Busrejser - historierne ligger på vejen
En busrejse er en rejseform i særklasse. Hos Kulturrejser Europa er en busrejse ikke bare en køretur. Det er en mulighed for at få endnu flere oplevelser og endnu flere historier når bussen ruller ud på nye eventyr.
Busrejser i Europa
På en busrejse med os begynder ferien i det sekund, du lader dig omslutte af magelige sæder, foden famler efter fodstøtten, og du tager det første – af mange, mange – kig ud ad vinduet. Forude venter en spændende kulturdestination, og vejen til målet er spækket med skræddersyede fortællinger fra en af vores mange veluddannede og erfarne rejseledere, der med glæde og indlevelse deler ud af deres ekspertise. For på en busrejse samler vi historierne op på hovedvejen, på genvejen og på omvejen. Fortællinger, der ikke er trykt i nogen rejsebog. Men som opstår undervejs, side for side – kapitel for kapitel. Og mens landskaberne sagte glider forbi, er der god tid til at beundre bakker og byer, og tid til at falde i staver – alt imens det hyggelige fællesskab langsomt sniger sig med ombord.
Busrejser i Danmark - til Ærø og Skagen
I 2021 kan du glæde dig til busrejser til nåde Danmark, Norden og Europa. Eventyrlige Ærø og skønne Skagen er de to danske rejsemål, som vi skal udforske til sommer. Begge steder er oplagt at besøge med bus og er spækket med historie, kultur og sommeridyl. Læs om busrejsen til Ærø her og tag med bus til Skagen her.
Busrejse til Nordkap – toppen af Europa
Her er tale om et ægte eventyr Rejs med på et ægte eventyr, når kursen sættes mod Nordkap midt i den lyseste tid, hvor solen aldrig går ned. På vejen besøger vi Ålandsøerne, der står flottest netop på denne tid. Læs om busrejsen her.
Med bus til svensk sommeridyl på Gotland
Gotland er for svenskerne, hvad Bornholm er for danskerne; en ægte sommer-ø. Undervejs på busrejsen, til og fra Gotland, har vi indlagt et par små svenske høflighedsvisit, som gør rejsen til en oplevelse fra start til slut. Læs om busrejsen til Sverige her.
Busrejse til Normandiet
Normandiet har været en historisk slagmark, men dette hjørne af Frankrig er dog så meget andet. Her er betagende kyster, charmerende landsbyer og en befolkning der byder hjertelig velkommen. Busrejsen til Normandiet har spændende stop i Holland på både ud og hjemrejsen. Læs om busrejsen her.
Busrejse Østersøen rundt – besøg seks lande
Dette rejseeventyr med bus rummer enestående oplevelser gennem seks forskellige lande, der har Østersøen som fællesnævner. Hver dag byder på nye landskaber, nye kyster og ny kultur – blandt andet Polen, Sverige, Kaliningrad, Estland, Letland og Litauen. Læs om busrejsen her.
Et europæisk eventyr – busrejse gennem Europa med kurs mod Kroatien
Rejsens mål er Kroatien – og den fantastiske kroatiske riviera ved Opatija. Vi når kysten efter fem interessante rejsedage med bus, fordi vi skulle have en masse oplevelser med. Blandt andet har vi besøgt fantastiske Berlin, smukke Dresden, været på kurhotel i Tjekkiet, til slovensk vinsmagning, hørt om danske FN-soldater i Kroatien og kørt gennem guddommelig smuk natur. Efter vores ophold i Kroatien venter flere historier i Slovenien, Østrig og Tyskland når vi rejser med bus den anden vej. Læs om busrejsen her.