Prado-museet i Madrid med ny fantastisk særudstilling

Den spanske hovedstad Madrid er en by med enestående kulturelle seværdigheder. Men hvor mange kender egentlig til dem? Mange danske rejsende kender Barcelonas spektakulære Gaudí-monumenter, det lille, men interessante Picasso-museum i Málaga, Dalís excentriske samling og tidligere hjem i Figueres, eller Andalusiens mauriske eventyr, såsom Alhambra i Granada, la Mezquita i Córdoba eller La Giralda i Sevilla; men hvor mange kender i grunden Madrids kunstneriske skattekammer?

Før-moderne kunst i verdensklasse

El Museo del Prado indeholder mere end 7.600 malerier, 1000 skulpturer, 4800 værker i trykform, og 8.200 tegninger. Ud af denne enorme samling, der har gjort museet til ét af verdens meste besøgte, er det den overdådige samling af værker af berømte malere såsom Velázquez, Francisco de Goya, Rubens, Titian, og Bosch, der har givet museet størst anerkendelse. Alene Vélazquez – sin tids største geni - er repræsenteret med 50 malerier på museet, mens Goya – romantikkens store mester - er repræsenteret med hele 140 værker. Herudover findes der også betydningsfulde værker af andre store spanske malere, såsom Sánchez Coello, El Greco, Ribera, Zurbarán, Murillo, og Alonzo Cano, for nu bare at nævne nogle få. Tilsammen giver museet det største indblik i før-moderne spansk maler-, skulptur-, tegne- og trykkunst, som man kan finde i verden. Derimod rummer museet ikke værker af moderne visuel eller bildende kunst, hvorfor man her kun meget undtagelsesvist (som regel i forbindelse med midlertidige lån fra andre museer) udstiller værker af moderne spanske mestre såsom Picasso og Dalí.

Madrid med Kulturrejser Europa.

Hos Kulturrejser Europa har vi holdt en pause med grupperejser til Madrid, men vi forventer at have Madrid på programmet igen til 2018. Blandt andet forventer vi at kunne præsenterer jer for en rundrejser med start i Madrid komineret med besøg i de omkring liggende regioner, Castillia y León, Castilla la Mancha og Extremadura. Ønsker du at være blandt de første til at hører om en sådan rundrejse, spækket med kultur oplevelser, så skriv gerne til os, så vi kan skrive dig op på vores interesse liste.  Benyt dig gerne af vores kontaktformular her