Skip to main content

Det stolte Catalonien

barcelona spanien
Montserrat barcelona spanien
frugt og dør barcelona spanien
strand barcelona spanien
girona spanien
vin og stemning spanien
Siurana spanien
poblet klosteret catalonien spanien
stemning og mad i barcelona spanien
Pris fra:
9.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Kunst, gastronomi og vin i Spaniens utæmmelige region

Velkommen på en kulturrejse af høj kvalitet i storbyens, kunstens, naturens, gastronomiens og ikke mindst kulturens tegn.

Denne oplevelsesrige rundrejse serverer det bedste af Catalonien med fire overnatninger i højkulturelle Barcelona i kombination med Spaniens bedste vindistrikt, lokale måltider og rustikke bjergbyer.

Derfor skal du rejse med os til Catalonien:

  • Perfekt kombination af storby og rolige landskaber

  • Oplev Barcelona, Gaudis værker, Pobletklosteret, Montsantbjergene og vinområdet Priorat

  • Bo på gode hoteller

  • Morgenmad samt gode lokale måltider

  • Vidende lokalboende dansktalende rejseleder

Barcelona og Catalonien

Få regioner i Europa rummer så mange forskelligheder som Catalonien, og du kan glæde dig til dem alle på denne rundrejse. Første stop på turen er betagende Barcelona, hvor du bor perfekt lige midt i den pulserende storby og nyder en klassisk catalansk velkomstmiddag. Næste dags byvandring har fokus på Gaudís mesterværker og eftermiddagen kan du nyde på egen hånd. Du bor fire nætter i Barcelona, så der er god tid til mange kulturoplevelser. Vi tilbyder også en udflugt til Salvador Dalis museum i Figueres i kombination med en lækker frokost i gastrobyen Girona.

Vinområdet syd for Barcelona

Syd for Barcelona venter nogle oplevelser i absolut særklasse. Bl.a. det imponerende Poblet-kloster fra 1151 og en overnatning på klosterhotellet. Montsant-bjergene byder på storslåede naturoplevelser mens det ukendte og skønne Siurana imponerer med sin beliggenhed på en klippetop.

Vinvandring og romerske Tarragona

Rejsen slutter i vinområdet Priorat, der er blandt Spaniens mest eksklusive vindistrikter. Efter en gåtur i vinmarkerne, hvor vi dvæler ved de smukke landskaber, er rejsens sidste stop romerbyen Tarragona. Efter en hyggelig byvandring slutter turen på behørig vis med en afskedsmiddag, hvor det catalanske køkken for alvor folder sig ud.

Kort dagsprogram for Det stolte Catalonien:

Dag 1: Ankomst Barcelona, bytur med bus og velkomstmiddag (A)
Dag 2: Byvandring i Gaudís fodspor, eftermiddag og aften på egen hånd (M)
Dag 3: "Det Hellige Bjerg" Montserrat, panoramatur med bus i Barcelona (M)
Dag 4: Fridag. Ekstra udflugt: Salvador Dali museet samt frokost i Girona (M) 
Dag 5: Poblet-klosteret og vinsmagning på Clos Mont Blanc (M,F)
Dag 6: Siurana og vandretur gennem vinmarkerne med vinsmagning (M)
Dag 7: Byvandring i Terragona samt afskedsmiddag (M,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst og transport til hotellet i Barcelona. Byrundtur med bus og velkomstmiddag (A)

I Barcelona lufthavn modtager vores rejseleder dig. Derfra går turen til hotellet, der ligger i centrum af Barcelona, hvor du skal bo de første fire nætter. På vej til hotellet udnytter vi tiden og tager en panorama-sightseeingtur gennem byen, hvor du bliver introduceret til den pragtfulde catalanske hovedstad. Om eftermiddagen er der tid til at opleve de nærliggende gader, La Rambla og Barcelonas prominente boulevard Paseo de Gracia. Her ligger de hyggelige fortovscaféer og byens dyreste og mest luksuriøse butikker. Vi har valgt et meget centralt beliggende hotel, og der er masser af kulturelle tilbud lige i nærheden. Om aftenen spiser vi en fælles velkomstmiddag på en restaurant i gåafstand fra hotellet. Her står menuen på tapas, som er en glimrende måde at blive introduceret til regionens specialiteter på.


Billede: Barcelona centrum og tapas.

Dag 2: Byvandring i Gaudís fodspor. Eftermiddag og aften på egen hånd (M)

Morgenen og formiddagen er til ære for mesterarkitekten Gaudí, og dagens byvandring er derfor i Gaudís fodspor. Antoni Gaudí er ikke alene Cataloniens, men hele Spaniens, mest berømte arkitekt og sammen med flere andre store arkitekter, har han sat sit præg på Barcelonas arkitektur i tiden omkring det store industriboom ved det forrige århundredeskifte. Catalonien var dengang verdens tredjestørste tekstilproducent, og de mange nyrige industrimagnater ville overgå hinanden. De hyrede derfor tidens bedste arkitekter, som fik frie hænder og ubegrænsede midler stillet til rådighed - bare de byggede de mest fantasifulde rigmandspalæer. På Paseo de Gracia ligger Gaudís to mest berømte palæer, som er designet og bygget til de rige familier Battlò og Milà. For ikke så mange år siden blev disse to fantasifulde bygningsværker åbnet for offentligheden.


Billede: Gaudís værker i Barcelona.

Barcelonas største vartegn - og Gaudís livsværk - er kirken La Sagrada Familia, der går under navnet ”Den ufuldendte Kirke”. Projektet begyndte i 1882 og her 137 år senere bygges der stadig for fuld kraft efter de planer, som den geniale arkitekt efterlod. Byggeriet er nu så fremskredent, at man kan komme ind i kirken. Besøg i palæer og i kirken er ikke inkluderet, men der vil være tid til besøg på egen hånd senere på dagen. Hotellet ligger tæt på en af de centrale metrostationer, og det er hurtigt at komme rundt i byen.

Eftermiddagen er fri til egne oplevelser. Er du til moderne kunst, kan et kig forbi galleriet Crisolart Galleries på Carrer de Mallorca anbefales. Vi befinder os i en af Europas mest fantastiske storbyer og mulighederne er uendelige. Rejselederen giver gerne gode råd.

Dag 3: "Det Hellige Bjerg", Montserrat og panoramatur i Barcelona (M)

På dagens udflugt kører vi ca. 40 kilometer nordvest for Barcelona til "Det Hellige Bjerg", Montserrat, der især er et yndet mål for pilgrimme. Bjerget er kendt for det imponerende benediktinerkloster, Abadia de Montserrat, der har ligget her siden 1000-tallet. Montserrat har spillet en stor rolle i Cataloniens historie, blandt andet i forbindelse med Napoleons indtog i Spanien og under den spanske borgerkrig. Senest har bjerget været en inspirationskilde for Barcelonas store arkitekt, Antoni Gaudí, som har arbejdet på bjerget ved flere lejligheder.


Billede: "Det Hellige Bjerg", Montserrat.

Dagens udflugt slutter med en panoramisk bustur i Barcelona. Her gør vi stop ved Montjuic, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over byen.

Dag 4: Fridag eller udflugt til Salvador Dalí museum og Girona (M)

I dag kan du vælge at udforske Barcelona på egen hånd eller deltage på en udflugt i kunstens og gastronomiens tegn.

Vi kører en god times tid nord for Barcelona til Figueres, hvor maleren Salvador Dalí er født og opvokset. Museet, som blev indviet i 1974, er egentlig byens gamle teater, der brændte under den spanske borgerkrig. Senere fik Dalí stillet bygningen til rådighed og stod selv i spidsen for indretningen af museet. På tre etager findes en lang række af hans bedste malerier, skulpturer og skøre påfund - men også værker af andre kunstnere. For få år siden blev museet udvidet med en ny afdeling, hvor der udstilles en lang række smykker, som Dalí har designet.

