Skip to main content

Slaget om England

Tag med Kulturrejser til England og udforsk slaget om England
Besøg Bletchley Park i England med Kulturrejser
The White Cliffs, England
Tag med tilbage i tiden til slaget om England med Kulturrejser
Tag med til Waddesdon Manor, England
Tonbridge, England
Big Ben i London, England
Nyd omgivelser under jeres ophold i skønne England
Besøg Dover Castle med Kulturrejser
Pris fra:
10.995,-
Dage:6
Bestil rejse

80 år efter – med rejseleder Ole Fournais

“Never was so much owed by so many to so few” (Aldrig har så mange, haft så få at takke, for så meget).
Churchills ikoniske ord fra august 1940, om de engelske piloters heltedåd i forbindelse med ’Slaget om England’ (Battle of Britain), står stadig klart. For englænderne lod sig ikke kue, kæmpede heroisk og stod imod nazisternes forsøg på, via luften, at knække det engelske forsvar og folk.

Denne unikke fokusrejse markerer 80-året for luftslaget, under kyndig ledelse af ekspert-rejseleder Ole Fournais, der tager os tilbage i tiden til de steder, hvor det dramatiske slag om England begyndte og sluttede.

Derfor skal du rejse med på fokusrejsen 'Slaget om England':

  • Ekspert-rejseleder Ole Fournais
  • Kun denne ene rejse
  • Bo i hyggelige og charmerende Tonbridge og pulserende London
  • Besøg historiske Dover Castle, Churhills hjem: Chartwell, Bletchley Park og meget mere
  • Alle entréer inkluderet

I juni 1940 havde Nazi-Tyskland besat det meste af Vesteuropa, og trængt britiske tropper tilbage til de britiske øer. Churchills berømte taler: ”We shall fight them on the beaches”, ”Blood, toil, tears and sweat” og ”This was their finest hour” indvarslede og indgød det engelske folk mod til det kommende luftslag om England, som Nazi-Tyskland indledte i juli 1940. Englænderne stod imod og forhindrede dermed en invasion af landet og sikrede således krigens gang.

Ekspert-rejseleder Ole Fournais har en levende interesse i engelsk historie, og på denne rejse viser han flere af de historiske steder og fortæller engageret om de dramatiske begivenheder - og de mennesker der var involveret.

Besøg i grevskabet Kent og London

Vi bor først i den hyggelige købstad Tonbridge i Kent, som er udgangspunkt for vores udflugter til Dover Castle, White Cliffs of Dover, Winstons Churchills hjem Chartwell og meget mere.

Derefter tager vi til det pulserende London, hvorfra vi blandt andet besøger steder som Churchills War Rooms, Bletchley Park og Bentley Priory Museum. Der er også tid til at snuse til Londons fantastiske storbystemning på egen hånd.

Rejsen er helt unik, og Kulturrejser Europa udbyder kun denne ene afgang, med fokus på 80-året for ’Slaget om England’. Vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

Kort dagsprogram for 'Slaget om England':

Dag 1: Ankomst, Churchills hjem Chartwell og Tonbridge (F,A)
Dag 2: Dover Castle, The White Cliffs og Kent Battle of Britain Museum (M,A)
Dag 3: London, byrundtur, Biggin Hill Memorial Museum og Churchill War Rooms (M)
Dag 4: Bentley Priory Museum, på egen hånd i London (M)
Dag 5: Bletchley Park og Waddesdon Manor (M)
Dag 6: Hjemrejse (M)

M = Morgenmad,  F = Frokost,  A = Aftensmad

Vi tager forbehold for at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. Alle rejsens elementer vil indgå, selvom der byttes rundt på programmet.

OBS! Rejsen er som sådan ikke fysisk strabadserende, men indeholder en del spadsereture, hvorfor det kræves, at man har en udmærket fysisk formåen.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst, Churchills hjem Chartwell og byrundtur i Tonbridge. Samlet kørsel ca. 100 km (F,A)

Efter ankomst til Gatwick Lufthavn kører vi mod Grevskabet Kent, hvor vi skal bo i den hyggelige by Tonbridge. Vores tur begynder med et besøg på Chartwell, der er Sir Winston Churchills tidligere hjem, og i dag er en del af den nationale engelske arv. Efter besøget spiser vi frokost lokalt i landsbyen Westerham.

Tag med til Chartwell, som er Sir Winston Churchills tidligere hjem.
Billede: Chartwell, der er Sir Winston Churchills tidligere hjem.

Efter frokost kører vi mod Tonbridge, hvor vi tjekker ind på vores hotel. Sammen med rejseleder Ole Fournais tager vi på byvandring i Tonbridge, og han beretter nærmere om byen og dens rolle i forbindelse med ’Slaget om England’.

Hotellet i Tonbridge
Billede: Tonbridge.

Middagen spiser vi på hotellet i Tonbridge.

Dag 2: Dover Castle, The White Cliffs of Dover og Kent Battle of Britain Museum. Samlet kørsel ca. 180 km (M,A)

Efter morgenmaden venter en spændende heldagsudflugt til kysten til Dover og Folkstone. Undervejs holder vi en frokostpause, som er på egen hånd.

Dover er blandt noget af det mest ikoniske England kan byde på. Særligt på grund af The White Cliffs of Dover, men også Dover Castle har spillet en vital rolle i Englands militærhistorie; fra det blev bygget i middelalderen og til 2. verdenskrig, hvor det blandt andet var hovedkvarter i forbindelse med tilbagetrækningen fra Dunkirk.

