Skip to main content

Algarve langtidsferie

Algarve by, Gade og både i havnen
Algarve klipper
Algarve kirke og blomster
Algarve strand og klipper
Algarve kork og vindmølle
Algarve by og havn
Algarve gade og plads med cafeer
Algarve strand og klippe
Pris fra:
12.995,-
Dage:22
Bestil rejse

langtidsferie i portugal

Afslapning og nydelse

Vi er glade for endnu endnu en gang at kunne udbyde langtidsrejser til Algarvekysten. Her på den Iberiske Halvøs sydligste punkt vælger mange af vores kunder at tilbringe tre uger i de kolde vintermåneder. Vi forstår det godt! For Algarvekysten er med 150 km sydvendt kyst og en gennemsnitstemperatur på 20 grader oplagt til en langtidsferie, hvor afslapning, nydelse, fordybelse og kulturelle oplevelser står på programmet.

Derfor skal du rejse med os på langtidsferie på Algarvekysten:

  • Indkvartering på firestjernet lejlighedshotel med separat soveværelse og halvpension i Albufeira
  • Tid til afslapning og fordybelse
  • Fire dage med udflugter udflugter bl.a. til Faro, Lagos, Silves og kork-ruten
  • Dansktalende rejseleder på udflugterne

Firestjernet indkvartering med halvpension i Albufeira

Algarvekysten er kendt for sine meget smukke, gyldne sandstrande flankeret af høje klipper og hyggelige idylliske havnebyer, hvor livet går sin stille gang. Vi indlogerer os i rummelige lejligheder på fire-stjernet hotelkompleks og opholdet inkluderer halvpension og et glas vin til maden. Vores lejlighedshotel ligger tæt på Albufeiras livlige og hyggelige centrum, nær stranden og udgør en god base for at nyde solen, varmen og kystens mange kulturelle tilbud.

Udflugter til Algarves bagland

Der inkluderet tre spændende udflugter i rejsen, der giver et indblik i dagligdagslivet i byerne på Algarvekysten og egnens interessante kork-produktion. På udflugterne skal du stifte nærmere bekendtskab med baglandet, når du oplever enestående naturscenerier, betagende udsigter, imponerende arkitektur og historiske fiskerbyer. Vi besøger blandt andet Faro by, og på vej til det europæiske fastlands vestligste punkt, Cabo São Vicente, gør vi stop i de historisk vigtige havnebyer Sagres og Lagos. Vi besøger også byen Silves, som har Algarvekystens bedst bevarede fæstningsanlagt.

Kort dagsprogram for langtidferien til Algarve:

Dag 1: Ankomst til Faro og transport til hotellet (A)
Dag 2: Fridag til egne oplevelser (M,A)
Dag 3: Udflugt til kork-ruten og Algarves bjergrige bagland (M,A)
Dag 4-6: Fridage til egne oplevelser (M,A)
Dag 7: Udflugt til Faro og Olhão (M,A)
Dag 8-12: Fridage til egne oplevelser (M,A)
Dag 13: Udflugt til Silves og besøg på vingård (M,A)
Dag 14-16: Fridage til egne oplevelser (M,A)
Dag 17: Udflugt til Lagos, Sagres og Cabo São Vicente (M,A)
Dag 18-21: Fridage til egne oplevelser (M,A)
Dag 22: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Portugal og transport til hotellet (A)

Velkommen til Algarve! Portugals solrige sydkyst. I Faro lufthavn mødes vi af rejselederen, der sørger for, at vi kommer godt frem til hotellet.  
Vi indlogeres i gode ferielejligheder på Hotel Cerro Mar Atlantico.  Hotellet er beliggende lidt oppe over den gamle bydel med en vidunderlig udsigt over byen og havet under os. Til fods er der ca. 10 minutter til den gamle bydel.  

Albufeira, oprindelig et lille fiskerleje og i dag en kendt feriedestination året rundt. Med sin beliggenhed midt på Algarvekysten, er Albufeira et godt udgangspunkt for vores udflugtsprogram. 

Dag 2: Fridag til egne aktiviteter* (M,A)

Rejsen første hele feriedag er fri, så du kan orientere dig på hotellet og i nærområdet. Nyd den dejlige hotelhave med afslapning og gå en tur i byen.  
Albufeira er en charmerende by. Her er brostensbelagte gader, hvidkalkede huse og masser af lokalt liv blandet med turister i den gamle bydel. Sommerperiodens masseturisme er rejst hjem og  i vinterperioden (som nærmere er forår på disse breddegrader), er her mere fredeligt og med god plads. 
Gå på opdagelse i Albufeiras historiske centrum, hvor du ser den arabiske indflydelse fra maurerne i byggestilen i fx den mauriske bue,  moskeen og det arabiske klokketårn, som har en hel unik jernkrone. Ved siden af tårnet ligger det arkæologiske museum, som har en udstilling om Albufeiras historie og udvikling fra historisk til moderne tid, som vi kan anbefale at besøge under opholdet. 

