Dag 1-2: Afrejse og ankomst, samt indkvartering i Candi Dasa (A)
Vi flyver fra Danmark og ankommer til Bali på dag 2. I ankomsthallen møder vi vores lokalboende dansktalende rejseleder, og herefter kører vi samlet til vores hotel i Candi Dasa (ca. 1 ½ times kørsel).
Ved ankomst til hotellet er der tid til at pakke ud, måske svømme en tur i hotellets pool, eller slappe af i de omkringliggende omgivelser. Om aftenen spiser vi i hotellets restaurant.
Dag 3: Det lokale Candi Dasa med gåtur i rismarkerne (M,F,A)
Et af Balis absolut smukkeste syn er de mange, til tider, sirlige anlagte rismarker, der snor sig på de omkringliggende grønne ris-terrasser. Rismarkerne har hundredvis af år på bagen, og er bygget på traditioner og mange års udvikling. De er forbundet med landets kultur og ikke mindst historie.
Vi skal naturligvis opleve de velfotograferede marker, og kører i dag til Kastala, hvor vi tager på en gåtur i det frodige område. Dagen byder også på et besøg i den tidligere royale park; Puri Taman Ujung og vi skal også besøge byen; Tenganan, hvor de lokale viser os deres berømte håndværk og væveform.

Billede: Rismarker
Dag 4: Kusamba, naturoplevelser og tempelbesøg (M,F,A)
Vi skal i dag videre mod Lovina, og efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet. På vejen mod Lovina besøger vi kystbyen; Kusamba. Byen er kendt for blandt andet produktion af havsalt og er en af de få byer på sydsiden, der fortsat udøver den traditionsbundne saltdyrkning. Vi stopper også ved Goa Lawah, et hinduistiske tempel, der er bygget rundt om en grotte. Den smukke Helligdom er også kendt som ”flagermus templet”, og det er der en logisk årsag til, da grotten huser tusindvis af flagermus.
Videre på vores tur, ser vi landets Modertempel; Besakih-templet, placeret på Agungbjerget. Frokosten spiser vi ved den smukke kratersø; Danau Batur og sidste stop i dag er den tidligere hovedstad; Singaraja, inden vi ankommer til Lovina, hvor vi indkvarterer os og spiser aftensmad på hotellet.

Billede: Besakih.
Dag 5: Delfinsejlads, vandfald og gå-tur gennem kaffe- og kakaoplantager (M,F,A)
Vi skal tidligt op i dag. Vi skal nemlig på sejltur, hvor vi forhåbentligt ser delfiner springe omkring os i havets blå. Herefter tager vi tilbage til vores hotel og spiser vores morgenmad. Vi tjekker ud fra hotellet og kører mod Mundok, hvor vi på vejen kan se frem til en masse oplevelser.
Vi besøger blandt andet det lokale marked i Seriti og fremme i landsbyen Banjar skal vi se de vulkanske bade, (medbring badetøj i håndbagagen, hvis du vil bade i de varme kilder).
Dagen står også på en gåtur gennem kaffe- og kakaoplantager og inden vi når Mundok besøger vi et nærtliggende vandfald (mulighed for at bade, så husk badetøj i håndbagagen).
I 1.200 meters højde og i natursmukke omgivelser, ligger bjerglandsbyen Munduk. Det er her vi overnatter de næste to nætter.

Billede: Delfinsejlads i Lovina.
Dag 6: Balis smukke søer, junglevandring og kanosejlads (M,F,A)
Efter morgenmaden skal vi i dag ud på en længere gåtur, der blandt andet bringer os ind i Balis jungle. Vi oplever de frodige omgivelser og et af de særlige syn vi med sandsynlighed møder på vores vej, er de vilde orkideer, der har bosat sig på træstammerne rundt omkring i junglen. Vores gåtur ender ved øens hellige søer; Buyan og Tamblingan. Her stiger vi ombord i kanoer og sejler rundt, så vi kan nyde den bjergtagende udsigt fra søsiden.

