Nytår på toppen af Lissabon

Lissabon nytårsfyrværkeri
Sporvogn, Lissabon
Sintra Paladset, Lissabon
Lissabons gader, Portugal
Restaurantbesøg i Lissabon
Lissabon by night, Portugal
Sintra i Portugal
Søfarernes monument, Portugal
Gadebillede Lissabon

NYTÅRSREJSE TIL LISSABON

- TOP-BELIGGENHED OG ALLE UDFLUGTER INKLUDERET

 

Storbyferie, festlig nytårsmiddag, sightseeing og alle udflugter inkluderet. Det er, hvad der venter på denne nytårsrejse til Portugals charmerende hovedstad, Lissabon. Vi bor centralt i hjertet af Lissabon, på det flotte Hotel Mundial (4*), og et bedre udgangspunkt fås ikke. Selve nytårsaften fejrer vi i hotellets panorama restaurant med en indbydende fire-retters middag med dertilhørende vine og kaffe - og en formidabel udsigt over hele byen.

Lissabon ses bedst til fods, og den dansktalende rejseleder tager os med på opdagelse i de brostensbelagte gader og gennem byens forskelligartede kvarterer. Du får et fint indblik i, hvorfor Lissabon - på de syv høje - regnes for en af de smukkeste storbyer i Vesteuropa, og historien om den moderne storby og historiske højdepunkter. Turen til eventyrbyen Sintra - den gamle kongeby - foregår med tog, og med sit kongeslot og hyggelige atmosfære er Sintra en af Portugals helt store attraktioner. Vi lægger vejen forbi Lissabons populære madmarked og videre i tog til Belém, hvor vi finder flere af Lissabons historiske pejlemærker; Belém-tårnet, Monumentet for de Opdagelsesrejsende og den smukke Jeronimus kirke. Rejsen slutter med et par fridage til egne oplevelser.

Velkommen på rejsen hvor "Godt Nytår” bliver til "Feliz Ano Novo”!

Kort dagsprogram:

Dag 1: Ankomst. Til hotellet og byvandring
Dag 2: Lissabons madmarked og Belém med tog (M)
Dag 3: Sintra med tog (M)
Dag 4: Fridag og nytårsmiddag (M,A)
Dag 5: Fridag (M)
Dag 6: Hjemrejse fra Lissabon (M)

M = Morgenmad, A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.
Alle rejsens elementer vil indgå i rejsens program selvom, der evt. byttes rundt på programmet.

Pris fra:
8.995,-
Dage:6
Bestil rejse »

Dagsprogram

Dag 1: København – Lissabon. Byvandring i Lissabon

Efter ankomsten til Lissabon, kører vi i bus til vores hotel og får vi de første indtryk af byen, hvor vi skal bo i det absolutte centrum - i gåafstand til det meste. Værelserne er klar midt på eftermiddagen, så mens hotellet opbevarer vores bagage, begiver vi os ud i byen på første del af vores byvandring.
Byvandringen fører os gennem det livlige Lissabon, og viser os de vigtigste kulturelle og historiske seværdigheder i de gamle bykvarterer. Turen bringer os til den store boulevard ”Avenida de Liberdade”, Lissabons svar på Champs Elyssées, og de livlige pladser ”Praça do Rossio” og ”Praça do Comércio”. Undervejs hører vi om katastrofen i 1755 - hvor byen blev ramt af både et jordskælv og en tsunami - og ulykkens betydning for genopbygningen af Lissabon. Desuden fortæller rejselederen om Lissabons historie, de mange spændende bygninger, om dagliglivet samt giver sit bud på, hvad programmet på fridagene ellers kan indeholde. Undervejs er der tid til at spise frokost (ikke inkluderet), inden vi går tilbage til hotellet først på eftermiddagen.


Billede: Praça do Rossio

Dag 2: Lissabons madmarked og Belém med toget (M)

I dag fortsætter vi vores byvandring i Lissabon. Vi går gennem det historiske centrum til Lissabons hippe og ”genopdagede” madmarked ”Mercado da Ribeira”, som er en god blanding af en traditionel markedsplads og boder med kulinariske delikatesser samt små restauranter. Marked holder til i en bygning bag Cais do Sodré stationen ved floden og har eksisteret i mere end 100 år. Vi går en tur rundt i markedshallen med de mange bugnende boder med eksotiske frugter og grøntsager, blomster, og specialiteter som oste, oliven, fisk, skaldyr mm. Vores rejseleder vil undervejs fortælle om det portugisiske køkken.

