

Efter havde set monumentet og kompas-rosen går vi til Jerónimus-klostret på den anden side af den flotte plads. Vi besøger ikke selve klostret, men den mægtige kirke. Imponerende er ikke ordet. Inden vi går ind i kirken, har vi tid til at beundre den fænomenale facade i den bedste manuelinske stil. Det er noget helt for sig selv. Normalt, hvis vi ikke er invaderet af tusinder af krydstogtsturister, når vi at indtage en bica (espresso) og en ”pastel de belem” - Lissabons ”nationalkage”- i konditoriet, hvor det hele begyndte tilbage i 1837. Er der for mange turister, fortsætter vi med bus til Rossio i Baixa, Lissabons historiske centrum, genopbygget fra grunden efter det store jordskælv den 1.november 1755. Vi går ad smukke gader med fornemme bygninger, vi mærker byens puls. Vi ender på en stor plads, som sammen med den Røde plads i Moskva er regnet som én af verdens arkitektonisk mest afbalancerede pladser.

Spisning i Lissabon og fado

Her er nogle gode tips til restauranter i Lissabon

Prøv Cervejaria Trindade i  Bairro Alto, Solar dos Presuntos” i Baixa, Pap Acorda, Eleven, Doca do Peixe, Bica do Sapato eller klassikeren Martinho da Arcada  i Praca do Comercio/Terreiro do Paco.  På rejsens sidste dag har gæsterne fri. Jeg anbefaler en tur til São Jorge-borgen med sporvogn nr. 28, et besøg i katedralen, eller en tur til de romerske ruiner i Alfama, Baixa-Chiado og Bairro Alto. Der er museer til alles smag. Om aften skal vi alle til fado, Portugals sjæl, og nu på UNESCO´s verdenskulturarvsliste. En uforglemmelig aften. Meget mere kunne jeg skrive om mit land og om den vidunderlige rundrejse, Klassiske Portugal, som du kan læse mere om ved at klikke her.

Portugal med Kulturrejser Europa

Du kan opleve hele Portugal med Kulturrejser Europa. Se alle aktuelle rejser til Portugal her.

 

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt