SAFARI I SYDAFRIKA
Mageløse oplevelser på safari i Sydafrika - ophold på danskejet lodge
Drømmer du om safari i trygge rammer? Så er denne rejse noget for dig. Turen går til den danskejede safarilodge, Temba (på zulu betyder det håb), der ligger i et malariafrit område på 700 hektar.
Her er kun plads til 14 personer, og du kan glæde dig til at komme helt tæt på afrikansk dyreliv, nyde hjemmelavet mad, sidde ved bålet under stjerneklar himmel samt blive opslugt af smukke solnedgange.
I de fredfyldte omgivelser vil du kunne høre lyde fra blandt andet impaler, giraffer og zebraer - men ingen rovdyr.
Derfor skal du rejse med os på safari i Sydafrika:
- Oplev Sydafrikas vilde dyreliv
- Malariafri safariområder
- Max 14 gæster pr. gruppe
- Mange inkluderede aktiviteter
- Tid til fordybelse
- Dansktalende rejseleder
Hygge, intimitet og god service
Det er noget ganske særligt at være på safari, bo i bushen og være tæt på dyrene. Som gæst på den hyggelige safarilodge kan du se frem til at blive forkælet midt i den storslåede afrikanske natur. Og da hygge og intimitet er i højsæde, er der gjort meget ud af de fælles faciliteter og aktiviteter – med alt fra bålplads og pool til terrængående køretøjer og guidede safariture.
Lodgens syv værelser er bygget op i typisk afrikansk stil med stråtag, der holder dem kølige selv i de varmeste måneder. Alle værelser har naturligvis eget bad/toilet, egen terrasse, minibar (med gratis drikkevand), elkedel, myggenet og alt, hvad du i øvrigt forventer af et moderne hotelværelse.
Oplevelser i fællesskab
Måltiderne indtages i fællesskab, enten inde ved pejsen eller ude ved det åbne ildsted, og vores rejseleder fortæller gerne om livet i Sydafrika. Ved bålpladsen om aftenen kan du nyde den overvældende stjernehimmel og dele historier om dagens oplevelser. Der er naturligvis også mulighed for at trække sig tilbage til de hyggelige værelser eller til egen terrasse.
Derudover råder Temba over de faciliteter, som du sikkert forventer af et godt feriested: Udendørs pool, bar, internetopkobling, tøjvask og lille butik. Derudover en række fælles faciliteter, som er et stort hit blandt vores gæster: Terrængående køretøjer, så du kan udforske bushen på egen hånd – i jeep eller på 4x4 ATV (et firehjulet køretøj, der ikke kræver kørekort).
Fuld forplejning – og lidt til
Køkkenet på Tempa er lagt i hænderne på Maureen, der virkelig forstår at kræse om gæsterne. Du kan glæde dig til at prøve den lokale mad, der er en spændende kombination af mødet mellem afrikanske, engelske og hollandske traditioner – og der er rigeligt af den. En typisk middagsret består af et udvalg af friske grøntsager, salater og en T-bone steak fra en eland eller en tonstung antilope. Menuen kan også byde på en friskslagtet steg fra en kudu eller impala, der er nedlagt i naboområdet.
Aktiviteter på Temba Safari Lodge
Som en del af rejsepakken kan du frit deltage i flere aktiviteter på Temba. Du kan tage med på en af de guidede safariture, hvor du kan opleve, hvor forskellig bushen er i løbet af døgnet. I den tidlige morgendis når naturen vågner, midt på dagen når de store dyr hviler og de små dyr flokkes under træernes skygge eller i den kølige, skarpe natteluft, når de medbragte spotlights fanger genskinnet fra de nataktive dyrs øjne.
Et stort hit er bush-walken (vandretur) med vores dygtige bestyrer og lokale guide Francois, som fortæller om den lokale fauna og flora, der kan bruges på langt flere måder, end du kan forestille dig. Derudover kan du også glæde dig til en traditionel afrikansk champagne-brunch ved Paradise Bush og til at nyde den bjergtagende solnedgang med et glas champagne i hånden.
Kort dagsprogram for safari i Sydafrika:
Dag 1: Afrejse fra København
Dag 2: Ankomst til Sydafrika og Temba Safari Lodge (F,A)
Dag 3-8: Ophold på Temba safari Lodge med oplevelser som: (M,F,A)
• Traditionel afrikansk champagne-brunch ved Paradise Bush
• Tre guidede safariture i jeep
• En bush-walk (en vandretur)
• Middag i bushen
• Champagne og solnedgang i bushen
• Besøg på game lodge (vildtopdræt)
• Fri afbenyttelse af jeep og ATV
Herudover er der et godt udvalg af andre spændende udflugtsmuligheder, der vil blive præsenteret ved ankomst til campen. Disse kan skræddersyes individuelt.
Dag 9: Hjemrejse (M)
Dag 10: Ankomst i København