Skip to main content

Vandreferie i Wales

snowdonia nationalpark i snowdon i wales
vandring i wales
conwy slot wales
tog på bjerg i snowdon wales
fyrtårn og vandfald beacon nationalpark i brecon wales
heste i beacon nationalpark i brecon wales
llangollen by wales
portmerion village og harlech slot wales
Pris fra:
10.995,-
Dage:7
Bestil rejse

Vandreferie i Wales – i mytiske landskaber

Snør de gode vandresko og kom med langs bjerg og hav – i nord og syd – og oplev den særlige walisiske folkesjæl på helt tæt hold. På denne rejse til det mytiske Wales kan du glæde dig til at opleve nationalparker, vandfald, historiske vandrestier og højdepunktet: Den forrygende togtur op ad Wales' højeste bjerg Snowdon.
I ægte britisk stil skal du naturligvis også stifte bekendtskab med pragende havearkitektur, middelalderfæstninger (der siden er kommet på UNESCOs verdensarvsliste) og særligt skal du nyde den smagfulde tradition; afternoon tea.

Vandreturene er mellem syv og 10 kilometer.

Derfor skal du rejse med os til Wales:

  • Oplev Wales’ folkesjæl
  • Halvpension inkluderet
  • Korte vandreture på 5-10 kilometer
  • Kom tæt på vild natur og hyggelige landsbyer
  • Dansktalende rejseleder

Naturoplevelser og keltisk kultur

Mød det mytiske og charmerende Wales på vandreture gennem vild natur og hyggelige landsbyer. Her ser du, hvordan livet på de britiske øer har været gennem en menneskealder, mens det særlige walisiske sprog minder om tusinde års keltisk kulturhistorie der, trods det tætte naboskab med England, er helt unikt. Vandreguide, halvpension og gode hoteller er inkluderet.

Kort dagsprogram for vandreferien i Wales:

Dag 1: Ankomst til Manchester, Chester og kørsel til Llanberis (A)
Dag 2: Kystvandring og Conwy Castle (M,A)
Dag 3: Spektakulær togtur og lokalhistorisk vandring (M,A)
Dag 4: Portmeirion Village, Harlech Castle og ankomst til Brecon (M,A)
Dag 5: Sydwalisisk vandring; landsbyer og high tea (M,A)
Dag 6: Llangollen vandring og besøg på Powis Castle and Garden (M,A)
Dag 7: Besøg i Shrewsbury og hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, besøg i Chester og kørsel til Llanberis (A)

Efter den tidlige ankomst til England går turen mod Chester, hvor der er mulighed for at købe frokost. Herefter er der en guidet byrundtur i Chester, der blev grundlagt af romerne og var en af Vestenglands vigtigste handelscentre indtil 1600-tallet. I dag er byen en af de mest seværdige byer i området, og danskere har historisk set også hærget med flere plyndringer under de danske invasioner af England. Turen går videre mod Wales, og sidst på eftermiddagen er der indkvartering på hotellet i Llanberis i Snowdonia Nationalpark.

Om aftenen spiser vi middag sammen på hotellet.


Billede: Snowdonia Nationalpark, Llanberis.

Dag 2: Kystvandring og Conwy Castle (M,A)

Dagen begynder med en køretur til den største ø i Wales, Anglesey. Her venter den første vandretur i de skønne kystnære område ved Beaumaris. Vandringen er omkring syv km.

Bussen samler os op efter vandreturen, og vi kører mod Conwy på fastlandet, hvor der er tid til at købe lidt frokost. I Conwy venter noget af det, som Wales er mest kendt for; nemlig slotte. Her er et af de fineste eksemplarer på en middelalderfæstning Conwy Castle, som også er optaget på UNESCOs liste for verdenskulturarv. Der er lidt tid på egen hånd, inden turen går tilbage hotellet i Llanberis, hvor middagen serveres. 


Billede: Conwy Castle og natur i Anglesey.

Dag 3: Spektakulær togtur, Snowdon og lokalhistorisk vandring (M,A)

Efter morgenmaden kan du glæde dig til en speciel og historisk togrejse, hvor du ”bestiger” Wales’ højeste bjerg, Snowdon, med tog. Den ældgamle jernbane bringer dig syv km fra Llanberis til bjergstationen, der ligger i 1.060 meters højde. Herfra tager vi de sidste 25 meter til fods op til toppen i 1.085 meters højde.

Se togturen på Youtube, optaget med dronekamera, her


Billede: Togtur, Snowdon.

