Amalfi til særpris i samarbejde med Samvirke

Amalfi - Nyd en oplevelsesrig ferie

Kom med på en oplevelsesrig rejse til den enestående Amalfikyst i Italien, hvor du får fire udflugter, dansktalende rejseleder, hotel tæt på stranden og direkte fly inkluderet.

I den allermest eftertragtede rejseperiode, maj, juni, september og oktober, tilbyder vi en særrejse til en italiensk kyst, der er så smuk, at det ikke kan beskrives. Amalfikysten skal – i al sin storhed – ses, smages og duftes.

Vores base er det familieejede hotel Miramare, blot 50 meter fra kystens længste strandpromenade i byen Maiori. En lille charmerende by, hvor lokalbefolkningen bruger hovedgaden som både dagligstue, beskedcentral og legeplads. Ugens udflugter byder på kulturelle skatte i den romerske ruinby Pompeji, romantik i bjergbyen Ravello, Amalfikysten fra vandsiden, og vi nyder udsigten fra – og vandrer på – den duftende Citronsti. For dig der vil opleve endnu mere, frister vi med en ekstra udflugt til underskønne Capri. Tag med os på en helt særlig rejse – til en helt særlig kyst

Udflugterne foregår ofte i kuperet eller ujævnt terræn, så for at få det fulde udbytte af denne rejse, er det en fordel at være rimelig godt gående.

Det er muligt at tilkøbe halvpension på denne rejse (7x middag). Halvpensionen indtages på lokal restaurant ca 5 minutters gang fra hotellet.

Kort Dagsprogram:

Dag 1: Ankomst til Napoli. Pompeji med let frokost. Kørsel til hotellet (F)
Dag 2: Byvandring i Maiori og vandring på Citronstien (M)
Dag 3: Udflugt til Ravello med fotostop i Scala (M)
Dag 4: Ekstra udflugt til øen Capri (M)
Dag 5: Sejltur langs kysten, besøg i Amalfi by (M)
Dag 6: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 7: Fridag til egne oplevelser (M)
Dag 8: hjemrejse (M)

M=Morgenmad       F=Frokost

NB! Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme. Det endelige dagsprogram vil blive oplyst ved ankomst til destinationen, og udflugterne gennemføres evt. sammen med en af vore andre grupper.

Pris fra:
6.995,-
Dage:8
Bestil rejse »

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, POMPEJI med frokost og kørsel til hotellet i Maiori. (F)

Efter ankomst til Italien, kører vi til den romerske ruinby Pompeji, som blev begravet af aske under Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. Det er en helt unik oplevelse at færdes i de gamle romerske gader og forestille sig ”jordens undergang” for 2000 år siden. Vores inspirerende lokalguide giver os et spændende indblik i byens historie og dagligliv, og vi besøger både offentlige bygninger og private huse. Derefter kører vi til vores hotel i Maiori på Amalfikysten.

Dag 2: Byvandring i Maiori og vandretur på citronstien (M)

Efter en god nats søvn, skal vi lære vores by Maiori at kende. Rejselederen er naturligvis i front på denne byvandring der går langs strandpromenaden til byens egentlige centrum, hvor forretninger og restauranter ligger dør om dør. Der orienteres om byens historie men også om bybusserne, hvor man køber billetter, frimærker og meget mere.

For de der har en udmærket fysisk formåen, er der mulighed for at vandre på Citronstien.

Vi går op til Maioris største kirke, hvorfra opstigningen begynder. Citronstien har fået sit navn på grund af de mange citronplantager, som vi passerer undervejs på den ca. 1½-2 timer lange vandring, som går op i ca. 100 meters højde over havet. Sandsynligheden for at møde de lokale arbejdsheste eller mulddyr undervejs er stor, så vi er virkelig kommet ud på landet, selv om vi bare er ganske få meter fra selve Maiori. Vi går på trapper og naturstier på den smukke bjergside, så gode vandresko eller vandresandaler med hårde såler anbefales. Vi har fantastiske udsigter undervejs, og holder naturligvis både fotostop og drikke-vand-pauser. Nedstigningen til Minori er spektakulær, og vel fremme, bliver der god tid til at nyde den lille by. 

I Minori, besøger vi en lille familiedrevet limoncello ”fabrik”, hvor man kan se hvordan man laver den berømte citronlikør og smager på ”limoncello” og andre spirituøse specialiteter. Den smukke Santa Trofimena Basilica, den romerske villa, er Minoris arkitektoniske og arkæologiske referencer man bør besøg. Nyd også en af de mange fantastiske kager hos Italiens berømte mester konditor, og officielle leverandør til Vatikanet, Salvatore De Riso. Sal De Riso er en obligatorisk stop til alle dem som sætter højt fantastiske bagværk. Smage den berømte ”Delizia al Limone – Amalfikystens citronkage”  med et glas prosecco. Uforglemmelig. Gå på opdagelse i de små maleriske gader i skønne Minori eller spis en god frokost på en af de hyggelige lokale restauranter. På vejen tilbage kan man vælge at vandre ad Citronstien igen eller vælge den lettere kystvej, hvor vi er tilbage i Maiori på blot 15-20 min. Retur foregår normalt på egen hånd.