Herefter går turen videre til Girona, der for alvor er kommet på det gastronomiske verdenskort grundet restauranten El Celle de Can Roca - som flere gange er blevet kåret til verdens bedste restaurant. Efter en byvandring i Girona spiser vi frokost i mere ydmyge rammer, men som altid for regionen er maden velsmagende og med gode lokale råvarer.


Billede: Dalí-museet i Figueres og Girona by.

Dag 5: Vinsmagning og klosterbesøg

Sydvest for Barcelona ligger området Barberá de la Conca og vingården Clos Montblanc. Vingården blev etableret i 1988, og dyrker mange forskellige typer af druer og laver både hvid-, rød- og rosévine. Catalonien producerer nogle af Spaniens bedste og dyreste vine, hvor mange af dem kommer fra nabo-området Priorat. Vingården er beliggende i et område, der er rigt på såvel historie som traditioner, og den ligger tæt på to symbolske steder i Cataloniens historie; fæstningsbyen Montblanc og klosteret Poblet. Montblanc har en af de bedst bevarede bymure, og der er fornylig blevet indrettet beboelse i et par af de velbevarede bymurstårne. Du får en grundig introduktion til kunsten at producere vin, og naturligvis er der smagsprøver. Efter vingårdsbesøget kan du glæde dig til en god landsbyfrokost med catalanske specialiteter.

Dagens endestation er Poblet-klosteret, som er et af de største i Spanien. Dette majestætiske kloster, med kirke fra det 12. århundrede, er et imponerende syn, og udover at have haft funktion som kloster, har det også været en fæstning og højborg samt kongelig residens. Vi besøger naturligvis klosteret og får historierne der ligger bag disse tykke vægge, gangbroer og tårne. Vi overnatter på det enkle, men yderst elegante og stemningsfyldte, klosterhotel.


Billede: Poblet-klosteret.

Dag 6: Siurana og vandretur gennem vinmarkerne (M)

Turen går videre gennem Montsant-bjergene, i det sydvestlige Catalonien, og vores sidste opholdssted på dette eventyr bliver i Priorat-regionen, der som Montsant vil klinge bekendt hos vinkendere. Her besøger vi landsbyen Siurana, som er en vaskeægte lille ukendt perle, beliggende på en klippetop. Vi ser tingene lidt fra oven, med fast grund under fødderne, modsat de mange klatrefolk fra hele verden, som ynder at prøve kræfter med de stejle klippesider.


Billede: Siurana.

Senere kommer du helt tæt på vinmarkerne, når vi går en tur i Gratallops-området blandt vinstokke og naturskønne omgivelser. Vi skal også besøge en af de mange vingårde i området, som betegnes som et af Spaniens bedste og mest eksklusive. Vinproduktionen i Priorat stammer helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor munke introducerede de lokale for kunsten at dyrke vin.

Derefter kører vi til Tarragona og indkvarteres centralt i byen.

Dag 7: Byvandring i Tarragona. Afskedsmiddag (M,A)

Den gamle romerske by Terragona er sidste stop på rejsen. Byen har en spændende historie og på byvandringen kommer du forbi de største seværdigheder, nemlig katedralen, ruinerne af den romerske hestevæddeløbsbane samt amfiteateret.

Der bliver tid på egen hånd, og om aftenen samles vi til en afskedsmiddag på en af byens gode restauranter.


Billede: Amfiteateret i Terragona.

Dag 8: Hjemrejse (M)

Efter morgenmaden indleder vi hjemrejsen fra Barcelona.

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Barcelona her på dmi.dk

Helårlig klimatabel for Barcelona

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
11/9 - 18/9Se flytider KøbenhavnDet Stolte Catalonien - 8 dage9.995,-Bestil

På denne rejse til er deltagerantallet maksimalt 30 personer.

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r
  • Fire nt. på 4* Evenia Rosselló i Barcelona
  • En nat på Hostatgeria de Poblet 3* i Poblet
  • To nt. på SB Ciutat 4* i Tarragona
  • Morgenmad dagligt
  • En frokost
  • To middage på restaurant
  • Transporter og udflugter if. program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg, kr. 3.795
  • Udflugt til Girona og Salvador Dali museum kr. 750 (min. 15 personer)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Hotel