Ferielejligheder tæt på Albufeiras gamle bydel

Skønt lejlighedshotel tæt ved den Albufeiras gamle by med de mange spisesteder og udvalgt af forretninger og i gåafstand til strandene, Praia dos Pescadores og Praia do Peneco. Fra hotellet er der en fantastisk udsigt over havet og den gamle bydel.

Lejlighederne er komfortable og rummelige og har alle de faciliteter, man har brug for deriblandt et veludstyret køkken, pæne møbler, badeværelse, separat soveværelse, og opholdsrum med stue. Der er TV og aircondition. Alle lejligheder har gode balkoner. De fleste lejligheder vender mod poolen eller havet og nogle få har vaske-og opvaskemaskine. Vi kan desværre ikke garantere en bestemt beliggenhed, udsigt eller om der er vaskefaciliteter. 

Cerro Mar er et større lejlighedskompleks bestående af Cerro Mar Atlantico og Cerro Mar Gardens, som ligger på samme gade overfor hinanden og deler en lang række faciliteter som stort indendørs  poolområde, spa, fitness, tennis, squash og bowlingbaner. Desuden har hvert sit kompleks egne udendørs pool og område med solsenge og parasoller. Gæster fra Kulturrejser Europa bor på Cerro Mar Atlantico. 

Der er trådløst internet i lejlighederne (mod betaling) samt i alle fællesområder (gratis). Vejledende pris for wifi: 1 uge €25, 2 uger €40, 3-4 uger €60. Dette tilbud kan variere - ligesom der tages forbehold for prisændringer.

Det er muligt at leje poolhåndklæder, men da dagsprisen ikke er helt billig (€3 pr. dag) anbefaler vi, du medbringer pool/strandhåndklæder.

Cerro Mar er beliggende på toppen af en forholdsvis stejl bakke, og Albufeiras gamle bydel nås via en del trapper. Såfremt du ikke er godt gående, anbefaler vi en taxa til byen/strandene. Pris ca.  €6-8 pr vej.  Afstand til centrum 400 m og strandene 800 m 

Cerro Mar Atlantico
Rua António Aleixo
8200-091 Albufeira
Tlf.: +351 289 590 520

Læs mere om Cerro Mar Atlantico på hotellets hjemmeside

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
5/2 - 26/2Se rejsetider KøbenhavnAlgarve langtidsferie - 22 dage 12.995,-FORESPØRG
17/3 - 7/4Se rejsetider KøbenhavnAlgarve langtidsferie - 22 dage 13.495,-Bestil