Udsigt fra Citronstien
Billede: Udsigt over Amalfikysten.

Dag 3: Ravello med fotostop i Scala. (M)

I dag skal vi besøge Amalfikystens smukkeste og mest romantiske by Ravello. Vi kører langs kysten til byen Castiglione, hvor vi drejer fra, og fortsætter op gennem Dragedalen. Vi kører først til byen Scala, hvorfra udsigten mod Ravello kan tage pusten fra de fleste. Scala er ”verdensberømt” i Danmark, pga. det danske refugium San Cataldo, som giver husly til danske kunstnere og videnskabsmænd på arbejdsophold. Vi holder fotostop i bydelen Minuta, og på behørig afstand kan vi beundre de mange imponerende bygningsværker i Musikkens by, som er blevet Ravellos tilnavn på grund af de mange klassiske koncerter, som afholdes året rundt. Ravello er også berømt for den interessante domkirke og de store pragtvillaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone med de imponerende parker og uforglemmelige udsigter. Vi går en fælles tur rundt i den lille by, som er delvis bilfri, og fra domkirkepladsen kan vi kigge over til Scala.
Er der stemning for det, går vi en tur ud til Villa Cimbrone, hvor vi finder en af de mest spektakulære udsigter Amalfikysten kan byde på (entré). Turen fra domkirkepladsen tager ca. 20 minutter, og undervejs kan man beundre flere af byens interessante bygninger, bl.a. klostergården i San Francesco-klostret, hvor P.S. Krøyer malede under sin bryllupsrejse i 1890. Der er god tid til at opleve byens mange attraktioner og nyde en god frokost, inden vi kører tilbage til Maiori midt på eftermiddagen.

Dag 4: Fridag eller ekstra udflugt til Capri (M)

Fra havnen i Amalfi sejler vi til Capri, en tur på ca. 1½ time. Alle får udleveret en dagsbillet til øens offentlige transport, som består af den lille togbane fra havnen til Capri by og minibusser, som forbinder øens småbyer. Sidst på eftermiddagen mødes vi atter på havnen i Marina Grande, og tager båden tilbage til Amalfikysten.

Capri har så uendeligt meget at byde på, at det slet ikke kan nås på en enkelt dag. Vi har taget konsekvensen af de forskelligartede ønsker, og tilbyder derfor en dag på Capri, hvor man kan sammensætte sit helt personlige program, og rejselederen giver naturligvis gerne gode råd.

Øen er en af de smukkeste øer i Middelhavet, og har været et yndet turistmål siden de romerske kejsere byggede deres imponerende villaer. I dag strømmer naturelskere, filmstjerner og kongelige fra hele verden til den lille ø, som er noget af det mest eksklusive Italien kan byde på. På trods af den massive turiststrøm er det stadig muligt at finde fred og ro til fordybelse, hvis man blot går et lille stykke væk fra de største attraktioner.

For mange står den Blå grotte som det absolutte højdepunkt, andre vil besøge Kejser Tiberius Villa Jovis eller den svenske læge Axel Munthes villa San Michele. Den lille stolelift til øens højeste punkt Monte Solaro er også populær, mens andre foretrækker at shoppe i de dyre butikker i Capri by eller drikke kaffe på torvet La Piazzetta. Udsigten fra Augustus have kan tage pusten fra de fleste, og at stå ved den naturlige bue Arco Naturale og kigge ned i det blå dyb, er en oplevelse man ikke glemmer. Dette er blot nogle få af de mange muligheder for at tilbringe en uforglemmelig dag på den skønne ø.

Capri
Billede: Øen Capri.

På turen til Capri, er det altid godt at medbringe en vis portion tålmodighed, da der kan være ventetid flere steder. De fleste vælger dog at betragte dette som en del af den charmerende lokalkolorit.

Vi er tilbage i Maiori først på aftenen, og husk gerne en vindtæt jakke, da det kan være koldt at sejle både morgen og aften.