Tilbage i Llanberis er der tid til at købe lidt frokost, inden vi tager på en kulturel vandretur omkring Llanberis. Under vandringen besøger vi skifer-museet, som er bygget omkring byens stenbrud, der gennem århundreder har været den vigtigste indtægtskilde for byen. Museet er at sammenligne med et lokalhistorisk museum og fortæller om hele områdets udvikling. Dagens vandretur er ganske let og omkring 5 km.

Aftensmaden spises på hotellet.

Dag 4: Portmeirion Village, Harlech Castle, ankomst til Brecon (M,A)

Efter morgenmaden og udtjekning fra hotellet i Llanberis går turen mod kysten til Portmeirion Village. En særpræget minilandsby baseret på Italiensk byggekunst, der giver minder om den skønne italienske rivieraby: Portofino.

På vej mod Brecon Nationalpark, i det sydlige Wales, aflægger vi også et besøg på Harlech Castle. En legendarisk fæstning i den Walisiske historie, hvor mange historiske slag er kæmpet. Smukt placeret mod det Irske Hav og optaget på UNESCOs liste for verdenskulturarv.

Herefter går busturen gennem de fantastiske grønne og øde landskaber, der skaber myterne som florerer i landet. Sidst på dagen ankommer vi til charmerende Brecon, der er den største by i Nationalparken Brecon Beacons. Efter indtjekningen er der aftensmad på hotellet.


Billede: Vandfald og får i Nationalparken Brecon Beacons.

Dag 5: Sydwalisisk vandring, landsbyer og high tea (M,A)

Brecon ligger smukt i det bjergrige Sydwales, og vi skal naturligvis på en god vandretur i det smukke landskab. Turen går fra Brecon til Pencelli, hvor vi følger floden det meste af vejen. En virkelig smuk og hyggelig vandretur på omkring syv km. Ved ankomsten i Pencelli venter bussen og kører os til den hyggelige landsby Abergavenny, hvor du kan købe frokost.

Turen fortsætter gennem den smukke nationalpark til Hay on Wye - tæt ved den engelske grænse. Her venter afternoon cream tea på ægte britisk vis.

Herfra kører vi nordpå til hotellet i Llangollen, hvor vi også får aftensmad.


Billede: Llangollen by.

Dag 6: Llangollen vandring og Powis Castle and Garden (M,A)

Turens sidste vandretur foregår omkring Llangollen. Det er en rundtur på ca. 10 km, hvor vi følger ”Llangollen history trail”. Som navnet antyder, kommer vi gennem en del af områdets historie med kirker, klostre og smuk landskabsarkitektur. En skøn afslutning på vores vandringer.

En rejse til de britiske øer bør altid indeholde et kig til den berømte britiske havearkitektur, og denne rejse er ingen undtagelse. Eftermiddagens besøg er på Powis Castle and Garden, og storheden i dette middelalderslot er bestemt til at få øje på. Smukt placeret på en bakke, med den tilhørende have - lavet på terrasser - og den omkringliggende park er alt sammen meget imponerende. Vi besøger både slot og have, og får en fint indblik i livet hos den absolut øverste del af det britiske samfund.

Efter besøget kører vi til hotellet i Llangollen og spiser aftensmad.


Billede: Powis Castle og Garden.

Dag 7: Besøg i Shrewsbury og hjemrejse (M)

Rejsen lakker mod enden, og vi tager afsked med Llangollen og Wales efter morgenmaden. Herefter kører vi mod England, hvor vi kan nå at besøge en af Vestenglands hyggeligste byer, Shrewsbury. Her har du et par timer, hvor du kan nå at købe frokost og gå på opdagelse i den meget smukke by.

Turen fortsætter mod lufthavnen i Manchester, hvorfra vi flyver hjem efter en uge med vandreture og kultur- og naturoplevelser i det fascinerende Wales.

Kort

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
13/5 - 19/5Se flytider KøbenhavnVandringer i Wales
NYHED
10.995,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
17/6 - 23/6Se flytider KøbenhavnVandringer i Wales
NYHED
11.495,-Bestil
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
16/9 - 22/9Se flytider KøbenhavnVandringer i Wales
NYHED
11.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly København – Manchester med SAS t/r
  • Tre nætter på 3* The Royal Victoria Hotel Snowdonia i Llanberis
  • En nat på 3* The Castle of Brecon Hotel i Brecon
  • To nætter på 3* The Royal Hotel eller 3* The Hand Hotel i Llangollen
  • Halvpension (morgenmad og middage)
  • Transport, udflugter og vandringer ifølge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg, 1495 kr. pr. person
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr 95 kr. pr. person

Hotel