Besøg eventyrlige Madeira med Klub Nordjyske
Tag med Klub Nordjyske, der i samarbejde med os arrangerer denne fantastiske og særlige rejse til eventyrlige Madeira. Med mere end 30 års erfaring i rejser til Madeira er vi eksperter i at arrangere rejser til den grønne ø, som hele ni gange er blevet kåret til Europas bedste ø-destination, senest i 2023. Det er der ikke noget at sige til, for her er helt eventyrligt. På denne rejse skal du bare læne dig tilbage og glæde dig til at opleve alt det bedste, øen har at byde på. Alt er inkluderet – både mad og spændende oplevelser, kombineret med komfort og god tid til at slappe af i eget tempo. Vil du med?
Derfor skal du rejse med os på rejsen til eventyrlige Madeira:
-
Vi har solid erfaring og er eksperter på rejser til Madeira
-
Direkte fly Aalborg – Madeira t/r
-
Ophold på Pestana Bay 4*
-
Alle værelser har balkon og havudsigt
-
All inclusive med fri bar på hotellet
-
Inkluderer tre spændende udflugtsdage
-
Dansktalende rejseleder
Pestana Bay Hotel 4*
Du bliver indkvarteret på det firestjernede hotel Pestana Bay Hotel, hvor du kan glæde dig til komfort i topklasse. Alle hotellets værelser er rummelige med egen balkon og en fantastisk udsigt over havet. Hotellet ligger i første række til stranden, så du bor både smukt og centralt – og kan vågne til lyden af bølgerne og duften af den friske havbrise.
På alle afgange er der inkluderet en omfattende all inclusive-pakke. Det betyder, at du kan nyde en dejlig morgenmad, lækker frokost og en dejlig middag hver dag – og forkæle dig selv med dine drikkevarer fra den fri bar. Hotellet har en dejlig swimmingpool og en frodig have fyldt med smukke, eksotiske blomster og frodige, grønne palmer. Her er alle muligheder for at slappe af i vidunderlige omgivelser – velkommen til Pestana Bay Hotel.
Vejret på Madeira
Madeira har subtropisk kystklima, hvilket betyder, at her altid er et dejligt, mildt klima – ikke for koldt og ikke for varmt. Gennemsnitstemperaturen ligger på 22 grader året rundt. På din rejse bor du på Madeiras sydkyst, der har det mest solrige klima på øen. Læs mere om vejret på her.
Byvandring i Funchal
På vores udflugt til Funchal bliver du klogere på byens historie, arkitektur og seværdigheder inkl. det farverige marked.
Ture rundt på Madeira
Oplev Madeiras berømte blomster, himmelske bjerge og pragtfulde naturscenerier på rejsens inkluderede udflugter. Noget af det, der går igen – og er svært at få for meget af – er formidable landskaber og storslåede udsigter.
Det nordvestlige Madeira
På den inkluderede udflugt til det nordvestlige Madeira oplever du en lang række af Madeiras naturskønne vidundere, herunder havklippen Cabo Girão, hvor du kan glæde dig til en formidabel udsigt. Vi drager helt ud på Madeiras vestlige spids til fyrtårnet ved Ponta do Pargo og besøger de vulkanske havbade ved Porto Moniz. Her får du for alvor mulighed for at se, hvilke naturskønheder, Madeira har at byde på.
Det østlige Madeira
På tilkøbsudflugten til det nordøstlige Madeira oplever du et lokalt marked og besøger et par charmerende småbyer på nordkysten omkring Santana, hvor vi spiser den inkluderede frokost.
Monte og Nonnernes dal
På turen til Monte kommer vi højt til vejrs og får en række storslåede udsigter udover Funchal og ned til landsbyen Curral das Freiras, Nonnernes dal. Vi ser også den 14 meter høje Kristusfigur i Garajau, der er den mindste af verdens tre berømte Kristusfigurer med åbne arme. De andre to står i hhv. Rio de Janeiro og Lissabon.
Levada-vandring
Levadaerne er noget helt specielt for Madeira. Ved at følge de imponerende vandingskanaler kommer du helt tæt på naturen, og der er masser af veje at gå. Madeira har nemlig hele 200 officielle levadastier, der i alt strækker sig over mere end 2.000 km. Tilmeld dig levada-vandringen med dansktalende rejseleder, og glæd dig til udsigten til det lokale liv og de skønne landskaber.
Verdens bedste ødestination
Det er ikke bare os, der er vilde med Madeira – faktisk er den grønne ø hele ni gange blevet kåret som Europas bedste ø-rejsemål af det prestigefyldte World Travel Awards. Senest i 2023. Vi glæder os til at byde dig velkommen til ’vores ø’.
Kort dagsprogram for rejsen til eventyrlige Madeira - i samarbejde med Klub Nordjyske:
Dag 1: Direkte fly fra Aalborg og ankomst til Madeira (AI)
Dag 2: Byvandring i Funchal (AI)
Dag 3: Udflugt til Monte og udsigtspunktet ved Nonnernes dal (AI)
Dag 4: Udflugt til Det nordvestlige Madeira (AI)
Dag 5: Fridag (AI)
Dag 6: Fridag eller ekstra udflugt: Det østlige Madeira med lokalt marked (AI)
Dag 7: Fridag eller ekstra udflugt: Levadavandring (AI)
Dag 8: Hjemrejse (AI)
AI = All Inclusive på hotellet (morgenmad, frokost og aftensmad) samt fri bar fra kl. 11-23.
Dagsprogrammet er vejledende, og udflugterne afvikles måske i en anden rækkefølge grundet lokale forhold. Det endelige dagsprograms opsætning oplyses ved ankomsten til Madeira.