Dag 1: Direkte fly, ankomst Kangerlussuaq, Indlandsisen - punkt 660
Vi sætter os godt tilrette på vores direkte fly til Grønland og byen; Kangerlussuaq. Vi ankommer nogenlunde samme tid som vi rejste fra Danmark, og tidsforskellen giver os god mulighed for allerede på ankomstdagen at få de første rejseoplevelser.
Der bor ikke mange mennesker i Kangerlussuaq, og bygden fungerer i stor grad som flyafsæt til resten af Grønland. Trods det, er der stadigvæk oplevelser at få i bygden.

Billede: Mennesker på gåtur i Kangerlussuaq.
Vi stiller bagagen på vores hotel (placeret i lufthavnen), og køber en sandwich og lidt drikkelse til turen, og herefter er vi klar til at køre afsted mod Indlandsisen. På vej til punkt 660 kører vi blandt andet forbi "golfbanen" og Sukkertop-klippen. Er vi heldige, så ser vi også noget af områdets dyreliv, som blandt andet rensdyr og moskusokser. Ved ankomst til Indlandsisen og det smukke Punkt 660, er det tid til at reflektere og få fortællingen om isens betydning og historie, samt sætte sine fødder på isen - det, der dækker op til 80% af Grønland.

Billede: Moskusokser og Punkt 660.
Tilbage på hotellet er der mulighed for at spise i restauranten på egen hånd.
Dag 2: Ilulissat, byvandring og velkomstmiddag (M,A)
Vi er om morgenen klar til at flyve indenrigs og videre til Ilulissat. Bynavnet betyder "isfjelde" på grønlandsk, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Byen er omgivet af imponerende isfjelde, der skaber en utrolig smuk og unik kulisse. Byen er beliggende på Grønlands vestkyst og den omkringliggende isfjord er på UNESCOs verdenliste og den hyggelige by byder på masser af oplevelser. Efter ankomst kører vi til vores hotel. Her stiller vi vores kuffert og tager ind til byen for at gå en tur. Frokosten kan spises i byen på egen hånd, eller tilbage på hotellet. Om aftenen spiser vi en skøn velkomstmiddag i hotellets restaurant.

Billede: Panorama af lulissat.
Dag 3: Isfjordsejlads og nordlystur (M)
Ilulissat er kendt for isfjorden. Den nærtliggende gletsjer; Sermeq Kujalleq, producerer en stor del af Grønlands isfjelde, og det er et absolut majestætisk syn der troner op i horisonten, når man fra land kan betragte den spektakulære udsigt, når isen på fjorden fryser til.
Det er også muligt at opleve fjorden fra søsiden og det er præcis det vi skal i dag. Vi stiger ombord på et af de lokale skibe, og sejler stille og roligt ud mellem de knækkede isflager og imponerende isfjelde. Medbring en sandwich og lidt vand til turen (kan købes på hotellet inden afgang). Efter vores ca. to timers sejltur, returnerer vi til vores hotel, og her er der mulighed for at slappe lidt af, eller tage en tur ind til centrum på egen hånd.
Omkring kl. 22:00 er vi klar til at gå på jagt efter nordlyset. Vi går lidt uden for byens kunstige lys, så vi optimerer chancerne for at møde nattens dronning. Er vi heldige, så ser vi forhåbentlig det magiske nordlys. Vi returnerer til hotellet omkring midnatstid og kan gå i seng efter en oplevelsrig dag og aften.

Billede: Isfjordsejlads og nordlys i Ilulissat.
Dag 4: Mulighed for gåtur til Sermermiut og hundeslædetur (M)
Dagen er til egne oplevelser i Ilulissat, og er du ikke mættet af oplevelser, så er der også mulighed for at tilkøbe en udflugt til Sermermiut eller en hundeslædetur.
Bruger du dagen på egen hånd, så kan det være du vil en tur ind til centrum. Her er der gode muligheder for at købe lidt souvenirs, der er perfekte som minder fra din rejse til dette fantastiske sted.
Du kan også vælge at tage med på én eller to af rejsens ekstra udflugter (mod tillæg).
Den ene tilkøbsudflugt byder på en gåtur ved den mere end 4.000 år gamle boplads - Sermermiut. Sermermiut er placeret et par kilometer uden for Ilulissat, og er kendt for sin smukke natur, herunder udsigt over Ilulissat Isfjord. Området blev i 2004 optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Gåturen tager os ca. halvanden km. ud og undervejs får vi fortællinger om fortiden. Hvis vejret tillader det, går vi op til Kællingekløften, der om noget beretter om datidens skikke og skæbner.

Billede: Sermermiut.
I Grønland er det kun lovligt at køre med hundeslæde nord for Polarcirklen og de grønlandske slædehunde har en imponerende kraft. Der findes kun denne ene hundeart, hvortil der værnes om, aldrig at blande racen med andre hunderacer. Slæderne er oftest ført an af 8-10 hunde og det er i dag muligt at tilkøbe turens anden udflugt: en skøn hundeslædetur på ca. 1 1/2 time. Vi køres til afgangsstedet i udkanten af byen, og her får vi tildelt lidt varmere tøj, og stiger efterfølgende op på vores slæde. Her placeres vi to og to, sammen med vores kyndige hundeslædefører og er klar til en smuk og facinerende naturoplevelse.

Billede: Hundeslædetur.
Det er muligt at være ca. 6 hundeslæder afsted på samme tid, og er der flere der har tilmeldt sig denne udflugt, så foregår slædekørslen i skiftehold. Det vil sige, at nogle kører om formiddagen, og nogle kører om eftermiddagen. Har du også tilmeldt dig gåturen i Sermermiut, vil denne udflugt foregå på det modsatte tidspunkt at din slædetur.
Dag 5: Hjemrejse (M)
Efter morgenmaden er vi klar til at vinke farvel til Ilulissat. Vi kører mod lufthavnen og flyver videre til Kangerlussuaq, hvor vi skal med flyet videre til Danmark, efter en oplevelsesrig rejse.