Skip to main content

Dourofloden deluxe - flodkrydstogt på Douro


Tag med på vores fantastiske flodkrydstogt gennem hjertet af Portugal. Her forenes portugisisk historie i land med smukke naturscenerier fra skibet langs Dourofloden, og så forkæles vi undervejs ombord på vores deluxe skib; MS Porto Mariente.

Rejsen tager os fra Portos charmerende gader til spanske Salamanca og ikoniske Lamego. Vi skal ikke snydes for portvinssmagninger undervejs og så er der god tid til at nyde sejladsen langs floden.

Derfor skal du rejse med os på Dourofloden Deluxe:

• Syv nætter på deluxe flodkrydstogtskib
• Rejsen inkluderer helpension og drikkevarer ombord
• Rejsen inkluderer udflugter i Porto, Lamego, Vila Real og Salamanca
• Rejsen inkluderer 2 portvinssmagninger undervejs
• Dansktalende rejseleder

Flodkrydstogt Douro deluxe – helpension og drikkevarer inkluderet

Vi kan roligt sige, at der er kredset om detaljerne ombord på MS Porto Mariante. Dét kalder vi deluxe. Ud over de smagfulde kahytter, har skibet skønne indendørsfaciliteter og soldækket byder på pool, liggestole og siddepladser, samt hyggeligt barområde. Herudover serveres der skønt mad ombord og så inkluderer rejsen drikkevarer ombord.

Oplev historiske Porto, Lamego, Vila Real og spanske Salamanca

Undervejs på vores sejlads kan du glæde dig til at udforske historiske som Porto, Vila Real og Lamego. Vi skal også til spanske Salamanca, der er UNESCO-verdensarvsby.

Praktisk information:

På anløbsdage, uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle transportudgift ikke inkluderet - og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte program. Deltager du i udflugterne, så skal du være opmærksom på, at de kan være strabadserende og kan foregår i kuperet terræn.

De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor der er helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning med mindre andet fremgår af dagsprogrammet.

I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for, at det annoncerede program gennemføres. Eventuelle vejrmæssige udfordringer kan dog have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden, og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havne-anløb. I tilfælde af sådanne uforudsete hændelser kan det blive nødvendigt at justerer dagsprogrammet på stedet.

Vi gør opmærksom på, at skibet grundet sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader at benytte rollator eller kørestol ombord.

Kort dagsprogram for flodkrydstogtet:

Dag 1: Ankomst, Porto og ombordstigning (A)
Dag 2: Sejlads fra Porto til Régua, God tid til afslapning ombord (M,F,A)
Dag 3: Udsigt over Douro-dalen og portvinssmagning (M,F,A)
Dag 4: Salamanca – historie og kultur (M,A)
Dag 5: Vila Real og Mateus-paladset (M,F,A)
Dag 6: Lamegos skønhed (M,F,A)
Dag 7: Sejlads og afslapning ombord (,M,F,A)
Dag 8: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Programmets tidsangivelser og havneanløb er forbehold for ændringer. Vandstand, vejret og strømforholdene på Douro-floden varierer og vi tager derfor forbehold for ændringer i sejlplanen og programmet.

Mandag - fredag: kl. 10:00 - 15:00
Lør-Søn/helligdage: Lukket

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, Porto og ombordstigning (A)

Vi flyver direkte fra København og ankommer til den charmerende by Porto. Her er vi klar til at udforske byen, som ligger ved udmundingen af Dourofloden og som især er kendt for sin portvin, men også har været et vigtigt handelscentrum i århundreder.  
Byens historie kan opleves ved hvert gadehjørne, fra de gamle huse til det storslåede Stock Exchange Palace der er en påmindelse om Portos økonomiske storhedstid. Torre dos Clérigos, byens vartegn, har guidet skibe sikkert i havn i århundreder. I Ribeira-distriktet langs Dourofloden går vi forbi den pragtfulde São Francisco Kirke, kendt for sin overdådige barokke indretning. Der er tid til frokost på egen hånd, inden vi til sidst besøger en af de mange portvinskældre, der har gjort byen berømt, hvor en lille vinsmagning er inkluderet. Herefter kører vi til vores fantastiske flod-skib der holder til på den anden side af centrum ved Douro Marina, og efter indkvartering i vores kahytter, venter en skøn velkomstmiddag i skibets restaurant. 