Vi hopper på lokaltoget til Belém-bydelen, som huser nogle af Lissabons kendte attraktioner med tråd til den portugisiske søfartshistorie og er en historisk og kulturel perle. Fæstningstårnet ”Torre de Belém” har vogtet over indsejlingen til Lissabon og er et mesterværk, når det gælder ”manuelinsk” byggestil. Tårnet var det sidste de opdagelsesrejsende så, når de sejlede ud i det ukendte.  Det 60 meter høje ”Monumentet for de opdagelsesrejsende” rejser sig som et skib ved Tejo-flodens bredder, hvor Portugals stolte sønner deriblandt Henrik Søfareren og Vasco da Gama, skuer ud i horisonten. Kompasrosen med verdenskortet, finder vi på pladsen ved siden af og viser hvor langt omkring, de portugisiske opdagelsesrejsende kom ud i verden; Afrika, Indien, Asien og det amerikanske kontinent.


Billede: Monumentet for de opdagelsesrejsende og Torre de Belém


Sidst men ikke mindst besøger vi det store og imponerende bygningsværk Jerónimus-kirken (entré inkluderet), som er med på Unescos verdensarvsliste. Igen stifter vi bekendtskab med den særlige portugisiske manulinske byggestil med masser af detaljerede dekorationer, søjler og fortællinger om Portugals historie. Lige indenfor døren ses Henrik Søfarerens sarkofag.
Efter besøget i Belém tager vi tilbage til Lissabon og herefter er resten af dagen fri til eget program.


Billede: Jerónimus-kirken

Dag 3: Udflugt til eventyrlige Sintra (M)

I dag går turen med tog til den gamle kongeby Sintra, som er smukt beliggende i bjergene i Lissabons bagland, omringet af skov. Vi spadserer fra vores hotel til Rossio-stationen, som er en gammel charmerende stationsbygning fra slutningen af 1800-tallet, og en attraktion i sig selv. Facaden ligner mere et palads - med flotte hesteskos portaler og ornamenter - end en traditionel stationsbygning, samtidig med, at den er topmoderne i funktionalitet. Byggestilen er en blanding af romantik og manuelinsk stil. Toget bringer os ud af byen, forbi hovedstadens forstæder, og op i bjergene til Sintra. Alt i alt tager rejsen med tog ca. 40 minutter.


Billede: Kongepaladset i Sintra


Sintra er en kuperet by, der er inddelt i flere niveauer, og vi spadserer op ad bakken fra togstationen til det historiske centrum. Turen går gennem de hyggelige, snoede gader med souvenirbutikker og caféer, og det er også her, at vi finder Kongepaladset med de to karakteristiske skorstene (entré, ikke inkluderet). Unesco har også for længe siden sat Sintra på verdensarvslisten på grund af de tre fine slotte og byens eventyrlige arkitektur.  Først på eftermiddagen tager vi retur til Lissabon.

Dag 4: Fridag og nytårsmiddag (M,A)

I dag er butikker og seværdigheder åbne, og programmet er helt dit eget, hvad enten det er indkøb eller sightseeing på programmet eller en kombination af begge dele.
Prøv en spadseretur gennem en af Lissabons helt fortryllende bydele med en helt særlig stemning. Kvarteret hedder Alfama, og her kommer du helt tæt på lissabonnernes levevis i de små labyrinter af smalle og ofte bilfri gader. Vi kan love at det er nemt at ”fare vild”. Det er i netop dette kvarter, at fado opstod, og er du faldet for den portugisiske guitar og den melankolske musikstil/sang, er det nærliggende at besøge Fado-museet. Kig også ind i Lissabons katedral Sé, som er byens ældste kirke og er opført i flere stilarter. På en og samme tid simpel - men også prangende i sin udsmykning og arkitektur.  


