Skip to main content

Kulturel langtidsferie på Den Iberiske Halvø

langtidsferie på den iberiske halvø, lissabonkysten, algarve og malaga, andalusien
langtidsferie lissabon, faro
sintra og cabo da roca, lissabon, cascais, lissabonkysten
Algarvekysten, Tavira, hyggelig gade, langtidsferie i Portugal og Spanien
Algarvekysten, strande i Portugal, Lagos på Algarvekysten
Sevilla i Spanien, langtidsferie i Portugal og Spanien
Ronda i Spanien, Andalusien, spanien langtidsferie
Mijas i Andalusien, hvide landsbyer i Spanien
Málaga i Spanien, Tapas, langtidsferie i Spanien og Portugal
Status:
Datoer på vej 

Langtidsrejse til Spanien og Portugal

Tre kulturrejser smeltet sammen i én langtidsferie

Kulturrejser Europa udbyder en helt unik langtidsrejse, der tager dig med på hele tre klassiske kulturrejser, nemlig til Lissabonkysten, Algarve og Andalusien. Programmet er lagt, så der er tid til en masse fælles oplevelser og tid på egen hånd, hvor vi forhåbentlig bliver begunstiget med nogle lune og solrige dage.

Derfor skal du rejse med os på langtidsferie til Den Iberiske Halvø:

  • Langtidsferie med ophold fire forskellige destinationer
  • Du oplever Lissabon, Lissabonkysten, Algarve og Andalusien
  • Vi bor på firestjernede hoteller i Estoril, Tavira og i Mijas
  • Hotel i hjerte af Sevilla  
  • Morgenmad og 11 middage inklusive et glas vin
  • Udflugter til bl.a. Lissabon, Belém, Sintra, Faro, Ronda og Granada/Alhambra
  • Vidende dansktalende rejseleder

Rejsens højdepunkter

Der er mange højdepunkter på rejsen hvoraf Lissabon, det mauriske palads Alhambra samt Sevilla (med to overnatninger midt i byen) må nævnes som højdepunkterne for de fleste. Udover disse udødelige kulturklassikere skal vi også stifte bekendtskab med søvnige fiskerbyer, vindblæste kyststrækninger og hvide bjerglandsbyer.

Rejsen inkluderer ophold på gode og centralt beliggende firestjernede hoteller på Lissabon-kysten og på Algarve samt i Mijas i Andalusien.  I Sevilla har vi valgt et trestjernet hotel, så vi bor midt i det historske centrum. Undervejs på rejsen nyder vi 11 hotelmiddage, hvor der indgår vand samt et glas vin til middagene. Du får derfor også mulighed for selv at gå på opdagelse i det iberiske køkken og spise lokalt i både Portugal og Spanien. 

Kort dagsprogram for Den Iberiske Halvø:

Dag 1: Ankomst til Lissabon-kysten (A)
Dag 2: Udflugt til Bélem og Lissabon (M)
Dag 3: Cascais byvandring (M)
Dag 4: Udflugt til Cabo da Roca og eventyrbyen Sintra (M,A)
Dag 5: Fridag (M)
Dag 6: Frivillig tur til Lissabon med tog (M,A)
Dag 7: Til Algarve, Tavira, Algarve (M,A)
Dag 8: Udflugt gåtur i Tavira (M)
Dag 9: Udflugt til Faro (M,A)
Dag 10: Fridag (M, A)
Dag 11: Udflugt på korkruten São Bras de Alportel (M,A)  
Dag 12: Fridag (M)
Dag 13: Til Sevilla, Andalusien (M)
Dag 14: Sevilla (M)
Dag 15: Ronda og til Mijas (M,A)
Dag 16: Fridag eller rundt i Mijas (M)
Dag 17: Udflugt til Alhambra og Granada (M,A)
Dag 18: Fridag (M)
Dag 19: Udflugt til Malaga (M,A)
Dag 20: Fridag (M,A)
Dag 21: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst Lissabon og transfer til Estoril, Lissabonkysten (A)

Vel ankommet til Lissabon er der som det første en køretur til Lissabonkysten (ca 30 km), hvor vi skal bo i kystbyen Estoril. Indenfor tre-fire km, ligger tre små kystbyer, som er bundet sammen af strandpromenaden.

I Estoril finder du elegance og rolige omgivelser. Cascais er livlig med butikker og restauranter og små bystrande. I Monte Estoril er det strandliv og de lokale, du møder. Lissabon er blot 40 min. væk med kystbanetoget. Således får du det bedste fra to verdener; storbyliv i Lissabon og feriestemning ved kysten.  

