Vandretur i Mols Bjerge
Oplev Nationalpark Mols Bjerge, Helgenæs, Kalø og Ebeltoft
En vandretur i Mols Bjerge er det tætteste, vi kommer i Danmark på storslået bjergvandring forstået på den måde, at her giver det bakkede landskab højdemeter under fodsålerne og belønninger i særklasse for alle anstrengelserne.
Mols Bjerge ligger på sydspidsen af Djursland, og på vores vandringer her passerer vi fortidens gravhøje og stendysser og forkæles med fuglesang, frisk luft og motion i de kuperede og åbne landskaber. De gamle vandrestier løber gennem dale i terrænet og op til toppen af bakkerne, hvor der venter enestående panoramaudsigter over dramatiske landskaber formet i istiden.
I dag – og lige her – hvor vi vandrer, er det stedet, hvor sjældne sommerfugle og nationalparkens andet dyreliv flokkes i de vilde blomsterenge, åbne overdrev og den helt unikke flora og fauna. En vandretur i Mols Bjerge er helt sikkert noget af den bedste vandring, som Danmark har at byde på!
Tag med på vandretur i Danmark med egen rejseleder
Rejsen byder på fem vandredage med variation, hvor vi naturligvis både overnatter og vandrer i Nationalpark Mols Bjerge. Udenfor nationalparken går vi langs kysten på halvøen Helgenæs, tager på byrundtur i den brostensbelagte købstad Ebeltoft, vandrer i troldeskoven ved Hestehave, mærker suset fra historiens vingeslag på middelaldervejen til Kalø og bestiger Agri Bavnehøj og Trehøje.
Glæd dig til Kulturrejser Europas arrangerede vandreture i Danmarks allersmukkeste natur med strand, skov, overdrev, dybe dale og høje bakkedrag. Til og med i godt selskab med andre vandreglade rejsende og en særdeles kyndig rejseleder, der kender området som sin egen bukselomme.
Derfor skal du rejse med os på vandretur i Mols Bjerge:
- Fem dage med guidede vandringer og mange måltider inkluderet
- Hotel i Nationalpark Mols Bjerge
- Danmarks oldtid med fortidsminder, runddysser, gravhøje og istidslandskab
- Unik flora og fauna
- Lokalkendt og erfaren rejseleder
Nationalpark Mols Bjerge – Istid og vilde heste, Bjerg-etapen og Bavnehøj
I Nationalpark Mols Bjerge får vi historien om Danmarks spæde start, imens vi vandrer i et forhistorisk istidslandskab, hvor der kan trækkes spor helt tilbage til jern- og bronzealderens tidlige bosætninger.
Vi vandrer i helt enestående natur og ad ”Bjergetapen” fra den ikoniske vandrerute ”Mols Bjerge Stien” med et par afstikkere undervejs. Vi bestiger et par ”tophøje” (sammenlignet med normale danske forhold) som Agri Bavnehøj og Trehøje og nyder synet af blomsterfyldte overdrev, utallige sommerfugle, vilde heste samt hører om Molslaboratoriets ”rewilding” projekt om at bringe naturen tilbage til udgangspunktet ved grundlæggende at lade den passe sig selv.
Kalø og troldeskoven ved Hestehave
Vi træder i historiens fodspor, når vi vandrer ad Danmarks længste og ældste middelaldervej til Kalø Slotsruin, der tidligere var en stor borg, hvor prominente fanger som svenske Gustav Vasa sad fængslet. Vi går på skovveje og singletracks i Kaløskovene, hvor du kan beundre de ældgamle krogede troldetræer i Hestehave.
Kalø Jagtslot og Thyra-hytten er velbevarede bindingsværkshuse med smukt træskærerarbejde, hvor rejselederen fortæller os historien om, hvordan den danske stat erhvervede disse samt Kalø Gods.
Helgenæs og Ebeltoft
Vi runder Helgenæs på en skøn vandretur langs kysten fra Sletterhave Fyr, hvor vi har et flot kig op til Tyskertårnet. Arter vejret sig og er vi heldige, er det også her, at der er en chance for at spotte et marsvin eller to ude i Kattegat.
Købstaden Ebeltoft er charmerende og ren idyl med brostensbelagte gader, velbevarede købmandsgårde, Maltfabrikken, bindingsværkshuse og Fregatten Jylland, der i dag ligger evigt til kaj i byens havn.
Alt det praktiske på arrangerede vandreture i Mols Bjerge
Kulturrejser Europa sørger for alt i een samlet pakke, herunder transport til/fra og rundt på Mols, overnatning i Nationalpark Mols Bjerge, de fleste måltider, en lokal vinsmagning og kaffe/kage, de mest seværdige vandreruter og lokalkendt rejseleder.
Du skal blot vandre med, nyde naturen, samværet med de andre i gruppen, lytte til vandrelederens fortællinger og historier uden at tænke på af finde vej, gruble over hvor du skal bo for natten, hvad du skal have at spise eller alt det andet praktiske, som en typisk rejse byder på.
Læs her vores lille guide til, hvordan du bedst forbereder din vandreferie.
Vandreferie for alle - Sværhedsgrad på vandreturene
Vores vandretur i Mols Bjerge betegner vi som middelsvær. Det vil sige, at mindre del-etaper kan føles lettere og andre sværere alt efter hvilket terræn, vi vandrer i. Vi vandrer i varieret terræn, og det kræver ingen særlig vandreerfaring, men vi anbefaler, at du er i almindelig god fysisk form. Vi vandrer typisk mellem 4-14 km om dagen.
Læs mere her om Nationalpark Mols Bjerge
Naturligvis er der en erfaren rejseleder med på denne vandretur
Din rejseleder på turen er Tine Sussi Hansen, som bor i Nationalpark Mols Bjerge til daglig. Hun har blandt andet arbejdet på Naturhistorisk Museum i Århus og på feltstationen Molslaboratoriet i Mols Bjerge.
Tine er uddannet biolog og har travet samtlige vandrestier tynde i og omkring Mols. I dag arbejder Tine som rejseleder overalt i verden, herunder også for Kulturrejser Europa på vores kulturrejser og vandreture for grupper.
Hvis du har lyst til at vandre i udlandet, kan du læse vores guide her om planlægning af vandreferier i udlandet.
Kort dagsprogram for vandreferien i Mols Bjerge:
Dag 1: Med bus til Mols Bjerge. Vandring Helgenæs (F,A)
Dag 2: Vandring i Mols Bjerge med Molslaboratoriet, vilde heste, Bavnehøj (M,F,A)
Dag 3: Vandring Kalø Slotsruin og Kaløskovene. Vinsmagning (M,F,A)
Dag 4: Vandring Mols Bjerge med runddysse og gravhøje. Kaffe og kage (M,F,A)
Dag 5: Vandring i Ebeltoft. Hjemrejse med bus (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Ovenstående program er vejledende, idet programrækkefølgen kan blive ændret. Vi tager forbehold for ændringer i programmet grundet lokale forhold.