Dag 5: SEJLTUR LANGS KYSTEN, BESØG I AMALFI BY (M)

I dag skal vi ud at sejle, hvilket er den allersmukkeste måde at opleve Amalfikysten på. Vi går til havnen i Maiori, hvor vi stiger ombord på vores private båd. Ganske tæt på Maiori finder vi Pandoras grotte, som er et imponerende syn, men vi passerer også de små byer Minori og Atrani, mens vi kan kigge op på Ravello, som ligger stolt knejsende på sin klippe 350 meter over havet. I første omgang passerer vi Amalfi og sejler et lille stykke videre, ud mod Conca dei Marini, hvor vi bl.a. kan beundre nogle af de store grotter i bjergene, den naturlige klippebue og flere af de berømte hoteller og villaer, som ligger lige ned til vandet. Vi sejler tilbage til Amalfi, som er kystens hovedby, og efter en kort byvandring er der god tid til at kigge på byens mange attraktioner.

I middelalderen, var Amalfi sammen med Genova, Pisa og Venedig én af de 4 italienske sørepublikker og dermed en af de absolutte stormagter i Middelhavet. Byens arkitektur er præget af de mange forskellige folkeslag, som har huseret på kysten, og nogen vil sikkert finde den meget arabisk præget, med små overdækkede gader, som snor sig i alle retninger.

Amalfi er i virkeligheden en forholdsvis lille by med ca. 6.500 indbyggere, og er koncentreret omkring den lange hovedgade, der går fra havnen og ind i Mølledalen, hvor man også finder det interessante papirmuseum, som fortæller historien om byens produktion af håndlavet papir, ligesom der er mulighed for at besøge det nyåbnede museum, som er indrettet i de gamle arsenaler (skibsbygningshaller) fra middelalderen. Amalfis imponerende domkirke med det tilhørende Paradiskloster er et must, og der er tid til en kop formiddagskaffe på et af byens gode konditorier.

Dag 6: Fridag til egne oplevelser (M)

I dag er det blevet tid til en velfortjent fridag, som kan nydes på mange måder. Rejselederen giver gerne gode råd.

Dag 7: Fridag til egne oplevelser (M)

I dag er også fridag med tid til egne oplevelser, og rejselederen giver gerne gode råd.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden går turen mod lufthavnen, hvor flyet til Danmark venter.


M=morgenmad


NB! Programmet er vejledende, og ændringer i rækkefølgen kan forekomme. Det endelige dagsprogram vil blive oplyst ved ankomst til destinationen, og udflugterne gennemføres evt. sammen med en af vore andre grupper.

Kort

Rejsen Amalfi til særpris

 

 

Afgange og priser

    Begræns søgning:
Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
10/6 - 17/6 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
6.995,- FORESPØRG »
29/8 - 5/9 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
7.495,- Bestil »
5/9 - 12/9 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
7.495,- Bestil »
12/9 - 19/9 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
7.495,- Bestil »
19/9 - 26/9 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
7.495,- Bestil »
26/9 - 3/10 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
7.495,- Bestil »
3/10 - 10/10 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
6.995,- Bestil »
10/10 - 17/10 København
Se flytider
Amalfi til særpris - 8 dage
Læserrejse med Samvirke - inklusive fire udflugter
6.995,- Bestil »

Information

På denne rejse er deltagerantallet maksimalt 34 personer.
De ekstra udflugter gennemføres ved min. 10/15 deltagere, og i visse tilfælde sammen med gæster fra de andre hoteller.

Prisen inkluderer:

• Dansk rejseleder
• Fly København – Napoli t/r
• Transport Napoli – hotel t/r
• Syv nætter på 3*Hotel Miramare
• Morgenmad (halvpension kan tilkøbes)
• Udflugt til Pompeji med let frokost
• Byvandring i Maiori samt vandretur på Citronstien
• Udflugt til Ravello
• Sejltur langs kysten med besøg i Amalfi by
 

Prisen inkluderer ikke:

• Enkeltværelse kr. 995 (mindre værelse med balkon, stærkt begrænset antal)
• Dobbeltværelse til eget brug kr. 1395
• Tillæg for værelse med balkon kr. 295,- pr person
• Halvpension kr. 995

UDFLUGTER:
• Udflugt til Capri kr. 495 (bestilles sammen med rejsen)


DIVERSE:
• Byskat i Maiori 7 euro pr. pers. fra 1/6-30/9 betales på hotellet
• Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Entréer (ca. priser):

• Villa Cimbrone, Ravello 8 euro (5 euro som gruppe)
• Villa Rufolo, Ravello 5 euro
• Villa San Michele, Capri 7 euro
• Den blå grotte, Capri 26 euro
• Augustus have, Capri 1 euro
• Villa Jovis, Capri 2 euro
• Svævebane til Monte Solaro, Capri 10 euro t/r og 7,50 euro o/w

 

Hoteller

Overnatning Dag 1 - 8

Hotel Miramare
***
Hotel Miramare er et familieejet hotel, som ligger i centrum af Maiori ca. 50 meter fra kystvejen og stranden. Hotellet har reception, bar, opholdsområde, morgenmadsrestaurant, elevator og solterra ....