Indkvartering. Ved ankomsten får du yderligere information om rejsens program. Fælles middag. 

Dag 2: Udflugt til Belém og Lissabon (M)

Rejsens første udflugtsmål går til bydelen Belém (UNESCO-bevaret), hvor du hører om Portugals søfartshistorie og store kulturskatte. Du ser Lissabons vartegn, fæstningstårnet Torre de Belém, og monumentet, der er en hyldest til Portugals opdagelsesrejsende heriblandt Henrik Søfareren og Vasco da Gama. Jeronimus-kirken med det tilhørende kloster er i manulinsk byggestil. Af praktiske årsager ser vi bygningerne udefra. 

Sporvogn i Lissabon, Portugal
Billede: Sporvogn i Lissabon, Portugal.

Næste stop er Lissabon, hvor du introduceres til en af de smukkeste hovedstæder i Europa i vores optik. Romantisk, storslået, pompøs, elegant og mangfoldig. Lissabon er kontrasternes by. Her er alt fra store brede boulevarder og centrale pladser til små snævre stræder og stejle gader, flotte udsigtspunkter, flagrende vasketøj, sporvogne, gadeelevatorer og meget mere. Vi skal rundt til fods i det historiske centrum. Vi er retur på hotellet sidst på eftermiddagen.  

Dag 3: Byvandring i Cascais (M)

Cascais var engang et lille fattigt fiskerleje - men er i dag Lissabonkystens mest velhavende by. Her er mondænt og pænt. Det er den korte version af de sidste 100 års historie. Fiskerne er heldigvis stadig en del af byens dna, når dagens fangst landes fra de farverige både på stranden midt i byen.

Cascais byder på gågadesystem med butikker og større pladser med caféer og restauranter med udendørs servering. I den gamle bydel finder du en labyrint af små brostensbelagte gader og charmerende huse. Sporene fra velhaverne og kongelige familier ses overalt i fine palæer og bygningsværker rundt omkring i byen. Turen varer ca. tre timer, og så er du godt klædt på med inspiration til, hvad du kan opleve på dine fridage på egen hånd. 

Dag 4: Udflugt til Cabo da Roca og eventyrbyen Sintra (M,A)

Vi følger kystvejen ud af Cascais og passerer nogle af egnens pænere villakvarterer og de gyldne strande ved Guincho, som er et fredet naturområde og surfernes paradis. Ved det vindblæste forbjerg, Cabo da Roca, står fyrtårnet ensomt og majestætisk i det klippefyldte landskab.

Du befinder dig nu ved det kontinentale Europas vestligste punkt. Portugals kendte digter, Luis de Camões skriver meget passende om stedet: ”Hvor landet ender og havet begynder”. Udsigten herfra er imponerende!  

Cabo da Roca i Portugal
Billede: Cabo da Roca i Portugal.

Vi kører ind i landet og op ad bjerget til Sintra (UNESCO-bevaret), hvor vi går en tur i den charmerende historiske bymidte. Her er en eventyrlig steming med de tre slotte; det kongelige palads Palacio Nacional de Sintra, den mauriske slotsruin Castelo dos Mouros og det farverige ”tornerose-slot” Pena Palace.  
Besøg på slottene er desværre  ikke muligt af praktiske årsager, men de kan på besøges på en af fridagene. Spørg gerne din rejseleder om vejledning. Turen varer ca. fire timer. Middag på hotellet.

Sintra i Portugal
Billede: Pena Palace og Sintra i Portugal. 

Dag 5: Fridag (M)

Dagen er fri til egne aktiviteter.   

Dag 6: Fridag eller frivillig udflugt med tog til Lissabon (M,A)  

For dig, der gerne vil opleve mere af Lissabon, er det muligt at følge med på en frivillig udflugt til Lissabon, hvor din rejseleder viser ”sine favoritter”. Turen er med tog t/r, og du skal være godt gående for at deltage.
Udflugtens udgifter afholder du selv f.eks. togbillet, entré samt mad og drikke. Tilmeld dig hos din rejseleder, som orienterer om de praktiske detaljer om program og afgangstid. Middag på hotellet. 

Dag 7: Til Algarve (M,A)

I dag starter vi tidligt og kører sydpå mod rejsens anden etape, Algarvekysten. Selve køreturen tager knapt fire timer, og vi holder pauser undervejs. En times tid syd for Lissabon besøger vi Setubal, som er en hyggelig provinsby kendte for sit prisbelønnede marked. Her går vi en tur i byen, hvor der er tid til at nyde en forfriskning eller formiddagskaffe.


Tavira i Portugal
Billede: Tavira i Portugal.