Er du interesseret i portvin, ligger Portvins-instituttet i bydelen Barrio Alto nærmere bestemt ved funicularens Glorias endestation. Overfor Portvins-instituttet er udsigtspunktet: ”Pedro De Alcantara”, hvorfra du har en skøn udsigt over det centrale Lissabon. Der er også et stort udvalg af andre kulturelle oplevelser i Lissabon. F.eks. byens museer. Der er nok at vælge imellem alt efter tid og interesse. Det kan være nogle af de store kunstmuseer som Centro de Art Moderna, Calouste Gulbenkian eller Musea de Arte Popular.

Nytårsaften fejrer vi i hotellets panorama-restaurant ”Varanda de Lisboa” på 8. sal med en festlig middag med en formidabel udsigt over byens tage og til São Jorge borgen, som passer på byen fra en af de syv høje.
Er vejret til det, kan du fra tagterrassen - en etage oppe over selve restauranten, nyde nytårsstemningen over byen. Ved midnat skåler vi det nye år ind i bobler, og en ”hemmelig” portugisisk tradition.

Sporvogn i Lissabon
Billede: Hotellets restaurant Varanda de Lisboa

Dag 5 - Fridag. Tilkøbsmiddag i hotellets panorama restaurant (M)

Nytårsdag er pr. definition en stille dag i de fleste storbyer, og Lissabon er ingen undtagelse. Til gengæld er det sjældent, at man får lov til at opleve en storby i fred og ro, hvilket der er mulighed for i dag. Gå på opdagelse i de små gader og nyd de store pladser ”næsten for dig selv”. Butikker og indkøbscentre er lukkede, og det samme gælder museer og seværdigheder, men du kan finde både restauranter og caféer, der er åbne.

Trænger du til en slentretur langs vandet, kan du tage til den hyggelige kystby Cascais og gå en tur langs strandpromenaden og spise en frokost. Cascais er beliggende på Lissabons riviera og er en blanding af gamle fisketraditioner, mondænt forstadsliv og en charmerende udsigt!  Det er nemt at komme dertil med toget (45 min.).   Er du til moderne arkitektur, er det oplagt at besøge bydelen Parque das Nacões, som blev til i forbindelse med verdensudstillingen EXPO i 1998 og har mange spændende moderne bygninger. Metroen kører derud (15 min.).

Har du ikke prøvet en raslende sporvognstur gennem byen, kan vi anbefale en tur med de gule sporvogne, som er synonymt med Lissabon og som med nostalgi og effektivitet kæder de forskellige kvarterer sammen. Byens mest kendte rute er nr. 28 og starter meget praktisk fra pladsen lige foran vores hotel og ruten går op gennem de stejle og smalle gader mod borgen.


Billede: Sporvogn 28
 

Dag 6: Hjemrejse (M)

 

Transfer til lufthavnen og hjemrejse til Danmark efter et oplevelsesrigt ophold i Portugals hovedstad, Lissabon med et farvel til 2017 og goddag til 2018.


M = Morgenmad, A = Aftensmad


Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Kort

Rejsen Nytår på toppen af Lissabon


Kort over rejsen Nytår på toppen af Lissabon

Afgange og priser

    Begræns søgning:
Afrejse Afrejsested Rejse Fra pris
28/12 - 2/1 København
Se flytider
Nytår på toppen af Lissabon -6 dage
8.995,- Bestil »

Information

 

Prisen inkluderer:

  • Fly København-Lissabon t/r inkl. alle afgifter

  • Transfer lufthavn-hotel t/r

  • Fem nætter på 4-stjernede Hotel Mundial i Lissabon

  • Morgenmad 

  • Nytårsmenu (4 retter) med drikkevarer (vin, vand, kaffe)

  • Byvandring og besøg på Lissabons madmarked

  • Udflugt til Sintra med tog

  • Udflugt til Belém med tog

  • Dansktalende rejseleder

Prisen inkluderer ikke:

• Enkeltværelsestillæg fra kr. 2.495
• Entréer på udflugter
• Byskat i Lissabon 1 € pr. person pr. overnatning betales direkte til hotellet
• Forsikringer
• Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Hoteller

Overnatning Dag 1 - 6

Hotel Mundial
****
Hotel Mundial - Centralt i Lissabon Hotel Mundial har en fantastisk beliggenhed midt i Lissabons hjerte, nærmere bestemt i Baixa, ganske tæt på flere af Lissabons kendte centrale pla ....