Albufeira gyldne bystrande med det ravgule sand og okkergule klipper, nås via en smal gangtunnel. Det er  magisk, at træde ud fra byen og ned til strandene; Peneco og Pescasdores. Sidstnævnte betyder, fiskernes strand og man ser stadig de farvestrålende fiskerbåde trukket op på land.  
 

Dag 3: Halvdagsudflugt.Kork og Algarves bjergrige bagland (M,A)

I dag besøger vi Sao Brás de Alportel i Algarves smukke bjergrige bagland. Det er kork-land og i dag får du meget mere at vide om korkens historie, betydning, produktion og dyrkning.  Vi besøger korkmuseet Museu da Cortica og ser udstillingen og får ligeledes et indblik i forarbejdningen. 
Portugal er verdens største korkproducent og står for ca. 50% af produktionen, der er så meget andet end kork-propper. Her produceres smykker, sko, tøj, møbler, køkkenudstyr, industrielle produkter og byggematerialer. 

Korkegen kan leve i over 200 år, og den skal være ca. 25 år før den kan høstes dvs afbarkes første gang. Herefter kan man afbarke hvert 8-10 år. Korkegen er en sand miljø-stjerne; den er langtidsholdbar, kan høstes igen og igen, og det eneste den har brug for, er sol og varme. 
 

Korkeg i Algarve
Billede: Korkeg i Algarve.

 

Dag 4-6: Fridage til egne oplevelser på Algarve* (M,A)

Dagene er til egne oplevelser. Måske lokker en frokost af friskfanget fisk, til at dase i solen eller gåture langs strandpromenaden mod vest eller langs klitterne mod øst.

Oplev Albuferie i jeres fridage
Billede: Albufeira.

Dag 7: Halvdagsudflugt til Faro og Olhão (M,A)

I landsbyen, Almancil skal oplever vi et mesterværk, når vi kigger indenfor i São Lourenço-kirken. Udefra, ligner kirken, en næsten helt almindelig kirke i barok-stil og synes ikke videre spektakulær. Når vi træder indenfor, mødes vi af den smukkest udsmykning af ”azulejos” (portugiske kakler). Entré ca. €3 betales direkte.    

Vi får en introduktion til Algarvekysten største by, Faro og vi begiver os ud på en gåtur i de brostensbelagte gader og får et indblik i byens arkitektur og historie.  Vi ser de karakteristiske Algarve skorstene og måske storke i byens tårne, der bygger rede overalt, hvor de kan komme til.  Faro ligger ud til floddeltaet ved naturparken Rio Formosa, der består af en række småøer og har et rigt fugleliv. Faro er charmerende og er man til byliv, skønne bygningsværker, gallerier,  historie kan vi anbefale, at du på en af rejsens fridage, besøger byen igen. 
 

Oplev de brostensbelagte gader i Faro, Portugal
Billede: Brostensbelagte gader i Faro.

Byen Olhão er dagens sidste besøg. Her kigger vi indenfor i byens store marked, som er kendt på hele kysten. Der er to overdækkede markedsbygninger fyldt med lokale varer. Her bugner af friske fisk, grønsager, frugt mm.  Vi går en tur i byen, inden vi kører tilbage til Albufeira. 

Dag 8-12: Fridage til egne aktiviteter* (M,A)

 

Dag 13: Halvdagsudflugt til Silves og besøg på vingård (M,A)

Dagens udflugt går til den spændende historiske by, Silves, som er beliggende i en dal, hvor der dyrkes appelsiner og andre citrusfrugter.  Højt oppe over byens tage troner katedralen ” Sé de Silves” og Algarve kystens bedst bevarede borg, Castelo de Silves. Begge har været magt og kulturcentrum i området for hhv kristne og og mauerene. Den røde sandstenborg har været vidne til historiske og dramatiske begivenheder. 


Foto: Silves med borgen og katedralen

På vejen retur kigger vi indenfor hos en af de lokale vinproducenter og får en rundvisning og en smagsprøve på de lokale vine. 

Dag 14-16: Fridage til egne aktiviteter* (M,A)

 

Dag 17: Heldagsudflugt til det vestlige Algarve; Lagos, Sagres og Cabo São Vicente  (M,A)

I dag skal vi til den vestlige del af Algarve, der med sin beliggenhed her på spidsen af Europa og tæt på Afrika, har en rig søfartshistorie. Havnebyen Lagos havde sin storhedstid under de portugisiske opdagelsesrejsendes. Her gjorde Henrik Søfareren byen til et vigtigt flådecenter for karavellerne, der sejlede til Afrika. Enorme rigdomme kom med tilbage til Lagos og byder også på en brutal fortid. I Lagos etablerede man også Europas første slavemarked. I dag er Lagos en livlig by. Her er en surfer og afslappet stemning blandet med en hyggelig bymidte. 
 

Se det flotte havneløb i Lagos, Portugal
Billede: Havneløbet i Lagos.

Besøg Cabo de Sao Vicente og se vindkompasset i Sagres
Billede: Cabo de Sao Vicente og vindkompasset i Sagres.

Næste stop er Sagres. En malerisk fiskerby, som har lagt navn til den store fæstning, der blev opført efter ordre fra Henrik Søfareren. Man mener, at Henrik Søfareren havde sin berømte navigationsskole her, men det er aldrig blevet bekræftet. Vi fortsætter til forbjerget, Cabo São Vicente. Det er Europa slutter.  Fra fyret på den høje klippe, betages vi af det vilde Atlanterhav og af naturens kræfter. Vi kan med sikkerhed garantere fantastiske motiver på både øjets og kameraets linse.

Dag 18-21: Fridage til egne aktiviteter* (M,A)

 

Dag 22: Hjemrejse fra Portugal til København (M)

Check ud fra hotellet, transfer til lufthavnen og hjemrejse. 

*Fridage til egne aktiviteter

På hotellet 
Cerro Mar Atlantico har mange skønne faciliteter. Nyd vintersolen ved pool-områderne, hvor der er liggestole og parasoller i haven eller på din balkon. Vil du være aktiv, tilbyder hoteller forskellige rekreative aktiviteter, hvor du kan leje dig ind. Det kan være fx bowling, sqauash eller tennis. Hotellet tilbyder ligeledes spa behandlinger. 

Algarvekysten 
Nyd Albufeira. Gå på opdagelse i byen og nyd strandene i Albufeira og omegn. Udforsk det det lokale køkken. Der er mange muligheder for at komme rundt på kysten med de lokale busser eller du kan nemt leje en bil og køre på opdagelse.  Er du til vandreture, er der flere ruter, der er oplagte.

Udover de inkluderede udflugter, vil din rejseleder lokalt arrrangere ekstra oplevelser på hotellet eller rundt i området til fods eller med offentlig transport/evt taxa.  Udflugterne er som sådan inkluderde, men der kan forkomme egenbetaling til fx transport, entré, mad og drikke etc. 

Forbehold for ændringer i programmet og i udflugternes rækkefølge. Dagsprogram udleveres ved ankomsten til Portugal. 

Kort

Kort over rejsen Algarve langtidsferie

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Albufeira på dmi.dk her

 

 

Rejselederservice

På vores langtidsrejser benytter vi oftest fastboende danskere til at varetage servicen på rejsemålet. I egenskab af deres lokalkendskab, fortællinger, sprogkundskaber og naturligvis gode service bidrager de med den rette blanding af viden, tryghed og godt selskab. Der vil altid blive aftalt faste mødetidspunkter, hvor rejselederen kan træffes. Ligeledes bliver der naturligvis udleveret et døgnåbent telefonnummer til brug i nødsituationer. Der er altid en rejseleder med i bussen til og fra lufthavnen, lige som udflugterne altid er i følgeskab med en dansktalende rejseleder. For det meste er rejselederen ansat af vores lokale samarbejdspartner, uden nødvendigvis at have erfaring som rejseleder i klassisk forstand. 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
5/2 - 26/2Se rejsetider KøbenhavnAlgarve langtidsferie - 22 dage 12.995,-Bestil
17/3 - 7/4Se rejsetider KøbenhavnAlgarve langtidsferie - 22 dage 13.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-Faro eller København-Lissabon-Faro t/r, se afrejsedato
  • 21 nætter på firestjernet lejlighedshotel Cerro Mar Atlantico
  • Halvpension (morgen- og aftensmad)
  • Et glas husets vin og et glas vand til aftensmaden
  • Udflugter og transport ifølge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Tillæg for værelse med balkon til én person kr. 4.695
  • Entréer på udflugter 
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Hotel