Algarve er kendt for sine smukke, gyldne sandstrande flankeret af høje klipper og hyggelige idylliske havnebyer, hvor livet går sin stille gang, når turistsæsonen er på hæld. Hele ugen bor vi i byen Tavira, som er beliggende på den fladere og østligere del af kysten 30 km fra den spanske grænse. Vores hotel ligger midt i byen. Ophold er i hotelværelse med balkon. Middag på hotellet.

Dag 8: Gåtur i Tavira (M)

Tavira har bevaret sin charme og lokalliv, selvom turister i stor stil har indtaget Portugals solrige sydkyst. Gilão-floden løber gennem byen på sin vej til havet og deler byen i to. De smukke broer, kanaler og arkitekturen har givet Tavira tilnavnet Algarves Venedig. Vi går en tur i byen sammen.

Her er flotte kakkelklædte huse, mange kirker (hele 37) og spor fra maurerne og middelalderen. De fleste historiske bygninger er fra det 18. århundrede. Vi hører om egnens tuneventyr, om saltudvinding og besøger det lokale marked, som bugner med sæsonens friske grønsager, frugt og friskfanget fisk. Turen er en halvdagstur.  

Dag 9: Udflugt til Faro med tog (M,A)

Algarves hovedby, Faro, ligger midt på Algarvekysten godt beskyttet mod Atlanterhavet i lagunen og nationalparken Rio Formosa. Vi prøver en tur med det lokale tog fra Tavira til Faro t/r. Vi går til og fra togstationen i begge byer, så vi anbefaler, at du er godt gående for at deltage. 
I Faro går vi tur i den gamle bydel omkranset af den mauriske bymur. Her emmer af historie. Vi ser historiske bygninger deriblandt Faros katedral, den hesteskoformede byport, klokketårnet og klostret, som i dag er omdannet til museum (evt. entré betales direkte).  Middag på hotellet. 

Dag 10: Fridag (M,A)

Fridag til eget program. Middag på hotellet.

Dag 11: Korkruten São Brás de Alportel (M)

Dagens udflugt er dedikeret til kork. Portugal er verdens største producent, så vi skal naturligvis omkring dette spændende og miljørigtige naturmateriale. Vi besøger et værksted med tilhørende korkmuseum i området ved Sao Brás de Alportel.

Her får du ALT at vide om kork. Historie, forarbejdning, høst, træet korkeg og hvad kork bruges til -  udover korkpropper naturligvis Vidste du f.eks., at korkegen høstes første gang, når den er 20 år gammel og herefter hvert 9. - 12. år? Og at de ældste træer kan blive op til 200 år gamle?  
Turen er en halvdagstur.  

Dag 12: Fridag (M)

Dagene er fri til egne aktiviteter. Vi anbefaler et besøg på en af strandene ved Tavira, som ligger på Ilha de Tavira, som er en lille tange ud for byen. Du skal med en lille båd over strædet for at komme til den lækre hvide sandstrand.   

Dag 13: Til Andalusien, Sevilla (M)

Vi forlader Algarve og kører øst mod nye eventyr i Andalusien. I Sevilla går vi på byvandring. Vi ser det jødiske kvarter Santa Cruz, kendt fra operaerne Carmen, Don Juan og Barberen i Sevilla. Kvarterets smalle stræder og charmerende små pladser med duftende appelsintræer er i høj grad bevaret. Her finder du små charmerende uden- og indendørs restauranter, hvor der er tid til frokost på egen hånd. Indkvartering er på et centralt beliggende hotel, kun 10 minutters gang fra katedralen. 

Sevilla i Andalusien, Spanien
Billede: Sevilla i Andalusien, Spanien.

Dag 14: Fridag i Sevilla (M)

Du har en hel dag til egne oplevelser i byen. Kig nærmere på et par af byens vigtigste monumenter såsom katedralen med Giralda på toppen af kirketårnet, det mauriske slot Alcazar, Plaza de España og floden Guadalquivir.

Hvis du har læst bogen ”Sigøjnerinden fra Sevilla” af Ildefonso Falcones, er der sikkert et par steder, du vil opsøge. 

Dag 15: Ronda og til Mijas (M, A)

Dagens udflugtsmål er Ronda. Højt oppe på et klippeplateau ligger byen Ronda, som er kendt for den dybeste kløft, der deler byen i to; La Ciudad og El Mercadillo. Den ikoniske bro og byens vartegn ”Puente Nuevo” forbinder de to bydele med hinanden.
Her er smukt.  Vi går en tur med rejselederen og får mulighed for selv at gå på opdagelse i byens hyggelige gader og nyde de fantastiske udsigtspunkter undervejs. 

