Skip to main content

Nordkap – på færd langs Norges kyst mod midnatssolen

Pris fra:
19.995,-
Dage:13
Bestil rejse

Krydstogt til Nordkap i 2024

Vi gentager denne meget populære rejse og er igen klar til at tage dig med på en unik krydstogt oplevelse. Krydstogt til Nordkap er for mange på deres liste over rejsemål, som de skal opleve, og det kan vi godt forstå. I 2024 skal vi sejle med det komfortable skib; Jewel of the Seas, hele vejen til Honningsvåg, hvor vi besøger Nordkap og undervejs krydser vi polarcirklen, sejler ved smuk norsk natur og den billedskønne Geirangerfjord, og så kan du glæde dig til at opleve syv af Norges mest charmerende kystbyer.

Derfor skal du rejse med os på krydstogt til Nordkap:

  • Mulighed for udflugt til Nordkap-plateauet arrangeret specielt til vores gruppe
  • Mulighed for udflugt i Geiranger arrangeret specielt til vores gruppe
  •  4* krydstogtskib
  • Inkluderer helpension og drikkepenge ombord 
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Vi krydser polarcirklen og besøger Nordkap-plateauet

Vi sejler ud i Nordsøen og krydser polarcirklen og fra skibets dæk - eller fra din balkonkahyt – kan du også betragte den smukke norske natur undervejs. Vi anløber undervejs flere af rejsens store oplevelser, og når vi ankommer til Honningsvåg er der mulighed for at tage med på en udflugt til Nordkap-plateauet, hvor den karakteristiske globus tilkendegiver, at vi befinder os på Europas nordligste punkt. 

Udflugt og sejlads ved Geirangerfjorden

Et must for mange, er at sejle til Geiranger. Det kan vi godt forstå, for sejlturen hertil med skibet er magisk. Det er ganske simpelt en naturoplevelse udover det sædvanlige. I Geiranger er der mulighed for at tilkøbe en udflugt, der kan tage vejret fra de fleste. Vi skal nemlig se fjorden fra landsiden, når vi tager på udflugt til med udkig til den smukke fjord. 

4* krydstogtskib

At opleve denne sejlds er for mange en drøm, der står højt på rejse-ønskelisten. Vi gør det muligt med dette sommerkrydstogt, ombord på vores firestjernede skib, der i de bedst tænkelige rammer giver os naturoplevelser i absolut særklasse. Mulighederne er mange på dette unikke krydstogt, hvor der både er fællesarrangementer og mulighed for at sammensætte sit eget rejsearrangement.

Norske byer i sigte: Tromsø, Ålesund, Flåm, Stavanger og Kristianssand

Udsigt, udsigt og udsigt! Hvor end man kigger, byder Norge på smuk natur - bjerge, vandfald, skærgårde, charmerende velbevarede træhuse i små byer med stærke velbevarede norske traditioner. Vi skal fra nord til syd og lægger bl.a. til i universitetsbyen Tromsø, også kendt som den arktiske hovedstad. Byen som er rig på kultur og historie. Derefter anløber vi den by Ålesund og rejsens sidste landgang er også et charmerende bekendtskab. Vores rejseleder går en orienterende byrundtur i byerne, og du kan selv vælge, om du vil følge med, eller gå på opdagelse på egen hånd.

Krydstogt med Kulturrejser Europa

Deltager du på et krydstogt med Kulturrejser Europa, er programmets inkluderede udflugter eller mulige tilkøb altid arrangeret specielt til vores gruppe. Det betyder, at vi har håndplukket spændende oplevelser i land, som ikke har noget med rederiet at gøre. Kræver udflugterne bus eller lokal guide, er dette også arrangeret eksklusivt for vores gæster.      

Kort dagsprogram for krydstogtet til Nordkap:

Dag 1: Afrejse og afsejling fra Amsterdam (F,A)
Dag 2: På havet (M,F,A)
Dag 3: Geiranger, mulighed for naturskøn udflugt (M,F,A)
Dag 4: På havet (M,F,A)
Dag 5: Tromsø, orienterende gåtur (M,F,A)
Dag 6: Honningsvåg, mulighed for udflugt til Nordkap (M,F,A)
Dag 7: På havet - vi krydser Polarcirklen (M,F,A)
Dag 8: Ålesund, orienterende gåtur (M,F,A)
Dag 9: Flåm, orienterende gåtur (M,F,A)
Dag 10: Stavanger, orienterende gåtur (M,F,A)
Dag 11: Kristiansand, orienterende gåtur (M,F,A)
Dag 12: På havet (M,F,A)
Dag 13: Ankomst Amsterdam, hjemrejse til København

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Ovenstående tidsangivelser og havneanløb er med forbehold for ændringer.

Information omkring tid på egen hånd og måltider

På anløbsdage uden arrangerede udflugter, hvor der er mulighed for at tage med rejselederen på orienterende gåture og hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transport udgift ikke inkluderet i rejsens pris og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder andre oplevelser undervejs, som ikke er en del af det fastlagte program.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor vi har helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning, med mindre andet fremgår af dagsprogrammet.