Dag 2: Porto til Régua, afslapning ombord (M,F,A)
Nyd en rolig formiddag ombord på vores fantastiske skib. Måske frister et dyp i skibets pool eller en kaffe ved den udendørs bar. Du kan også nå en lille gåtur i land ved marinaen. V i stævner ud langs Dourofloden ved middagstid, og der er god tid til at nyde udsigten, der blandt andet byder på de velkendte skønne terrasserede vinmarker. Det er her nogle af landets berømte vine er blevet produceret i mere end 2.000 år. Om aftenen spiser vi en middag ombord imens vi ankommer til byen Régua, hvor vi også lægger til kaj for natten. 


Dag 3: Douro-dalen og portvinssmagning (M,F,A)
Formiddagen bruges ombord og efter frokost har vi et kort stop ved Pocinho, hvor vi stiger af skibet og går ombord på vores bus, for at køre til det smukke udkigspunkt; Miradouro São Leonardo da Galafura for at se dalen fra landsiden. Videre besøger vi Quinta da Pacheca - en af de ældste vinproducerende ejendomme i regionen. Her lærer vi om de traditionelle og moderne vinproduktionsmetoder og nyder en vinsmagning. Efter en skøn dag i dalen, kører vi retur til skibet, der ligger til kaj ved Vega Terron. 


Dag 4: Salamanca – historie og kultur (M,A)
Efter morgenmaden kører vi en lidt længere tur med vores bus (ca. 3 timer). Vi skal over grænsen og besøge spanske Salamanca. Her kan vi glæde os til en gåtur i byen, der imponerer med rig historie og som i øvrigt er en UNESCO-verdensarv. Byen er hjemsted for en af Europas ældste universiteter, grundlagt i 1218. Centrum er kendt for sin intakte arkitektur fra middelalderen og renæssancen og det er også her vi udefra ser den gamle katedral fra det 12. århundrede og den nye katedral fra det 16. århundrede. Efter frokost på egen hånd og lidt tid til at gå rundt i byen, kører vi tilbage til skibet – ca. 1 times kørsel. 


Dag 5: Vila Real og Mateus-paladset (M,F,A)
Formiddagen tilbringes ombord og efter frokost er vi klar til at kører i bus mod Vila Real og Casa de Mateus-paladset. Glæd dig til en rundvisning ved paladset, der er en af Portugals mest berømte barokbygninger og har givet navn til den verdenskendte Mateus Rosé. 


Dag 6: Lamegos Skønhed (M,F,A)
Efter morgenmaden skal vi på opdagelse i Lamego. Byen har dybe rødder i romertiden, der blev generobret fra maurerne i 1057. Byens historiske arv er synlig i dens mange kunstværker og arkitektoniske perler. Vi besøger det imponerende Nossa Senhora dos Remédios, bygget i det 18. århundrede, hvor de 686 trin symboliserer en pilgrimsrejse til en af landets mest betydningsfulde religiøse steder. Vi returnerer til skibet i Regua til frokosten og nyder eftermiddagen og aftenen ombord. 

Dag 7: Tilbage til Porto (,M,F,A)
Mens vi spiser morgenmaden ombord, sejler vi mod Porto, hvor vi ankommer om eftermiddagen ved Marinaen på den anden side af centrum. Her er dagen til egne oplevelser om aftenen nyder vi vores sidste middag ombord og i hinandens selskab. 
.
Dag 8: Afrejse fra Porto
Din rejse slutter i dag og efter tidlig morgenmad kører vi mod Porto Lufthavn og returnerer til Danmark efter en skøn og oplevelsesrig rejse og sejlads på Dourofloden.