Læg vejen forbi Casa Don Bosco og oplev den fine have, der hører til det andalusiske palads fra slutningen af 1800-tallet (mod en mindre entré). Byen byder også på arabiske bade, gamle klosterbygninger, bymur, m.m.  Er du interesseret i andalusisk tyrefægterhistorie, så besøg tyrefægterarenaen med det lille museum og arenaen (entré betales direkte).

Sidste stop er den hyggelige andalusiske bjergby Mijas, der ligger med en fantastisk udsigt over solkysten. Her bor vi på det hyggelige og atmosfærefyldte Hotel TRH Mijas. Indkvartering i værelse med balkon.
Middag på hotellet.

Ronda og Mijas i Andalusien, Spanien
Billede: Ronda og Mijas i Andalusien, Spanien.

Dag 16: Fridag eller rundt i Mijas(M)

I dag er fridag på ege hånd eller du kan følge med rejselederen rundt på en gåtur i Mijas, som er en af Andalusiens hvide landsbyer. Her er charmerende med de hvidkalkede huse, blomster i krukker, brostensbelagte gader og hyggelige gårdgaver.  

Dag 18: Granada og guidet rundvisning på Alhambra (M,A)

Med de sneklædte toppe fra Sierra Nevada-bjergene som kulisse, besøger vi dag to imponerende sydspanske seværdigheder, herunder Granada, som var maurernes hovedby på den iberiske halvø. 750 års maurisk herredømme har sat sit præg på byen, som har et tydeligt arabisk islæt.

Det er her Spaniens første renæssancedomkirke ligger, og i kapellet hviler de legendariske monarker: Dronning Isabella og Kong Ferdinand. Du får tid på egen hånd i Granadas historiske centrum.

Alhambra er et storslået maurisk mesterværk, der ligger lidt udenfor Granada bymidte. Du får en guidet rundvisning på Alhambra, et af verdens smukkeste paladser og et mesterligt bygningsværk, som for længst er optaget på UNESCOSs Verdenskulturarvsliste. Her er magisk. Brugen af materialer, udskæringer, ornamenter, lys, vand, søljer og rum er helt fantastisk. Rundvisningen inkluderer det tilhørerende haveanlæg Generalife. Vi er retur på hotellet sidst på eftermiddag. Middag på hotellet. 

Alhambra i Granada, Spanien
Billede: Alhambra i Granada, Spanien.

Billetter til Alhambra kan tidligst bekræftes tre uger før ankomst. Grundet stor efterspørgsel, begrænset kapacitet og adgangsrestriktioner tages forbehold for adgang til Alhambra. Der kan byttes rundt på rækkefølgen i programmet i Andalusien for at tilpasse besøget på Alhambra.
Skulle vi risikere i værste fald ikke at få adgang, får du naturligvis indgangsbilletten tilbagebetalt. 

Dag 18: Fridag (M)

Fridag.

 

Dag 19: Málaga (M,A)

Málaga, Andalusiens næststørste by, er på dagens program. Vi lægger ud med en panoramatur. Nyd blandt andet udsigten over byens tage, havnen og Middelhavet fra borgen Castillo de Gibralfaro og bliv imponeret af den mauriske borg Alcazaba. På Plaza de Marina, ser du H.C. Andersens statue. Málaga var blandt Andersens yndlingsbyer i Spanien.  
Málaga er en metropol rig på kultur i Spanien

Billede: Málaga, Spanien.

Efter rundvisningen har du tid på egen hånd. Gå på opdagelse i Málagas gamle bydel og oplev det romerske amfiteater. Gaderne i den indre by er lukket for trafik, og udgør nu et stort gågadesystem med butikker, seværdigheder og fortovscafeer. Er du kunstinteresseret?  Besøg Piccasso-museet, som er indrettet i et smukt palads (entre betales direkte 9 EUR). Malaga er Picassos fødeby. Alternativ kan du besøge Carmen Thyssen-museet med værker af spanske kunstnere fra det 19. århundrede. Sidst på eftermiddagen, retur til hotellet. 

Dag 20: Fridag. (M,A)

Fridag. Middag på hotellet. 

Dag 21: Hjemrejse (M)

Check ud fra hotellet og kørsel til Málaga lufthavn og fly retur til København. En lang og begivenhedsrig rejse er ved sin ende. 

 

Kort

Kort over langtidsferie på Den Iberiske Halvø

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Estoril på dmi.dk her

Vejret i Lissabon

Vejret i Faro, Algarve

Vejret i Malaga

Se andre populære rejser her