Skip to main content

Hotel Vannucci (Hotelklasse: 4 stjerner)

Hotel Vannucci, Umbrien, Italien
Hyggeligt hotelværelse på Hotel Vannucci
Pool på Hotel Vannucci, Umbrien, Italien
Lækkert hotelværelse på Hotel Vannucci, Umbrien, Italien
Restaurant på Hotel Vannucci
Udendørs hygge på Hotel Vannucci, Umbrien, Italien
Restaurant på Hotel Vannucci, Umbrien, Italien
Afslapning på Hotel Vannucci, Umbrien, Italien

Vannucci - en lille hotelperle

Hotel Vannucci er indrettet i den tidligere herskabsvilla Mirafiori. Hotellet ligger kun få skridt fra det historiske centrum af middelalderbyen Città della Pieve - 500 meter over havet. Byen ligger lige på grænsen mellem Toscana og Umbrien, og der er en fortryllende udsigt over det omkringliggende landskab. Vannucci er et meget personligt hotel med blot 30 værelser, og er omgivet af en dejlig have, som indbyder til hyggelige stunder.

Byen har kun to  hoteller, så man bliver hurtigt et kendt ansigt blandt de lokale, lige som direktøren Orlando og det søde personale gør deres yderste for, at du skal føle dig som gæst hos en privat familie.

Hotel Vannucci får Kulturrejser Europas varmeste anbefaling grundet sin gode kvalitet og personlige service

Faciliteter

Receptionen ligger i villaens stueetage sammen med baren, det hyggelige bibliotek og opholdsstuen. Der er naturligvis også elevator og så har hotellet en god restaurant, som serverer alt fra hjemmelavede pizzaer til finere gastronomi. Der er mulighed for at spise ude i de varme perioder, og man kan også være heldig at opleve et ægte italiensk bryllup, da det romantiske hotel er et yndet valg til den slags begivenheder. Der er gratis wi-fi på hele hotellet, og som også har en lille udendørs swimmingpool (åben fra maj-september afhængig af vejret - og med gratis håndklæder). Der er sauna, spa, motionsfaciliteter og massage mod betaling.

Værelserne

Lige som resten af hotellet er værelserne meget smagfuldt indrettet, og alle har telefon, fladskærms-TV, aircondition, gratis wi-fi, værdiboks, minibar samt bad med hårtørrer. De luxe-værelser (større værelser) med en lille sofa fås mod tillæg. Der findes et enkelt De luxe-værelse med balkon. Udsigten er ud mod en hyggelig brostensbelagt gade.

Hotel Vannucci
Via I Vanni 1
Città della Pieve
Tel. 0039 0578 298063

Læs mere om hotellet på Hotel Vannuccis hjemmeside

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Fakta og faciliteter

Antal værelser 30
Reception Ja
Elevator Ja
Restaurant Lukket onsdag
Bar Ja
Swimmingpool Åben fra juni-september afhængig af vejret
Fitnessrum Ja
El-kedel Nej
Bibliotek Ja
Trådløst internet Ja
TV Ja
Spa Ja
Telefon Ja
Sauna Ja
Værdiboks Ja
Mini-bar Ja
Air condition Ja

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
7/9 - 14/9Se flytider KøbenhavnUmbrien - Italiens grønne juvel - 8 dage7.995,-Udsolgt
AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
28/9 - 5/10Se flytider KøbenhavnUmbrien - Italiens grønne juvel - 8 dage7.995,-Få pladser tilbage