Grupperejser til Italien

Besøg støvlelandet – det er stedet for livsnydere med hang til imponerende kultur, storslået natur, skøn mad og fantastiske vine.

Italien strækker sig fra alperne mod nord dybt ned i den centrale del af Middelhavet. Til Italien hører også øerne Sardinien, Sicilien, Elba og 70 andre småøer. I Italien finders der også to selvstændige stater – det er Vatikanstaten i Rom og Republikken San Marino.

Naturen er ualmindelig smuk i det bjergrige og mange steder meget frodige Italien. Oplev vinmarker, cypresalléer og olivenlunde, der er med til at skabe en dejlig og eventyrlig atmosfære – og en skønhed, som man husker længe efter. Vi håber, at du i dette og andre indlæg her på bloggen finder inspiration til din grupperejse til Italien. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte vores gruppeafdeling for mere information.

Italien er en gastronomisk skattekiste

Man spiser fantastisk i Italien. Nyd enkle og fortryllende pastaretter, snup en pizza mens du kigger op på det skæve tårn i Pisa, spis dig for tidligt mæt i antipasti og glæd den søde tand med den italienske is. Italien er også berømt for sine vine. Prøv de store ankerkendte vine som Barolo og Amarone, og smag på de lokale og måske mindre kendte, hvor I kommer frem.

Læs mere om mad og vin i Italien

Rom – Italiens pulserende hovedstad

Romer Italiens imponerende hovedstad, og det var herfra, at det mægtige romerske rige blev styret. Romerriget omfattede alle Middelhavsområder, og igennem rigets 200 års storhedstid blev der bygger palæer, templer og andre fantastiske bygningsværker i Rom. Man oplever historien vingesus, når man går fra det imponerende Colosseum, hvor gladiatorerne har kæmpet, hvor blod, sved og tårer har gennemvædet stenene under de drabelige folkefester og videre til Forum Romanum, som var antikkens centrale plads. Gå ad Via Sacra gennem Forum Romanum, se Vesta-templet, hvor vestalinder passede den hellige ild, se senatet, triumfbuen og de øvrige templer. Forum Romanum har lidt under jordskælv og genbrug af bygningsmaterialer, men det er stadig en særlig oplevelse, der giver en fornemmelse af tidens storhed.

Rom er også en by, der lever i dag. Her vrimler med mennesker, travle romere i jakkesæt på scooter (det er svært at komme rundt i bil i det centrale Rom), nysgerrige turister og familier i daglige gøremål. Sæt dig på en af de mange cafeer og nyd lidt frokost, en cappuccino eller den vidunderlige italienske is, hvor problemet blot er at vælge mellem de mange smagsvarianter. Rom er også stedet, hvis man er interesseret i mode. Italienske kvinder og mænd er utrolig velklædte, og du kan finde det mest luksuriøse modetøj fra de store modehuse – eller du kan finde en lokal syerske, der syr et jakkesæt, der lige passer til dig.

Italiensk kultur

Man får hurtigt på fornemmelsen, at man kan sætte lighedstegn mellem Italien og kultur. Berømte kunstnere som Botticelli, Leonardo da Vinci og Michelangelo, der med deres fantastiske værker stadig hyldes i dag. Der er operakomponister som Verdi og Puccini, og for eksempel filmskaberen Federico Fellini. Og der er selvfølgelig modeskabere som Versace, Dolce et Gabbana og Armani. Italien oser af kultur – og oplevelser venter hele tiden rundt om hjørnet.

Find dit Italien

Der er mange skønne ferie- og kulturmuligheder i Italien. Kontakt os – og få mere at vide om Italien og vores mange rejsemål med kulturelle oplevelser i Italien.

Specialist i grupperejser

Kulturrejser Europa er specialist i grupperejser med eller uden dansk rejseleder til Italien. Vil du deltage i en grupperejse, så læs mere om de mange spændende rejser i vores katalog. Skal du selv arrangere en grupperejse for et hold venner, et firma eller en forening, så er du altid meget velkommen til at kontakte os for mere inspiration. Hos Kulturrejser Europa arrangerer vi hvert år mange skræddersyede grupperejser til Italien, med eller uden dansk rejseleder.