Søg rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse, ankomst Amsterdam, afsejling (F,A)

Afsejling kl. 16:00
Vi flyver til Amsterdam, hvor vi bliver kørt hen til vores flydende hotel for de næste 13 dage, skibet Jewel Of The Seas. Efter indtjeknings-formaliteterne er overstået, er der frokost i skibets buffetrestaurant, og efterfølgende vil vores rejseleder stå for en rundvisning på skibet. Efter den obligatoriske sikkerhedsøvelse lægger vi fra kaj, og påbegynder sejladsen ud i Nordsøen op mod landet i nord. Om aftenen spiser vi fælles velkomstmiddag i skibets hovedrestaurant.

Dag 2: På havet (M,F,A)

En afslappende dag på havet er den bedste måde at lære skibet bedre at kende. Jewel of the Seas er et fantastisk dejligt skib, og dets knap 2100 passagerer har adgang til en masse faciliteter og underholdning af høj kvalitet. Vores rejseleder vil sørge for fælles samling, hvor de næste par dages havneanløb vil blive gennemgået.

Dag 3: Geiranger, mulighed for udflugt i naturskønne omgivelser (M,F,A)

Ankomst kl. 10:00 - afsejling kl. 19:00
I dag sejler vi ind i den fantastiske Geirangerfjord, der er så smuk, at den er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Har du tilkøbt udflugtspakken, tager vi i dag på en spektakulær udflugt, hvor vi skal glæde os til at opleve Geirangerflorden fra landsiden. Husk kamera! 


Billede: Geirangerfjord.

Dag 4: På havet (M,F,A)

Vi har endnu en skøn dag på havet, hvor vi nyder skibets hyggelige atmosfære og mange faciliteter.  

Dag 5: Tromsø, orienterende gåtur (M,F,A)

Ankomst kl. 10:00 - afsejling kl. 19:00
Den arktiske by Tromsø, bliver vores næste landgang. Byen har et rigt kulturliv og byder på en spændende historie. Byens vel nok største attraktion og vartegn er Tromsdal-kirken, også kaldet Ishavskatedralen, bygget i 1965. Den har fået tilnavnet efter den særprægede arkitektur og karakteristiske form, der giver associationer til isbjerge. I byen findes også oplevelsescenteret Polaria, hvor man i de store tanke kan studere fiskearter fra Berentshavet, samt den arktiske remmesæl. Er man til blomster og planter, er Arktisk-Alpin Botanisk Hage et besøg værd. Her finder du små farverige arktiske planter fra fem forskellige kontinenter. Vores rejseleder tager på en gåtur i byen, og du er velkommen til at gå med, eller du kan bruge dagen på egen hånd. 

Ishavskatedralen i Tromsø, Norge
Billede: Ishavskatedralen i Tromsø.

Dag 6: Honningsvåg, udflugt til Nordkap (M,F,A)

Ankomst kl. 07:00 - afsejling kl. 17:00
Vi anløber nu byen Honningsvåg, og har du tilkøbt udflugtspakken, så er rejsens endegyldige mål kun en halv times bustur herfra. Nordkap-plateauet markerer Europas nordligste punkt, og her ved siden af den ikoniske globus er øen Svalbard det eneste stykke land, der skiller os fra Nordpolen. Det er blandt andet derfor, at Nordkap-plateauet har tilnavnet "Verdens Ende". Vi kører i egen bus sammen med vores rejseleder op til Nordkap, og vel fremme har vi adgang til det fine besøgscenter med det berømte monument ”Verdens Børn”. Fra København er der knap 2400 km til Nordkap, en distance som vi har tilbagelagt på den mest komfortable og smukkest tænkelige måde. Vi returnerer til skibet og sejler atter sydpå, men rejsen er langtfra overstået, da vi stadig har mange oplevelser på programmet.

Nordkap og den ikoniske globus, Norge
Billede: Nordkap og den ikoniske globus.

Dag 7: På havet - vi krydser Polarcirklen (M,F,A)

Vi passerer i dag den nordlige polarcirkel, når vi kommer på breddegrad 66° nord for Ækvator - og dermed ind i den arktiske klimazone. Det er også her, nord for Polarcirklen, at begrebet midnatssol eksisterer. Breddegraden indikerer, at vi nu er på grænsen til Arktis og ved Polarcirklen. 

Dag 8: Ålesund, orienterende gåtur (M,F,A)

Ankomst kl. 11:00 - afsejling kl. 18:00
Den norske skønhed viser sig endnu en gang, når vi ligger til i Ålesund. Byen er omgivet af fjorde og høje fjelde kendt som Sunnmørs-alperne. Selve Ålesund by er også et yderst interessant rejsemål med sin hyggelige gågade og spektakulære art nouveau-arkitektur. Byen brændte ned i 1904, og ved genopbygningen var det jugend-stilen/art nouveau-stilen, der var det tidstypiske, og dermed årsagen til, at den er så markant repræsenteret i dag. Det storslåede akvarium Atlanterhavsparken er også et besøg værd. Selve akvariet er bygget ind i klippen og er det eneste af sin slags i Europa. Ålesund er også en af de vigtigste fiskerihavne i Norge og ved kanalen omkring brosundet, vil vi se fiskere sælge dagens fangst direkte fra båden. Vores rejseleder tager på en gåtur i byen, og du er velkommen til at gå med, eller du kan bruge dagen på egen hånd. 