Her ved slottet, og de 110 meter høje klipper, er der kun 33 km til Frankrig, som man på en klar dag kan skimte. I 1940 udgjorde det grænsen mellem det tyskbesatte Vesteuropa og det frie England.

Se de fantastiske The White Cliffs og Dover Castle
Billede: The White Cliffs og Dover Castle.

I Folkestone, hvor Eurotunnelen fra Frankrig rammer den engelske kyst, skal vi besøge det spændende Kent Battle of Britain Museum. Her findes den største samling i verden af artefakter fra The Battle of Britain, herunder såvel engelske som tyske fly fra krigens tid.

Efter besøget kører vi tilbage til Tonbridge, hvor aftensmaden venter på os på hotellet.

Dag 3: Biggin Hill Memorial Museum, byrundtur med fokus på Blitzen og besøg på Churchill War Rooms. Kørsel ca. 100 km (M)

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og kører mod London, der danner rammer om de sidste dage af vores tur. Undervejs stopper vi ved Biggin Hill Memorial Museum, som ligger på en af de mest berømte luftbaser fra ’Slaget om England’. Her besøger vi blandt andet kapellet, som er opført som minde om og hæder til de mange faldne fra Biggin Hill.

Vi fortsætter mod London og vel fremme tjekker vi ind på vores hotel. Vi mødes derefter til byrundtur med fokus på London under ’Blitzen’, som bombardementet af London kaldes, og slutter af med et besøg i Churchills War Rooms. Denne kommandobunker er en del af Imperial War Museum, og viser de forhold hvorunder Churchills kabinet arbejdede under krigen.  De giver et helt unikt billede af, hvordan krigsindsatsen koordineredes af den engelske regeringstop.

Frokost og aftensmad er på egen hånd.

Big Ben og en traditionel telefonboks i London
Billede: London.

Dag 4: Bentley Priory Museum, eftermiddag på egen hånd i London. Kørsel ca. 60 km (M)

I dag skal vi på en kort tur fra centrum til Stanmore i det nordlige London for at besøge Bentley Priory Museum. Bentley Priory var oprindeligt et katolsk kloster i middelalderen og har siden reformationen i 1500-tallet skiftet ejere flere gange. I 1926 kom det i RAFs (Royal Air Force) ejerskab og blev siden hovedkvarter for jagerflykommandoen. Bently Priory var således epicentret for luftforsvaret af England under ’Slaget om England’ i 1940. Bentley Priory var ligeledes hjem for den øverstbefalende for luftvåbenet, Sir Hugh Dowding, under luftslaget. Museet hylder og beskriver de mange mennesker der dedikerede deres liv og arbejde til forsvaret af England.

Efter besøget kører vi tilbage til London, hvor frokost og resten af dagen er til egen disposition i den fantastiske engelske hovedstad.

Dag 5: Bletchley Park og besøg på Waddesdon Manor. Kørsel ca. 210 km (M)

Dagen i dag står i hemmelighedernes og børnenes tegn. Vi starter med et besøg på Bletchley Park som spillede en vital rolle for englændernes efterretningsoperationer under 2. verdenskrig. Bletchley Park er selve stedet, hvor man brød tyskernes kode ved hjælp af den sagnomspundne Enigma-kodemaskine. Her arbejdede kvinder og mænd døgnet rundt for at bryde de tyske koder - og ikke mindst sørgede de for, at tyskerne ikke fik nys om de tophemmelige engelske koder.

Efter dette spændende besøg kører vi den korte vej mod Waddesdon Manor. Denne smukke herregård blev opført af Baron Ferdinand de Rothschild i 1870’erne, og rummer i dag smukke samlinger af kunst og møbler. Waddesdon blev under krigen tilflugtssted for op mod 100 børn ad gangen, som søgte ly for de tyske bombardementer af London. Alle børnene var under fem år, og det er den eneste gang, der har boet børn på herregården. Ole Fournais fortæller den historie og viser rundt på herresædet, der også rummer spisesteder, butik og et smukt haveanlæg.

Se Bletchley Park og Waddeson Manor på jeres rejse til England
Billede: Bletchley Park og indgang ved Waddesdon Manor.

Efter besøget kører vi tilbage til London, hvor resten af dagen og aftenen er til fri disposition.

Dag 6: Afrejse mod København (M)

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra vores hotel. Nu kan man nå de allersidste indkøb, inden vi kører mod lufthavnen, hvor vores fly hjem til København venter.

Kort

Kort over jeres rejse rundt i England

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
28/7 - 2/8Se flytider KøbenhavnBattle of Britain - 80 år efter
NYHED. Fokusrejse - kun denne ene rejse.
10.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-London t/r
  • To nætter på Rose and Crown Hotel, Tonbridge
  • Tre nætter på Copthorne Tara Hotel, London
  • Morgenmad
  • To middage og en frokost
  • Udflugter if. program
  • Entréer (værdi ca. kr. 1.400 pr. person):

- Biggin Hill Memorial Museum
- Chartwell
- Dover Castle
- White Cliffs of Dover
- Kent Battle of Britain museum
- Churchill war rooms
- Bentley Priory Museum
- Bletchley Park
- Waddesdon Manor

  • Dansktalende rejseleder - Ole Fournais

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.595
  • Øvrige entreer
  • Forsikringer
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person

Hotel