Billede: Buyan og Tamblingan.
Dag 7: Tanah Lot templet og transport til Ubud (M,F)
Det er tid til at bevæge os mod kunstnerbyen; Ubud. Vi kan igen se frem til spændende oplevelser undervejs og gør fotostop ved de to hinduistiske tempelkomplekser: Ulan Danu, og Tanah Lot, der hver især imponerer med deres særlige placeringer. Senere på dagen ankommer vi til Ubud, hvor der om aftenen er mulighed for at spise en middag på et af byens spisesteder (egen betaling).

Billede: Tanath Lot.
Dag 8: Balinesisk landsby, skolebesøg – og landbrugsbesøg (M,F,A)
Dagen står i de lokales tegn og fra morgenstunden kører vi ud til en af de nærved liggende små landsbyer. Her får vi mulighed for at besøge byens lokale skole, og får et indblik i børnenes skoledag. Dagen byder også på et besøg ved et af de lokale landbrug, hvor vi ser nærmere på den traditionelle risdyrkning, samt får fortællingen om landbrugslivet.
Tilbage i Ubud er der tid på egen hånd, og om aftenen spiser vi sammen.

Billede: Lokallivet.
Dag 9: Ubud (M,F)
Ubud er i manges øjne ofte forbundet med kunst og kultur, og det skal vi se nærmere på i dag. Vi er nemlig så heldige at få et indblik i de lokales kreative arbejdsdag, hvor vi enten besøger en lokal billedkunstner eller lokal væver. Vi kan også glæde os til en frokost lidt uden for byen, der er placeret ved de lokale rismarker.
Dag 10: Håndværk i Mas, elefantgrotten og transport til Sanur (M,F)
Vi tjekker ud fra vores hotel om morgenen, og er klar til at køre mod vores sidste stop på rejsen; Sanur. Vi kan igen glæde os til at få nogle spændende oplevelser undervejs. Dagen byder på endnu et lokalt besøg, når vi inviteres indenfor, på en maskemagers værksted. Her laver familien de, måske, velkendte balinesiske masker, der bruges i landets teaterforestillinger, såvel som til lokale religiøse ceremonier.
Vi stopper også i byen; Mas, der er kendt for sine mange skulpturelle træudskæringer. Måske frister det at købe lidt med hjem fra en af de mange souvenirer boder. Inden vi ankommer til Sanur, gør vi et stop ved elefantgrotten; Goa Gajah, der imponerer med sine smukke sten-udskæringer, og indbyder til at tage et billede ved grottens smukke indgang.
Vi ankommer til Sanur sidst på eftermiddagen, hvor der er gode muligheder for at nyde hotellets faciliteter og afslappende atmosfære.

Billede: Balinesisk håndværk.
Dag 11: Afslapning i Sanur (M)
Resten af din tid på Bali og i Sanur foregår på egen hånd og rejselederen trækker sig derfor tilbage, så du kan forme de sidste dage i Sanur, præcis som du ønsker det.
Måske frister ren afslapning ved hotellets pool, eller måske skal dagene bruges på gåture på stranden. Mon ikke du også skal besøge byen, for at kigge lidt på de små butikker, eller besøge et af spisestederne.
Har du interesse i fortsat at opleve lidt andet, så skal vi nok sørge for at have lidt forslag klar til dig. Det kunne være snorkelture, mangrovesejlads med mere.

Billede: Både.
Dag 12-13: Hjemrejse/ankomst Danmark eller mulighed for forlængelse i Sanur (M)
Det er enten tid til at vende mod lufthavnen og returnere til Danmark, eller det er muligt at forlænge sit ophold med et par ekstra dage på hotellet i Sanur.
Dag 12-15: Forlængelse på strandhotel i Sanur og hjemrejse (M)
Har du forlænget din rejse, har du fortsat et par dage til at nyde de omkringliggende afslappende omgivelser i eget tempo. På dag 14 vender vi mod lufthavnen, for at returnere til Danmark igen.