Ålesund i det nordlige Norge
Billede: Ålesund.

Dag 9: Flåm, orienterende gåtur (M,F,A)

Ankomst kl. 08:00 - afsejling kl. 17:00
Efter at have navigeret skibet gennem den smalle Aurlandsfjord, ankommer vi om formiddagen til den lille norske by Flåm. Trods byens kun 500 indbyggere, er der livlig aktivitet, når den hvert år får besøg af flere hundrede tusinde rejsende. Det er ikke uden grund, da de omkringliggende naturoplevelser er i særklasse med vandfald, små fjorde og grønne bjergskråninger.

I dag bestemmer du selv hvad dagen skal bruges på og du kan eksempeltvis vælge om du vil nyde en frokost på egen hånd (og for egen regning) på et af byens restauranter eller besøge det lokale bryggeri. Rejselederen går en lille tur, og du er velkommen til at gå med. 


Billede: Flåm.

Dag 10: Stavanger, orienterende gåtur (M,F,A)

Ankomst kl. 08:00 - afsejling kl. 19:00
Vi ankommer til Stavanger - et virkeligt dejligt bekendtskab. Her ved Lysefjorden ligger Norges fjerdestørste by, der er rig på kulturliv og har en smuk middelalderkatedral. Dagen i Stavanger er til egen disposition, og du kan vælge at tage på en af de udflugter som skibet arrangerer. F.eks en sejltur ad Lysefjorden op til Preikestolen - den store ikoniske klippeformation. Hvis der er interesse for det, så tager vores rejseleder os med på en orienterende gåtur, hvor vi kan beundre de smukke træhuse.

Dag 11: Kristiansand, orienterende gåtur (M,F,A)

Ankomst kl. 07:00 - afsejling kl. 18:00
I Sørlandets smukke skærgård ligger Kristiansand, der blev grundlagt af den danske kong Christian IV i 1641. Kristiansand er kendt for bydelen Posebyen med sammenhængende lave træhuse.

Dagen er til egen oplevelser og du kan eks. vælge at slå vejen forbi fæstningen Christiansholm, der blev bygget af Christian IV som et forsvarsværn. I dag bliver det brugt til en række kulturarrangementer og koncerter. Kristiansand er i øvrigt en af Norges mest aktive kulturbyer med en række sommerfestivaler.

Kilden teater- og konserthus på Odderøya er også dragende i sin arkitektur. Den norske Kronprinsesse Mette-Marit stammer fra Kristiansand og hun nedlagde grundstenen til byggeriet i 2009. Teater- og koncerthuset blev senere indviet i 2012.

Hvis der er interesse for det, så tager vores rejseleder med os på en orienterende gåtur.


Billede: Kristiansand.

Dag 12: På havet (M,F,A)

Rejsens sidste dag tilbringes på havet ombord på skibet. Der bliver en behørig afskedsmiddag for gruppen, hvor vi samtidig får lejlighed til at takke det personale på skibet, der har taget vel hånd om os undervejs.

Dag 13: Ankomst Amsterdam kl. 06.00 (M), hjemrejse

Skibet anløber Amsterdam, og efter at have spist morgenmad går vi fra borde i ro og mag efter en begivenhedsfuld rejse ad søvejen til Nordkap. Turen hjem til Danmark er med fly.

Kort

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Tromsø på dmi.dk her

Vejret i Tromsø

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
30/5 - 11/6Se rejsetider KøbenhavnKrydstogt til Nordkap - 13 dage
Afrejse 2024
19.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København - Amsterdam t/r (Spørg for afrejse fra Billund/Aalborg)
  • Transport til/fra skibet
  • 12 nætter i delt indvendig dobbeltkahyt
  • Helpension om bord på skibet
  • Kaffe, te samt isvand på skibet
  • Drikkepenge om bord på skibet (værdi kr. 1.298 pr. person)
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Tilkøb/tillæg:

  • Udvendig kahyt til to personer, kr. 2.995 pr. person
  • Balkonkahyt til to personer, kr. 7.495 pr. person
  • Indvendig, udvendig og balkon kahyt til eget brug, ring for pris
  • Udflugtspakke: Pris per person, kr. 2.095
  • Inkluderer udflugt til Nordkap plateauet og naturskøn udflugt i Geiranger

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Kahyttillæg
  • Udflugtspakke: Pris per person, kr. 2.095
  • Eventuelle udgifter til orienterende gåture
  • Eventuelle drikkepenge til lokalguider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Hotel

Se andre populære rejser her